Mission Impossible: Ghost Protocol
The Incredibles-instruktøren kaster sig over spillefilm, og det klarer han forrygende godt.
Hatten af for Brad Bird. Efter udelukkende at have beskæftiget sig med animationsfilm gennem hele sin instruktørkarriere (med film som Pixars eminente The Incredibles og Ratatouille på samvittigheden), har han let og elegant taget springet til "rigtig" film og begået et actionbrag af en rutsjebanetur, der underholder fra start til slut og ikke sætter et ben forkert undervejs.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg har et temmelig ambivalent forhold til Tom Cruise, og ikke har haft den store fidus til Mission: Impossible-serien siden John Woos rædsomme toer. Og alligevel må jeg overgive mig fra første øjeblik.
Ethan Hunt og kompagni er på sporet af en mand kaldet Kobolt, men ved ikke rigtig andet end at han har tænkt sig at starte tredje verdenskrig - og tilsyneladende har midlerne til at gøre det. Da et forsøg på at lære mere om Kobolts sande identitet går helt i vasken, bliver IMF-agenturet lukket ned, så Hunt må klare sig med sit lille team og hvad de nu kan skrabe sammen af udstyr, i stedet for at have alle de ressourcer og isenkram, de er vant til. Samtidigt er situationen mellem USA og Rusland så spændt, at det får Cubakrisen til at ligne en havefest.
Ghost Protocol glider i olie. Her er ikke ét gram overflødigt fedt, og filmen skrider hele tiden frem i det helt rette tempo. Højdepunkter er der masser af, og den modstår fristelsen fra at gå amok i CGI til fordel for traditionelle stunts og effekter - så når Tom Cruise kravler rundt på siden af Burj Khalifa, den højeste bygning i verden, så er det ikke en stuntmand eller computergrafik. Nej, det er rent faktisk Cruise, der kravler rundt i 130 etagers højde. Og man kan virkelig mærke suget i maven.
Filmen undgår tilmed et par af de enorme faldgruber, forgængerne har lagt for sig selv med ansigtsmasker og identitetsforvirring. Til gengæld er her vitterligt oceaner af fuldstændig åbenlys product placement omkring alt fra telefoner, tabletter og laptops til biler.
Men kan man se gennem fingre med disse, samt den fuldstændigt vanvittige teknologi og Hollywood-computermagi, som her selvfølgelig er (og det kan man), så er Ghost Protocol en uhyre effektivt action-film, der gør meget af det, vi normalt kalder popcorn-film til skamme. Hvorfor skal man finde sig i ringe dialog, alt for overdrevne CGI-effekter og enorme plothuller, når man i stedet kan se en film som denne?
Move over, Michael Bay - du når ikke Brad Bird til sokkeholderne.
Ekstramateriale:
Her er et par nydelige dokumentarer, bestående af en blanding af "profesionelle" behind-the-scenes-optagelser og materiale, Brad Bird selv har skudt på sin iPhone, blandet med voice-over kommentarer fra producere, teknikere og andre filmfolk. Det er dejligt frit for talende hoveder, og giver spændende indblik i nogle af de største scener i filmen.

Gamereactor Danmark