Microsoft Surface Studio 2

Hvis man kigger tilbage på de sidste par års hardware-anmeldelser her på Gamereactor, så har vi, i brede træk, været ganske tilfredse med Microsofts generelle Surface-strategi. Produkterne har nemlig en bestemt synergi imellem sig, og hvorimod Microsofts forsøg på at imitere Apples designfilosofi i starten kunne virke en kende patetisk, så kan man i dag mærke med det samme, når man har med Surface at gøre, og på den gode måde.

Men der er én central bestanddel af det samlede Surface line-up, som vi aldrig rigtig har talt om, eller kigget nærmere på, og vi tænker faktisk at det samme gælder for de fleste andre. Vi tænker her på Surface Studio, en maskine der måske ved første øjekast ligner Microsofts direkte pendant til en iMac, men ved efter nærmere eftersyn tilhører sin helt, helt egen niche.

Så hvad kan Microsoft Surface Studio? Eller måske nærmere Microsoft Surface Studio 2? Her taler vi om en mikroskopisk computer, der agerer bund for hele enheden. Vi snakker her om 25x22x3,2 centimeter, og inde i denne kasse sidder CPU, GPU, køling ja, sågar en intern strømforsyning. Derfra løber to aluminiumsarme op og holder selve displayet, et 28 tommer PixelSense display, som vi skal tale meget mere om lige om lidt. Disse arme tillader brugeren at trække hele skærmen helt ned til omtrent 20 grader, den samme vinkel som et professionelt tegnebord. Selve mekanismen er uhyre imponerende, og kan udføres uden besvær med en lillefinger.

Så, ligesom en iMac er det en robust, æstetisk prangende desktop, hvor der ikke er noget stort RGB-pulserende tårn ved siden af, men ulig en iMac, så er denne ikke designet til at behage hvem som helst - så lad os lige slå fast her - vi anbefaler ikke den almene forbruger at bruge noget der ligner 30.000 på en Surface Studio 2. Det her et specialistværktøj, der er designet til professionelt arbejde. Ja, det koster faktisk, nu hvor vi er ved det, og ønsker du dig 32GB RAM, så bliver det altså næsten 40.000. Til sammenligning får du den seneste iMac på 27 tommer til omtrent 15.000, så en direkte sammenligning synes lidt upræcis.

Før vi kommer til hvorfor Surface Studio 2 koster så mange penge, så lad os lige få lidt praktisk information af vejen. Omme bag på finder du fire USB 3.0-porte, en SD-kortlæser, en USB-C-port og et hovedtelefonstik. Der er desværre ingen porte foran, så du skal altså række om bag ved enheden hver eneste gang du skal tilslutte noget, men igen, det samme kan siges om en iMac, men det havde måske været meget rart med bare en enkelt USB-C-port på siden, så tilslutningen af bare et enkelt eksternt drev var en lettere mulighed. Desuden understøtter ingen af portene Thunderbolt 3, så ulig iMac så kan du ikke knytte flere hestekræfter til din Surface Studio 2, for du kan ikke tilslutte en ekstern GPU.

Og det der med hestekræfterne er altså lidt et problem. Ja, Surface Studio 2 er ikke helt ny mere, denne version ankom faktisk i slutningen af 2018, og blev introduceret på det danske marked i starten af 2019. Men når nu den primære forbrugergruppe der skal spendere så mange penge på et professionelt arbejdsværktøjer, så er disse specifikationer ikke helt til at forstå:

Specifikationer i den testede enhed:
CPU: Intel i7-7820HQ
GPU: Nvidia GTX 1070 8GB GDDR5
RAM: 32GB DDR4
Harddisk: 2TB SSD

Hverken antallet af RAM, eller harddiskpladsen er noget problem, og en applikation som Photoshop er alligevel blevet så alsidig, at det kan køre ganske effektivt på en lang række enheder. Men det nytter ikke noget at undgå elefanten i lokalet. Ja, man kunne umiddelbart forestille sig at Surface Studio 2 primært er designet til dem der bruger netop Photoshop, eller Sketchable, eller sågar Floor Plan, hvis man eksempelvis er indretningsarkitekt, men vi bliver også nødt til at slå fast, at til sådan en pris, så bør alle typer professionelle forvente hardware, der kan præstere bedre end her. Det skyldes primært CPU'en, og på daværende tidspunkt var det muligt af eksempelvis den glimrende i7-9750, som er blevet tæmmet i ret slanke bærbare chassiser, eller måske bare dens forgænger, en 8750, som alligevel byder på seks kerner. I stedet valgte Microsoft en 7. Generations CPU, en 7820HQ på fire kerner.

