MSI Infinite A
MSI har taget skriftet videre og er begyndt at gå mere I detaljen med opbygningen af deres PC'er, og har endda designet en hel hardwarelinje der matcher.
Det er ingen hemmelighed at markedet for Full System-computere, hvor hardwareproducenterne leverer en fuld løsning der er "Plug'n Play" i stedet for bare en enkelt hardwarekomponent, er eksploderet de sidste par år. Det var derfor med nogen skepsis at vi modtog Infinite A der skulle gøre det hele lidt nemmere, og lidt bedre.
Design
Infinite A fortsætter med det lidt kantede design, der dog også indeholder praktiske måder at have tilslutninger på. Fronten har derfor i en skrå vinkel tre USB-stik (USB 2.0, 3.1 og 3.1 type C), HDMI til VR og mikrofon ind, samt hovedtelefon ud. Bagsiden er lidt mere standard med USB 3.1 type C, 3x USB 3.1, 2x USB 2.0, 2xHDMI, den ene markeret som VR Link der sidder øverst for nem adgang, DVI-D, ehternet, to PS/2 og 3 lydindgange. Hertil kommer grafikkortets DVI, 3 Display porte og en HDMI-port.

Fronten tager kun luft ind i den ene side samt på toppen, i et forholdsvist stort hul hvor to typer gitre forhindrer fremmedlegmer i at kommer ind. Fronten har på designfronten integreret et optisk drev, og samtidigt er der en Tron-agtig staffilering på siden der skal illuderer printbaner, og ja, det kan lyse op.
Sidepanelet er fastgjort med fingerskruer, og der kan vælges mellem en almindelig plade i metal, eller en stor massiv glasplade så der er udsigt til indmaden. Fin lille feature at gøre det valgfrit.

Indmaden
CPU-køleren ligner umiddelbart at man har brugt de grundlæggende dele fra en MSI Core Frozr, for ja, MSI er også begyndt at lave CPU-kølere. Plastikken er lavet i rød, og den lyser naturligvis op. Den er overraskende stille i brug.
Selve kabinettet er delt op i tre, således at strømforsyning, grafikkkort og resten er delt op i tre separate kølekamre. Grafikkoret står også op - som nogen nok husker fra "gamle dage". Dermed er kortet langt mindre modtagelig overfor transportskader, og den varme luft skydes direkte ud af siden.

Det er dejligt at se en Full System-producent der tager køling og transport seriøst, og det har da også fået et fancy navn, Silent Storm 3, og det lever op til navnet. Det mest larmende er grafikkortet der egentlig ikke siger så meget, selv hvis man kunstigt skruer blæserne op på 100% er vi stadig kun på omkring 40 dB med det GTX1070 der var i det testede eksemplar.
Det hele har rimelig nem adgang, og som en bonus får man et ganske fint værktøjssæt med i god kvalitet, som man ellers nok skulle slippe en pæn sjat penge for i det lokale byggemarked.
Alt styres naturligvis fra et enkelt program, og computeren kommer med en hær af MSI software til optimering af lyd, netværk med videre.

Spec og pris
Det testede system koster omkring 13.700 kroner, og har en i7-700 CPU monteret i et Intel B250 chipsæt, 16 GB DDR4 ram, 256 M.2 SSD disk, og en 2 TB SATA harddisk. Der er monteret et Nvidia GTX1070 kort, og en 550 watt PSU forsyner det hele. Der er både Wlan og Bluetooth 4.2 indbygget også.
Prisen er ganske fair hvis man ser på indmaden, særligt når man tager det opdelte kabinet og de ekstra blæsere med i betragtning. Systemet er åbenlyst lavet til at fungere som Fullsize i mange år, hvor komponenter som RAM, graffikort og harddisk ikke opgraderes lige med det samme.
Den rå ydelse
Moderne systemer afhænger af en god CPU og en masse ram, men det afgørende er og bliver grafikkortet, køber man en større model Infinite A end den vi havde, så vil man også få et bedre resultat.
Med 3D Marks testsuite får vi følgende:
Sky diver: 34.759
Fire strike: 15163
Fire Strike Extreme: 8088
Fire strike Ultra 4373
Time Spy: 5835

