Method Man – Tical 0: The Prequel
Den læspende rapper vender tilbage med kedeligt album, der mangler fortidens bid og kant.
Rap-kollektivet Wu-Tang er så småt ved at rustne i kanterne. Ud over et par succesfulde afstikkere fra bl.a. RZA og Ghostface, så har det været småt med nakkenikkeriet, når skiverne snurrede i afspilleren.
Nu vender gruppens absolutte førstemand så tilbage med "Tical 0: The Prequel", der som titlen antyder, er forløberen til det bragende gode 1994-album "Tical 2000". Men den kære ordjonglør lever slet ikke op fortidens store bedrifter, for albummet er en rodebutik af gæsteoptrædener og intetsigende pladder.
Method Man har aldrig haft meget på hjerte, men at skjule sig bag andres halvtynde produktioner og lyrik går slet ikke. Kun ét nummer formår at sætte sig fat i øregangen, og det er "The Motto", der sjovt nok ikke har en anden MC ind over. Måske et lille hint til den læspende rapper om hvad der skal til næste gang.
Gamereactor Danmark