NBA 2K26

Efter mange, lange år med NBA 2K-spil, der ganske vist har været udmærkede, men sjældent særligt spændende, blev jeg sidste år positivt overrasket over kvaliteten. NBA 2K26 er i bund og grund mere af det samme - men med enkelte gode nyheder.

Ligesom EA Sports har gjort i sine sportsserier, har 2K nu også indført en teknologi, der tager alverdens informationer om en spiller i virkeligheden og gør dem mere unikke i spillet. ProPlay, som teknologien kaldes, er tilgængelig på den nuværende konsolgeneration (altså PlayStation 5, Switch 2, Xbox Series X/S og PC) og bruger ægte NBA-optagelser. Ifølge udviklerne skulle det mindske fornemmelsen af, at spillerne "skøjter" hen over gulvet. Derudover er der et nyt kollisionssystem, som skulle være mere præcist end de tidligere motion-capture-animationer. Jeg havde allerede sjov med spillet sidste år, og min mening er ikke ændret i år.

Der er ikke sket store revolutioner, men nogle gange er det de små ting, der tæller. Som at spillet i år føles hurtigere - helt sikkert et bevidst valg fra udviklerne. Eller at skudmåleren er blevet forbedret og minder om den, vi kendte for nogle år siden, før 2K begyndte at eksperimentere med et hav af forskellige målere. Nu er det nemmere at time sit skud, og hvis du rammer den grønne zone - som bliver større, hvis du står fri, og mindre, hvis du er presset - så går bolden i kurven. De computerstyrede spillere er også langt klogere end før. De tilpasser sig og opdager hurtigt mismatch-situationer, som når en center pludselig angriber en point guard. De spreder sig bedre, støtter hinanden bedre, og modstanderne læser dit spil med større forståelse for rum, afleveringer og defensive rotationer. Tidligere har en af de nemmeste måder at score på været at bryde ind fra perimeteren eller køre klassiske pick-and-rolls. Det er måske lidt sværere nu, men stadig to af de mest effektive angrebsmuligheder.

En af spillets største forbedringer er karrieretilstanden. Jeg betragter NBA 2K-serien som den sportsserie, der giver solospillere den bedste karriereoplevelse. EA Sports har ikke været i nærheden, siden de droppede historier som The Journey i FIFA (nu EA Sports FC) og Long Shot i Madden NFL. NHL har mig bekendt slet ikke forsøgt. NBA 2K26 er langt fra de overdrevne, filmiske oplevelser fra for ti år siden, som da Spike Lee stod bag. Ingen kærester eller venner, der dør. I stedet følger vi din skabte spiller - som 2K for nogle år siden besluttede altid skal hedde MP - fra en lille by i Vermont til college og videre til kampe i Europa. Ja, nu får vi chancen for at spille på et af to europæiske hold. De er fiktive, men inspireret af byer med stærke basketballtraditioner. En licenseret klub havde været fedt, men vi tager, hvad vi kan få. Målet er at spille sig fra ukendt til draftet. Historien, Out of Bounds, vinder næppe en Oscar, men det er seriens bedste hidtil. Vil du springe det hele over, kan du gå direkte online eller hoppe direkte til NBA.

Problemet med din skabte spiller er dog, at dine offline-egenskabspoint stadig er knyttet til online-spillet. Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg HADER dette. Du kan ikke lave to forskellige spillere - en til en offline-karriere, hvor du langsomt "leveler op", og en hvor du kan købe dig direkte til 99 i overall. Nej, det hele hænger sammen. Hvis du ikke vil bruge penge på at forbedre din 68-rated power forward, bliver du løbet over ende af stærkere, hurtigere og dygtigere spillere i NBA. Du kan selvfølgelig udvikle din spiller langsomt (meget langsomt) med den virtuelle valuta VC, du tjener efter hver kamp - typisk omkring 1.000 mønter pr. kamp. Til sammenligning kræver det 42.755 mønter at hæve min centers defensive rebounding fra 81 til 94. Og det er kun én egenskab. Vil jeg hæve mit block fra 70 til 93? Cirka 49.300 mønter. Alternativt kan jeg betale mig direkte til det. At hæve to ud af i alt 21 egenskaber kræver altså rigtige penge. At hæve min spiller fra 70 til 85 i overall? Samme mønster. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det koster at købe sig til 99, da hvert trin bliver dyrere. At skulle betale de her beløb - eller spille ufatteligt mange timer - for at spille offline er ikke i orden. Og vil du spille online mod andre, er der ingen vej udenom: Du må betale. Kommer du ind i en kamp med en 70-rated spiller, bliver du grint ud af banen. Og at blive grinet ad er endda det bedste scenarie. Forvent også en del knap så pænt sprog. Hvis der er én ting, jeg virkelig hader ved NBA 2K-serien, er det, hvor meget mere grådig den er blevet end andre sportsserier, selv om de også stille og roligt bevæger sig i samme retning.

For lad os ikke glemme, at der også er en Ultimate Team-lignende tilstand her, kaldet MyTeam, som tydeligvis er designet til at suge så mange penge ud af spillerne som muligt. Og mens andre sportsserier starter med relativt lave ratings for at sikre en jævn progression hen over året (i både Madden NFL 26 og NHL 26 havde de bedste specialkort omkring 85-86 ved lancering), så handler NBA 2K26 udelukkende om at få folk til at købe flest mulige kortpakker med det samme. Allerede fra start dukkede der pakker op med spillere på 96 i overall. Og naturligvis findes der ingen andre måder at få så stærke spillere på. Oven i det kommer sæsonpas, der koster penge. Det bliver kastet direkte i hovedet på dig, så snart du logger ind. MyTeam er i bund og grund det samme som sidste år, blot med opdaterede holdopstillinger og nye navne på kortpakkerne. Nyheden i år er, at kortene nu også inkluderer kvindelige spillere fra WNBA, noget EA Sports allerede har i sine sportsserier (undtagen Madden NFL). Problemet er bare, at de fleste nok aldrig vil blive brugt - for hvem vil spille med en 6'4" center mod 6'2" Victor Wembanyama? Som point guard eller shooting guard fungerer det dog fint.

NBA 2K er i det hele taget en meget online-fokuseret spilserie. Det mærkes i den førnævnte karrieretilstand, men også i, at offline-modes nærmest ikke bliver tilgodeset. I MyGM og MyNBA er der eksempelvis tyndere på nyheder end i mit køleskab før lønningsdag. Nyt i år er Offseason Scenarios i MyGM - præcis som navnet antyder. I offseason får du mål, du skal opfylde for at gøre både fans og ejeren tilfredse. Og det er så det. Det her er ikke en spilserie for dem, der elsker at spille offline.

Meget af denne anmeldelse har fokuseret på de ting, der gør mig vred, skuffet og frustreret. For jeg føler, at jeg må understrege dette ekstra meget, netop fordi det her ellers er et fremragende spil. Selve basketballen er måske bedre end nogensinde, og præsentationen omkring kampene er langt bedre, end hvad andre sportsserier kan levere. Hvis du kan se bort fra - og det er svært - alle de forsøg på at få dig til at åbne pungen, er det her et fantastisk sportsspil. Jeg ville bare ønske, de holdt op med at være så grådige, men at det er så ufatteligt sjovt at spille basketball på banen, er måske det vigtigste af alt.