Nintendo DS Lite

Med sin metalliske overflade, to skærme og nærmest murstensagtige design, er Nintendo DS ikke ligefrem skabt af et team med masser af designmæssigt overskud. Nok sigtede holdet efter en mere voksen profil, og nok ramte de til dels rigtigt med reklamerne for maskinen, men som ugerne gik, begyndte min jakkelomme at skrige under vægten af den håndholdte konsol og da de stirrende blikke blev flere og flere, stod én ting klart: Nintendo DS lugtede af de uskyldige Game & Watch-dage, af gammeldags gamer-mentalitet, men savnede det sofistikerede udtryk, som PSP’en havde.

De stirrende blikke er jeg reelt ligeglad med, de kommer også når jeg siger, at jeg arbejder med at skrive om spil, eller jeg sidder i toget og læser et eller andet engelsk spilmagasin. Men vægten, det lidt klodsede design og størrelsen har altid været en hæmsko. Nu siger jeg altid, som om det har været sådan i flere år, men jeg fik jo reelt først Nintendo DS mellem hænderne i marts 2005, men det føles som længere tid, og de designmæssige mangler blev ikke mindre efter lanceringen af Sonys håndholdte PSP.

Med Nintendo DS Lite rettes der op på dette. Teknologien er blevet bedre, designet langt mere glat og maskinen presser ikke min jakkelomme til det yderste længere. Det jeg først og fremmest lagde mærke til var, at Nintendo logoet er forsvundet fra maskinen. Mens den japanske gigants udødelige, aflange logo altid har været en garanti for enten bund solide spil eller maskiner, så har de valgt helt at fjerne logoet på DS Lite. Den lille perlemorshvide konsol har i stedet to diskrete, ophøjede firkanter, der naturligvis symbolisere maskinens to skærme - og det er en elegant løsning.

Når du så åbner den smukke, hvide østers, så finder du endnu flere småfinesser, der alle sammen er med til at gøre DS Lite lige den tand mere lækker. Mikrofonen befinder sig nu midt i maskinen, og fungerer derfor langt bedre, når du skal enten puste eller tale i den, samtidig med at du skal kunne se, hvad der foregår på skærmen. Batteriindikatoren sidder også deroppe nu, hvilket igen gør det let at se om maskinen har brug for strøm. Det er ikke epokegørende fornyelser i designet, det indrømmer jeg gerne, men det er alligevel nogle lækre tiltag.

Selve stylus-pennen har også fået en ansigtsløftning. Den er cirka to centimeter længere og mere end dobbelt så tyk, noget der gør det langt lettere at holde på den, samtidig med at den nu kan holdes lidt længere væk fra skærmen. Desuden gemmes den nu i siden af maskinen, så du ikke skal helt op og kigge bag den øverste skærm for at finde din pen frem. I øvrigt så er den hvid, præcis som konsollen.

Den største og mest fremtrædende ændring er dog skærmens belysning. Jeg var ellevild med den skarphed og farvegengivelse, Nintendo DS havde, specielt efter igennem længere tid at have spillet udelukkende på Game Boy Advance SP. Men efter at have set DS Lite i action, så kan jeg godt se dens mangler. Din nuværende Nintendo DS har en grålig skærm og et acceptabelt lysniveau, men efter at have sat favoritter som Wario Ware: Touched og Animal Crossing: Wild World i maskinen, så får ordet pangfarver en helt ny betydning. Selv på DS Lite-maskinens laveste lysindstilling, er det bedre end Nintendo DS stærkeste, og det er bemærkelsesværdigt! Sæt lyset helt i vejret på DS Lite og du kan slet ikke fatte, hvordan du tidligere har ligget og rodet rundt med en skærm af den kvalitet. Springet er så åbenlyst, og dine spil får helt nyt liv, når de sendes en tur i ryggen på en Nintendo DS Lite.

Knapperne, altså styrekrydset og X, Y, A, B, er der ikke rørt meget ved. Styrekrydset er måske en smule mindre og knapperne er blevet afrundet på toppen, så de føles en smule glattere, men det ændrer ikke noget i forhold til spiloplevelsen. Væk er dog tænd/sluk-knappen på selve maskinen. Den er forflyttet til siden og fungerer nu som på PSP - altså ved at du lige presser den frem og lader den svinge tilbage. Start- og Select-knapperne er nu små runde knapper i stedet for aflange, og de er placeret under knapperne - ikke længere over dem.

I mine øjne er Nintendo DS Lite afgjort pengene værd. Det er måske ikke en revolutionerende ny konsol, men det er lidt ligesom at sætte din PS2 til et godt fladskærmsfjernsyn med et godt kabel og så opdage en masse nuancer af billedet, som du ellers ville have svoret, slet ikke var der. At den fylder mindre, kommer i den åh-så-hotte iPod-stil og generelt bare ligger bedre i hånden, er absolut plusser. Hvis du spiller virkelig meget Nintendo DS og gerne vil se, hvordan dine spil virkelig ser ud, så er der ingen vej udenom Nintendo DS Lite. Er du derimod en af dem, der kun spiller til og fra arbejde, skole eller universitet, så kan du sagtens leve videre med en almindelig Nintendo DS - så epokegørende er den altså heller ikke.