NFL i 3D
Efterhånden som tv i high definition begynder at brede sig til de små hjem, er næste skridt inden for tv-teknologi ved at blive taget.
NFL vil optage og sende en amerikansk fodboldkamp i fuld 3D, og vise den live i tre biografer i Los Angeles, New York og Boston. Kampen er mellem San Diego hargers og Oakland Raiders. Optagelser i 3D er ikke nyt i sig selv, men det er at kampen vil transmitteres live derimod.
Udover biograferne vil signalet også blive transmitteret til særlige 3D fjernsyn, for på den måde at bevise at 3D har en fremtid hos private og ikke kun i de store biografer. Selskabet som står bag kamerateknologien der benyttes til at optage kampen, udtaler at det bliver meget realistisk og at man vil føle at man næsten selv er til stede og overværer kampen. Hvornår denne type teknologi så for alvor invaderer hjemmene er endnu svært at spå om, eftersom man først skal blive enige om en standard. Kampen finder sted i næste uge.