Ikke bare at det her en mobil CPU, det er også en gammel en af slagsen. Det leder os til nogle ret ærgerlige benchmarking-resultater, der godt nok er designet omkring videoredigering, men vi bliver nødt til at antage at forskellige slags professionelle er interesserede i den her model.

Geekbench 4 Single-Core: 4855
Geekbench 4 Multi-Core: 14,975
Cinebench CPU: 740
3DMark Fire Strike: 12,855
3DMark TimeSpy: 5303

Vi gik tilbage og sammenlignede med den iMac, der landede på markedet få måneder efter, som i øvrigt byder på en i9-9900K, og resultaterne var ikke overraskende. En iMac formår eksempelvis en Single-Core i Geekbench på over 6300, og en Multi-Core på næsten 33.000, og det er altså en maskine til cirka 24.000, hele 14.000 kroner mindre end vores Surface Studio 2-testenhed.

Specifikationer er ikke alt, og man kunne argumentere for at dem der køber en af disse leder efter en så specifik brug, at det en nyere og hurtigere CPU vil kunne bidrage med, ville være skønne spildte kræfter. Men når man tager 40.000 kroner for sin maskine, og når nu den netop er designet til professionelle, så er den slags tal her bare ikke synderligt acceptable.

Så, det var godt nok ærgerligt? Ja, og det er særligt ærgerligt når man tager i betragtning at Surface Studio 2 er en uforglemmelig oplevelse at teste, når man bruger den til det den er skabt til. Jeg er så heldig at mit hjertes udkårne har et årtis erfaring med Photoshop, Sketchable og lignende software, og hun kastede sig frådende over Surface Studio 2, vippede skærmen ned til en 20 grader, greb fat om pennen der tilsluttes magnetisk på den ene side af displayet, og spurgte: "kan vi beholde den?".

Det har meget at gøre med selve PixelSense-displayet. Vi har tidligere rost Microsoft for disse paneler, og de er da også så absolut blandt de bedste på markedet. Faktisk ville vi så langt som til at sige, at de, sammen med Apples Retina-paneler, er vores absolutte favoritter, og at have en 27 tommer udgave af PixelSense, er bare magi. Ligesom andre Surface-enheder er forholdet 3:2, som giver mere plads, og gør det i dette tilfælde displayet særligt egne at tegne på, da dette skærmforhold også virker mere naturligt. Men det er selve kvaliteten af displayets farver, skarphed, kontrast og særlig touch-funktionaliteten der imponerer her. Vi taler her om en opløsning på 4500x3000, med en lysstyrke på næsten 500 NITS i vores test og 167% sRGB-farvedækning. Faktisk er der installeret en række skærmindstillinger, der er optimeret til enten sRGB, DCI-P3 eller Vivid, dog ingen Rec. 2020. Det er dog stadig uhyre imponerende, ligegyldig hvilken indstilling man benytter sig af, så leverer Studio 2 en oplevelse der er meget, meget tæt på en iMac i forhold reproduceringen af farver, kontrast og generel visuel kvalitet.

Samtidig med det er dette display blandt Microsofts absolut mest touch-sensitive paneler til dato, der understøtter 10-point multi-touch, som giver anlæg til et hav af ganske særlige touch-baserede kommandoer. Desuden får du en Surface Pen med i æsken, der har 4096 forskellige niveauer er tryksensitivitet, og det er delvist på grund af den, at vores Photoshop/Sketchable-ekspert var så imponeret. Det, panelets kvalitet og vinklen den kan køres ned i, naturligvis.

Og det er faktisk primært sådan et stort, prangende, farvekalibreret touch-panel som dette der får prisen til at hoppe så gevaldigt. Et professionelt touch-baseret display designet til tegnere og grafikere fra Wacom, et Cintiq 24HD, koster eksempelvis 20.000 kroner, og det er bare 1920x1200, og 24 tommer.

Vi ville dog alligevel ønske at Microsoft havde separeret den middelmådige computer, fra det glimrende display. Det ville måske have gjort prisen mere konkurrencedygtig, for lige nu så er man som professionel tvunget til at købe en virkelig, virkelig skuffende computer sammen med den skærm man gerne vil bruge, og der er ingen måde reelt set at opgradere maskinen på, hverken internt eller eksternt. Derfor kan vi ikke lade være med at være lidt skuffede. Øv.