Hardware
Mere om Asus' Touch PC
Forleden gik der rygter om en Asus PC med trykfølsom skærm og Windows 7, og nu har vi så yderligere bevis for at der er hold i rygterne.
I et interview med den administrerende direktør, Jerry Shen, blev det bekræftet at der engang i anden halvdel af 2009 vil komme en Eee PC med trykfølsom skærm og Windows 7. Maskinen bliver en slags tablet-pc, men mere vil direktøren ikke afsløre før 1. kvartal, muligvis til næste års CES messe i Las Vegas.
Hvordan denne tidsplan så passer i forhold til Microsoft planer om at Windows 7 først er færdig en gang i 2010, melder historien ikke noget om.
Udover den nye hemmelige PC, blev der i interviewet også snakket om Asus' øvrige produkter. Eksempelvis blev det afsløret at Eee Top er klar til lancering i denne måned, samt at firmaet næste år planlægger at lancerer yderligere maskiner i Eee PC-serien, med priser fra $250 til $700.