Hardware
Musik på microSD
Sandisk annoncerer i dag at de planlægger at sælge musik på de små MicroSD hukommelses-kort. Kortene bruges allerede i mange telefoner, og har den fordel at de kan smækkes i en telefon direkte fra pakken.
Sandisk kalder det "SlotMusic" og i USA vil de små kort kunne købes allerede inden jul, først i store kæder som Walmart og Best Buy. Til at støtte op om projektet har Sandisk allieret sig med Sony BMG, Universal Music Group og Warner music, og tilsammen er det lykkedes dem at være klar med 29 albums til lanceringen.
Blandt kunsterne finder vi navne såsom Rihanna, Ne-Yo, Robin, THicke, New Kids on the Block, Weezer, Usher, Chris Brown, Akon og Leona Lewis. Prisen bliver mellem 7 og 10 dollars, og i prisen er inkluderet en USB-adapter så musikken kan afspilles på en computer.