NHL 2K6

Lige siden Amigaen tog sit indtog i mit barndomshjem, har jeg dyrket Hockey-spil i alskens afskygninger. Det var ikke kun i min favorit, Face-Off, at vennerne fik klø, næh, de skulle såmænd også føle min vrede i Superstar Ice Hockey og Wayne Gretzky Hockey. Glæden af at kunne nynne en hånende melodi efter at have tævet naboens knægt 20-0 i Face-Off blev yderligere forstørret, når han spredte nyheden til kvarterets børn, om min absolutte dominans i Amigaens hockey-univers. Jeg var i hvert fald ovenud tilfreds med min plads på tronen.

Det kan godt være, at jeg er faldet af tronen siden da - for der er i hvert fald blevet uddelt øretæver til mig, særligt online i den populære 2K hockey-serie. Dette års udspil, NHL 2K6, har dog sat en stopper for min online odyssé, ganske enkelt fordi det endnu ikke har ladet sig gøre for mig at dyste over Xbox Live. Efter et dusin krampagtige forsøg på overhovedet at kunne nå så langt som at starte en kamp mod en anden spiller, måtte jeg, væddet i tårer, ganske enkelt give op. Det var ikke fordi der var problemer med at finde andre at lammetæve, næh, forbindelsen besluttede sig blot gang på gang for at ryge, lige inden dommeren smed pucken på isen.

Komplet desillusioneret af min katastrofale online-nedtur, måtte jeg derfor vende næsen mod de computerstyrede modstandere. Min offline-odyssé begyndte derfor med, at jeg trak i Anaheim Mighty Ducks’ hjemmebanetrøjer, og begav mig ud på en lang sæson for at vinde mesterskabet. Jeg bryder mig ikke om at skulle bekymre mig om mit holds økonomi og andet papirnusseri, så derfor gad jeg ikke engang at kaste et blik på den vanlige Franchise-mode, som spillet også byder på.

Et generelt problem, når et spil udgives år efter år, er manglen på réelle nye udfordringer. Jeg er personligt godt og grundigt træt af spil, der gang på gang bliver udgivet med småjusteringer, et par nye spillere hist og her og en smule ny grafisk tingeltangel. NHL 2K6 byder i år, langt om længe, på nogle temmelig opfindsomme og interessante tiltag, der krydrer hver kamp og tilføjer endnu mere dybde.

Jeg har altid drømt om at spille målmand - bare sådan af og til. At stå foran målet og sørge for, at ingen spillere banker pucken bag netmaskerne, uden at jeg i det mindste får en mulighed for at gøre noget ved det. Eftersom de computerstyrede målmænd i NHL 2K6 er helt til rotterne, har jeg fået for vane selv at tage kontrol, når mine værste rivaler bryder igennem mine forsvarskæder. Dette lader sig nemlig gøre i NHL 2K6, og endda på temmelig overbevisende facon. Et simpelt klik på højre analog sikrer fuld kontrol over målmandens synsvidde og bevægelser - ganske enkelt enestående!

Er du til et mere kompleks afleveringssystem, så kan du ikke andet end blive glad for endnu en ny feature: Pro Control. Her er der tale om, at hver enkelt spiller får uddelt en knap, som du blot skal trykke på for at aflevere direkte til dem. Er du opsat på, at denne spiller skal banke pucken ind i nettet, ja så er det bare at klikke to gange på denne knap, hvorefter ens spiller forsøger på at udføre en ’one timer’. Det er altså med andre ord slut med at fyre løse afleveringer ind over feltet, og håbe på, at der er nogen der kan afslutte, selvom det selvfølgelig stadig er muligt.

NHL 2K6 opfordrer til beskidt spil. Ja, du læste rigtigt. Nu er det nemlig muligt at være hård og brutal, og alligevel slippe væk fra dommerenes synsvidde. Visse spillere har nemlig denne vidunderlige evne, og hvis de er tilstrækkeligt brutale i deres spil, kan de oven i købet demoralisere modstanderne så meget, at de mister færdigheder og hurtighed på isen. Enforcer-systemet tilføjer endnu mere action og fart over feltet - og er endnu en af de features, der bare fungerer helt gnidningsfrit.

NHL 2K6 er en todelt fornøjelse. Manglen på en ordentlig online understøttelse er en kæmpemæssig skuffelse, men selve grundspillet og de mange nye, brugbare features, er på alle måder fyldestgørende. Lad være med at købe NHL 2K6 hvis du vil spille online - jeg er sikker på, at du vil blive skuffet!