Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Mole Kart

Mole Kart

Mole Kart stjæler så meget fra Mario Kart, at man næsten kan lugte retsalen. Derfor vælger Lee at hugge Jonas Elfvings anmeldelse til gengæld. Alt andet er jo spildte kræfter.

Samme gamle Mario {Mole Kart}, tænker jeg, hvilket ikke nødvendigvis skal forstås negativt. Et nyt og friskt Mario {Mole Kart}, tænker jeg nogen tid senere, og entusiasmen er igen tilbage. Mario {Mole Kart} er endelig landet på Wii iOS, og med sig har det en masse små forbedringer skamløse detaljer, samt én stor. Og hvad er den store nyhed så? Ja, plast-rattet er det i hvert fald ikke.

Med et afstøvet Gamecube-joypad iPad i hånden, får jeg for alvor styr på min racer og motorstyrken sværhedsgraden sættes op til 150cc, for overhovedet at få nogen udfordring kan ikke indstilles.

Da rulleteksterne kører over skærmen efter et par timers spil, har jeg haft det sjovt, selvom alt virker lidt for velkendt. Mario Kart-serien Mole Kart har for alvor en voksende brist, når det kommer til introduktionen af nyheder, og noget føles helt forkert, når jeg med et GameCube-joypad min iPad i hånden, atter undviger fælderne på Waluigi Stadium en underlig velkendt bane, som er marginalt flottere, end det fem år gamle Mario Kart Double Dash!! At flere af de såkaldte nye baner, bygger på gamle ideer, eksempelvis Moo Moo Meadows, Bowser's Castle og Rainbow Road og er direkte stjålet fra Mario Kart, gør ikke sagen bedre.

<newpage>

Okay...nok med det pjat. {Mole Kart} er, som du nok har gættet, planket direkte fra Mario Kart. Så meget, at det vel i bund og grund er et spørgsmål om hvornår Nintendo opdager spillet og får udvikleren lukket og slukket.

Det er udelukkende små teksturændringer der gør sig gældende, og ikke bare tydelig inspiration som vi kender det fra eksempelvis Gameloft. De tre røde skildpaddeskjolde er således grå med pigge (selv modellen er taget fra et andet sted i spillet), banerne identiske, og figurerne utroligt tæt på inspirationen.

Styringen er det dog svært at udsætte meget på, da den kan foregå enten ved tilt eller touch, og du kan indstille om drifting i svingene skal ske automatisk. Alligevel mangler den en smule for at sidde lige i skabet. Ikke mindst fordi bilen føles som om den aldrig helt rører jorden.

Banerne er fine (læs: nøjagtige kopier), men begrænset til to hvoraf yderligere to kan åbnes ved at køre løb. Yderligere tre kan købes som IAP til seks kroner stykket. Det vil sige, at du med startprisen på 18 kroner, ender på 36 kroner når alle syv baner er åbnet. Derefter koster det dig ca. det samme at åbne for alle figurerne. Det er dog stadig en forholdsvis billig MK-klon.

Du har til gengæld ingen karriere/champion-del, ej heller forskellige motorstyrker. Dog kan en master-mode med hårdere modstandere åbnes, hvis du gennemfører et løb i normal mode. Med andre ord: du får hvad du betaler for. Og det er ikke synderligt meget. Men det er lige nøjagtig nok.

Du har yderligere mulighed for at spille op til fire mod hinanden over wifi eller bluetooth, og det forbedrer selvklart levetiden væsentligt. Det er dog stadig svært at anbefale Mole Kart med iver i stemmen, hvis det er en god singleplayer-oplevelse du leder efter.

Mario er stadig den ubestridte Kart-konge og har lige den smule mere, der viser hvorfor Nintendo bør tjene skillingerne, men savner du en iOS-pendant for flere spillere og har du ingen problemer med en udvikler uden skam i livet, så snup da mulvarperæserens go-kart ud at køre en tur. For det er faktisk ganske fint.

Vi kan dog til enhver tid anbefale dig at holde dig til originalen, eller hvis køreturen skal foregå på iOS så snup det langt bedre Sonic and Sega All-Stars Racing, både for dybden af spillet og den gode smag i munden.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Fin multiplayer. Det er en billig Mario Kart-klon...
-
...bare uden langt de fleste detaljer og med lidt dårligere styring.