Hardware
Microsoft med iPod-killer
Så er det blevet bekræftet fra Microsofts side. I et kommende interview i musikbranchebladet Billboard afslører Microsoft detaljer om deres nye MP3-afspiller, Zune.
Chris Stephenson, chef for MSN Entertainment Services, skal stå for markedsføringen af den nye trådløse Zune. Det bliver muligt at downloade musikken trådløst, og ifølge Stephenson kommer man ligeledes til at kunne se venners spillelister og downloade den vej igennem.
Han røber desuden også, at afspilleren kommer til at være tæt forbundet til både Xbox og det nye Microsoft Vista.
Det lyder altsammen spændende, så nu venter vi bare på flere oplsyninger, som for eksempel hvornår, hvordan, hvorledes og specielt hvor meget?
Billedet er bare et bud på udseendet.