Need for Speed: Shift

Jeg har egentlig aldrig været nogen særligt stor fan af {Need for Speed}-serien. Jeg har haft interessen tidligere, men som serien sank længere og længere ned, forsvandt interessen totalt. Det sidste {Need for Speed}-spil jeg prøvede var {Need for Speed}: Underground, og det var det spil, der definitivt fik mig til at sige farvel til serien, så at sige.

Derfor havde jeg ingen forventninger til {Need for Speed: Shift}. Det eneste jeg vidste var, at holdet bag det sidste spil i serien, godt havde vist, at tingene ikke ligefrem var gået smertefrit med Undercover og at man var nødt til at få tingene tilbage på ret kurs. Jeg tog dog ikke disse påstande særligt alvorligt, og må indrømme at jeg halvklukker, da jeg hører Jessey Abney, produceren på Shift, sige følgende om projektet:

"Med Shift er det oplevelsen som chauffør i bilen vi forsøger at fremmane, ikke selve følelsen af at være en bil, som i de tidligere {Need for Speed}-spil. Tidligere har det været normalt at montere et kamera ovenfor eller bag bilen, men i Shift har vi placeret kameraet i førerens hoved. Du får virkelig en god fartfornemmelse og nogle ekstreme, omtumlende oplevelser inde i bilen."

Og så ser jeg det kører for første gang. På kun et par sekunder, går jeg fra at sidde lidt halvhjertet og glo på spillet, til at være totalt opslugt af det. Det Jessy Abney fortalte om fartfornemmelse var kun toppen af isbjerget, jeg kan nærmest føle suget i maven, da bilen på skærmen accelerer og føreren får det velkendte tunnelsyn. Alt er påvirket af de fysiske love. Bilen, føren, vejen og omgivelserne. Resultatet er en kraftfuldt, hæsblæsende og ufatteligt realistisk gengivelse af fart, oplevet fra en meget hurtigt kørende bil.

Jeg kommer op i fart, runder det første sving, tramper pedalen i bund og oplever med det samme tunnelsynet. Jeg ligger side om side med et par af de andre biler, men i det næste sving skubber en anden bil til mig, og jeg skrider hurtigt af banen. Jeg får kuldegysninger, da min bil får et smæld, mens jeg selv bliver mørbanket og mister synet midlertidigt. Det ser rigtig ubehageligt ud. Jeg er aldrig tidligere kørt galt, og efter at have oplevet det i Shift, er det heller ikke noget jeg håber sker.

"Vi har realistisk fysik og køreegenskaber på bilerne, og desuden en mere autentisk intelligens hos modstanderne. Det er mere organisk og som med rigtige spillere har computeren forskellige personligheder, hvilket gør, at den fejlvurderer situationer og kører galt. Kører du f.eks. op bag en anden bil og presser ham, så kan du gøre ham så nervøs, at han måske ender med at køre af vejen."

{Need for Speed: Shift} har en utrolig fin og detaljeret grafik. Generelt har bilspil en tendens til ultra fin grafik, men Shift er gået skridtet videre. Jeg ser ikke mig selv som grafikliderlig, men det her er imponerende, rigtig god slik til øjnene. De aller flotteste øjeblikke kommer, når man træder speederen i bund, blur-effekterne sparkes i gang og tunnelsynet realiseres på den mest mesterlige facon, mens dit syn langsomt vænner sig til det. Det er intet mindre end udsøgt.

{Need for Speed: Shift} lover os en realistisk sekund-for-sekund oplevelse af hvordan det er at køre bil. Vi håber på at Slightly Mad Studios kan fuldføre deres mission, så det seneste {Need for Speed}-spil ikke ender som endnu et plat og skabelonskåret racingspil uden sjæl eller dybde. Den slags har vi nemlig fået nok af.