Napoleon: Total War

En regn af kanonkugler tordner over himlen fra en bakketop, to preller af på den golde jord, men den tredje farer tværs igennem de østrigske infanterister, en umiskendelig silhouet nikker godkendende, mens der beordres endnu en dødsregn mod de sagesløse tropper. Slaget syntes vundet på forhånd. Den ambitiøse general trækker på smilebåndet da endnu en altødelæggende salve affyres og marchen mod Wien kan fortsætte.

Det nyeste skud på Total War-stammen sætter dig i skoene på en af historiens mest ambitiøse og magtfulde hærførere, Napoleon. Den øgede fokus på en enkelt person (om end han havde ego nok til flere) sætter sit præg på kampagnen, der følger hans karriere som general, fra første spæde skridt, til eksil på St. Helene.

I løbet af kampagnen får spilleren mulighed for at kæmpe på vidt forskellige fronter, Østrig, Ægypten og ikke mindst Rusland. Det byder på varierede udfordringer, for hvad der i denne tid flittigt bruges som skiløjper, var i de sene 1790'ere ramme for utallige blodige slag. De kæmpemæssige turistfælder ved Giza var et varmehelvede for de franske tropper, der var vant til koldere forhold.

At Napoleon under sin karriere kom til så mangfoldige geografiske steder er et held, da variationen holder spilleren på tæerne samt giver et billede af hans erobrings-ambitioner.

Kampagnen kan gribes an på vidt forskellige måder, vil du pleje dine relationer til nabolande og derved få allierede, eller vil du bygge en hær der kan spankulere tværs gennem dine fjenders nationer, for så venligst at bede dem forlade deres hovedstad? Din spillestil kan indstilles, alt efter hvor meget tid du vil bruge på det, og hvor meget det interesserer dig at pusle med diplomati.

Men ligegyldigt hvordan du bærer dig ad med at kopiere den Franske Kejsers karriere, kommer du til at opleve Total Wars varemærke, slag på lands og til vands, i imponerende størrelse. The Creative Assembly har efterhånden været i gang med denne serie i mange år og det sætter sit præg.

Fra det tekniske synspunkt er det absolut værd at nævne at {Napoleon: Total War}, er flottere end andre strategispil der foregår på en brøkdel af dettes skala. Den stille, men orkestrale lydside, massevis af lysglimt, når infanteriets linjer skyder en salve, en kavaleri-linje der brøler tværs over slagmarken, samt selve slagmarken er altsammen med til at give en atmosfære af noget betydeligt større end en masse linjer kode.

Når kampagnen er nået til ende, og Napoleon er kommet på ufrivillig pension på St. Helene, er det næste skridt naturligvis at prøve kræfter med andre mennesker, noget der for så vidt også kan gøres under kampagnen, hvilket kan gøre alt mulig forskel af udfaldet af slagene. Den største svaghed jeg stødte på, under min tid med spillet, var antallet af slagmarker at vise sit værd på. Der er lidt af hvert at byde på, men nogle scenarier vil simpelthen ikke kunne udspilles med det nuværende udvalg.

For alle med vane for at være nysgerrig er flerspiller-delen en velsignelse, et slag udelukkende bestående af kanoner og kavaleri, eller et rendyrket blodbad med utallige skarer af fodtropper, mere end en gang brød jeg ud i latter over mærkværdige resultater eller usandsynlige cocktails af krydsild, held og marcherende militser.

Det taktiske element er sandelig også en stor del af {Napoleon: Total War} og både i kampagne-slagene og enkelte kampe kan der bruges masser af tid på at stille sine tropper, præcist som man vil have det, før startskuddet går og tropperne skal guides rundt. Hvert eneste slag giver erfaring og der går ikke lang tid før dine tropper, takket være dine evner, ser ud som krigshærdede veteraner frem for nervøse rekrutter.

Til trods for disse rosende ord, er der irritationsmomenter tilstede, kanon-stillingerne syntes ikke altid at lystre og infanteriet kan virke uopmærksomt under fjendtlig beskydning.

Al den snakken om taktik, diplomati og holden styr på gud og hver mand kan muligvis afskrække mange, men {Napoleon: Total War} er ufatteligt lettilgængeligt, dybden af spillet taget i betragtning og selv nybegyndere kan have det sjovt. Personligt var min allerede begrænsede erfaring med Total War langt tilbage i hukommelsen, men jeg fandt mig hurtigt til rette i Monsieur Bonapartes støvler.

For alle med en tørst efter et strategisk og taktisk betonet spil kan {Napoleon: Total War} varmt anbefales, det rammer plet på de fleste punkter og selvom der findes dybere spil, som f.eks. Paradox Interactives {Europa Universalis}-serie, er der intet der måler sig med de hæsblæsende slag, hvis lige kun ses i episke Hollywood-brag.