MX Superfly

Åh ja, de motoriserede cykler skaber da heller ikke andet end ballade. De larmer, sviner ad helvedes til, og er pisse svære at styre - tror jeg nok i hvert fald. Jeg må nemlig krybe til korset og indrømme at det eneste sted jeg nogensinde har prøvet at køre motorcykel, er på diverse TV og computerskærme. Der kan det selvsagt være lidt svært at fornemme forureningen, men larmen og den svære styring plejer at være god nok. Det er nemlig ret nemt at falde på en motorcykel, sådan virker det i hvert fald når den styres med et joypad.

Til gengæld har det for mange vist sig ret svært at lave en helstøbt motocross oplevelse til konsol markedet. Hertil kan så nu lyde et trefoldigt ikke længere, for de gode folk hos Pacific Coast Power & Light, der har skabt intet mindre end lige netop det - altså en helstøbt oplevelse. MX Superfly er navnet, og bag den lidt intetsigende titel, samt det endnu mere fesne faktum at udviklerne åbenbart så det nødvendigt at smække navnet på en motorkendis på forsiden, nemlig Ricky Carmichael. Heldigvis dækker titlen over et sublimt gameplay, og timevis af gode oplevelser - noget der kan få en til at glemme det grimme franchise monster der de senste år er dukket op.

MX Superfly giver dig muligheden for både at kører ræs, og stille op i diverse freestyle kategorier. Det er god afveksling, og oven i købet kræver de to kategorier vidt forskellig forståelse af den lille motoriserede pedalbasker. Du kan være en djævel på grusvejen, uden overhovedet at kunne lave en salto, dette er selvfølgelig noget af en fordel for spillets holdbarhed.

Superfly til supercross
Du har i alt 22 forskellige baner at gøre godt med, fra motocross til supercross til freestyle og så videre, og det kan lyde ad lidt for lidt, men det er det egentlig ikke. Den store fornøjelse ligger nemlig i at forstå banerne, at lære de rigtige sving, et rette sted at sætte farten ned og at time sine hop helt perfekt. Ting der virkelig kræver at tungen sidder lige i munden, og munden lige under næsen. MX Superfly er nemlig ikke svært at vænne sig til, men det er til gengæld enormt svært at mestre. Styringen er god og enkel, og motorcyklen gør som den skal. Det samme gør grafikken. Nintendos lille kube ligner mere og mere et overflødighedshorn af overskud, det er utroligt gang på gang at se hvad man kan trække ud af den lille kasse rent grafisk. Blandet sammen med maskinens efterhånden legendarisk korte loadetid, er det svært at holde savlet tilbage fra mundvigende, dette er sgu en vaskeægte godbid.

Stik mig en fristil
Spillets freestyle mode er en evig årsag til åben mund og højt hår, for her er mulighederne for lækre moves uanede. selvfølgelig er de bedste og mest pointgivende pissesvære at lave, men når de først sidder der, er det en fryd at lave dem igen og igen. Endnu engang er det utroligt hvor godt maskinen respondere til joypaddets bevægelser, og ikke en gang fandt jeg mig selv sidde og forbande min controller langt væk, de fejl der opstod var fejl fra min egen side. Det er sådan det skal være.

Den bedste måde at komme i gang på, er via career mode, hvor du som spiller skal bygge en motorsyklist op fra bunden. Både i race og freestyle mode er målet det samme. Deltag i konkurrencer eller try-outs, tjen penge nok til at være med i de større turneringer og end i Top 3 for at nå nye mål. Det er ikke nemt, men heller aldrig så svært at man ikke har lyst til at prøve lige en gang til for prins Knud. MX Superfly er fantastisk flot balanceret, med massere af udfordringer til både nybegynderen og den garvede.

Med en multiplayer mode oveni, indeholder MX Superfly alt det der skal til for at skabe en solid og holdbar racer. Det er ikke en direkte åbenbaring, men det er godt, gennemarbejdet og skide skægt. THQ og Pacific Coast Power & Light har gjort et godt stykke arbejde. Giv dem et klap på skulderen og sæt dig trygt i saddelen. Nu skal der larmes, forurenes og styrtes.