Som Scoren indikerer, så er der rigeligt med kraft til at kører moderne spil i 1440p, men 4K er i overkanten. GTA V lå lidt overraskende på +185 FPS, her kommer det nye chipset og den kraftige CPU ind, og hjælper godt på vej. Samlet set var ydelsen godkendt, og medmindre man forventer at spille 4K, så vil det være mere end rigeligt.
For at illustrere, Total War: Warhammer, High 135,8 og 101,3 på Ultra - det er rigtig godt.
<newpage>
MSI går all in på tilbehør.
Lidt overraskende fik vi også lov at låne "matchende tilbehør". MSI har simpelthen farve- og designkoordineret deres gaming-udstyr så det passer til.
I stedet for at gå i kødet på de store hardware-producenter, og deres til tider rasende dyre udstyr, så har MSI meget fornuftigt valg at satse på udstyr der trods alt er til at betale.
Interceptor DB B1-musen efterlader et rigtig godt ergonomisk udstyr, med en pris på 179,- og her vil jeg endda påstå at det er den bedste billige mus jeg har prøvet i mange år. Hvis det her er niveauet for pris/ydelse for MSI's hardware fremadrettet, så bør MSI kunne sælge en hel del. Der er både en lækker anti-slip overflade, men endnu vigtigere, er der på trods af prisen et vægtsystem med i prisen, hvor man kan øge vægten i 2 grams intervaller med 8 vægtlod der er monteret under et lille låg på undersiden af musen. Der er diskret rød belysning, men ingen driver eller andet er nødvendigt, point for det.
Musemåtten Sistorm hører også til. Silikonebund sikrer at den ikke rykker sig, og overfladen er polyester med en masse tekstur, og overfladen er samtidig spilresistent. Det vigtige er dog sporing, og materialets modstand, og her er den heldigvis rigtig velfungrende. Den er dog også forholdsvist bred, så mål efter på dit bord. Overfladen gør at den er meget nem at rengøre, og i forhold til en stofmusemåtte er den væsentligt mere hygiejnisk, og selvom man sikkert ikke må for producenten, så er det bare at give den en tur under den varme hane. Man kan så undre sig over prisen, 218,- DKK, det er mere end hvad musen koster, men trods alt stadig hvad der må betegnes som en lav pris for en musemåtte.

Den tilhørende skærm er fra den nye Optix linje, G27C. 27", 144hz, men dog kun 1080p. Til gengæld er prisen til at leve med, nemlig 2599.- DKK. Om end at en 1440P-opløsning havde været at foretrække, så havde det nok også øget prisen. Selve panelet kommer fra Samsung, og har en særdeles fornuftig farvemætning og farvegengivelse, kombineret med en hurtig respons. Designet matcher det sort/røde fra Infinite A, men er stadig pænt. Byggekvaliteten er overraskende høj, metal alle de vigtige steder, og det synes fornuftigt at man starter sin skærmlancering med et prisbilligt produkt, hvor man stadig viser at kvaliteten ikke behøver at lide. Skærmen er lavet med en R1800-runding som synes at være den nye de facto standard for buede skærme.
Keyboardet er Interceptor DS4200, MSI's bud på en membran/mekanisk hybrid. Fjerner man tasterne vil man se at MSI i modsætning til mange andre har taget udgangspunkt i de mekaniske kontakter, i stedet for at lave et membran-keyboard med mekanisk feedback. Det er ikke en rigtig mekanisk kontakt, men den øverste del er dog stadig lavet på samme måde. Det er faktisk ganske vellykket, og eneste større minus er at belysningen ikke har voldsomt mange muligheder, udover intensitet og hvordan der skal blinkes. Der er heldigvis også en håndledsstøtte. Der er en masse funktioner, som alle er indbygget via funktionstasterne, så det hele fungerer helt uden driver, som man er vant til fra de billige keyboards, og til 350,- DKK må det siges at være endda særdeles billigt.

Sidst men ikke mindst er der DS 502-headsettet, der ligesom alt andet er holdt i rødt og sort. Headsettet er noget dyrere end de andre ting, og med en pris på 559,- DKK lander det lige i starten af mellemsegmentet, hvor mange af de "rigtige" tilbehørsproducenters produkter begynder. Men DS 502 kan faktisk leve op til kvalitetesniveauet, og det er en af de bedste billige hovedtelefoner vi har prøvet i lang tid. Bassen er stenhård, men nuanceret, og meget dynamisk. Mellemtonen får lov at sige noget uden at drukne i bas, og diskanten er klar og tydelig uden at blive hård og ubehagelig. Samtdigt er det ganske komfortabelt at have på.

Og så til pointen med det, det rent visuelle. For tingene står godt til Infinite A, så det er helt klart en måde at matche sit udstyr til computeren uden at slå sit kreditkort ihjel.
Men tilbage til det vigtige, computeren.
Infinite A har nogle interessante løsninger man ellers kun ser i specialkabinetter. Løsningen man har lavet er et rigtig godt udgangspunkt for dem der ønsker en færdig løsning, men også gerne vil opgradere løbende, og det er lykkedes til fulde. Prisen på systemet er for en gangs skyld næsten det samme som hvad enkeltkomponenterne koster, og det trækker i særdeleshed op i vurderingen. Design og ease-of-use er ligeledes i højsædet, og Infinite A er en af, hvis ikke den, bedste Full System computer vi har haft til test i lang tid.
Gamereactor Danmark