Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Mort The Chicken

Mort The Chicken

I en parallel dimension lever kyllingen Mort. Verdenen Mort lever i, ligner meget vores, bortset fra at den dominerende race på denne klode, er kyllingerne!

Løb alt hvad gåsehud og fjer kan holde!
I en parallel dimension, lever kyllingen Mort. Verdenen Mort lever i, ligner meget vores, bortset fra at den dominerende race på denne klode, er kyllingerne (!). Mort er en glad lille kylling, for han er stjerne i sin egen TV serie 'The Mort - The Chicken Show'. Den foregår på en lille gård og beskriver Morts eventyr og om hvordan han redder den gæve hønsegård fra en masse forskellige farer.

Men hvad kyllingerne i denne verden ikke ved, er at der eksisterer endnu en dimension - med en flok knap så venligt indstillede kubeformede væsner; The Boolyons. De har for nylig opdaget, at der eksisterer andre verdener udenfor deres egen, og til stor misforståelse og forvirring, opdager de at hønsene har indtaget en masse kubeformede objekter. - Og kommer frem til løsningen, at kyllingerne holder kuberne fanget. Derfor tager de en række baby-kyllinger som gidsler, indtil "kuberne" bliver løsladt!

Under optagelserne til et af Morts afsnit i TV serien, bliver en galaktisk port mellem Boolyonernes verden og kyllingerne åbnet, og Boolyonerne begynder at stjæle babykyllinger, som var de 1000 kr. sedler på udsalg. Alle andre kyllinger, løber naturligvis, forvirret rundt - undtagen vores helt Mort, som i ren Schwarzenegger-stil kaster sig ind i Boolyonernes verden. For der er sgu´ ingen der skal stjæle høns fra hans verden!

Hvis du ikke synes det lyder originalt endnu....
Mort The Chicken var allerede i udviklingsperioden spået til at være en af de mere originale titler, der har set dagens lys på PlayStation i den seneste tid. Selvom det hele lyder sjovt og lovende, går det desværre også allerede op for undertegnede, at der er tale om et børnespil - som virkelig kun appellerer til børn. Og det ses allerede når man er i gang på den første bane. Spillets puzzles er nemme - faktisk for nemme, da de jo ifølge Crave Entertainment skal appellere til et ungt publikum. Men faktisk imponerer Mort The Chicken med banedesignet, men desværre halter grafikken bagefter.

Jeg ved ikke om det er en trend der er sat i gang blandt spiludviklere, men spil der skal køre i en tegneserie agtig stil, ser bare ikke ret gode ud på Playstation for tiden. Grafikken i Mort The Chicken leder tankerne hen på en meget tidlig BETA version. Der er masser af små fejl, dårlige textures, en framerate der ikke er værd at skrive hjem og værst af alt, er der masser af clipping over det hele. Og her duer undskyldningen med at spillet er beregnet til det mindre publikum, altså ikke. Crave Entertainment ved, at de er oppe mod Spyro, Crash og alle de andre platformshelte, men det har ikke smittet særlig godt af på spillet. Og på trods af den faktisk gode variation af puzzels og det udmærkede leveldesign, er det altså synd at den umådeligt dårlige grafik skal spolere det hele.

Mere dårligdom
Også lyden halter langt bagefter. Selvom både musik og lyd måske passer til spillet, er den desværre ikke bedre end den kunne have været hvis den intet havde at gøre med spillet. Baggrundsmusikken bliver allerede irriterende at høre på efter de første par baner og stemmerne er ret ringe indtalt. Lyden er kort sagt, mislykket.

Der er faktisk ikke ret meget at sige om Mort The Chicken ud over, at Crave Entertainment burde have tænkt sig bedre om før de udgav spillet. Stik børnene Spyro eller Crash i hånden - for med de spil er de sikre på at få et godt og gennemarbejdet produkt.

04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Godt leveldesign.
-
Dårlig lyd. Dårlig grafik. Uinteressant gameplay.