Medievil

Selve ordet Medievil hentyder ifølge Websters English Encyclopedia om noget der relaterer til middelalderen, og på sin vis er det da også et meget beskrivende navn til spillet, for Medievil foregår nemlig i et rigtigt eventyrs middelaldermiljø, med alt hvad det nu indebærer. Sværd, riddere, smede, zombier, magi, hekse og en meget stor portion levende død(e) og "rigtige" døde. Alle disse ingredienser er selvfølgelig bare en undskyldning for at lave et spil over det klassiske tema, den onde troldmand mod den gode helt ridderen, problemet er bare at vores gode helt, Sir Daniel Fortesque allerede er død, mens vores onde troldmand Zarok derimod stadigvæk lever. Zarok er opsat på at hævne et gammelt nederlag, til netop Sir Dan og hele det medfølgende kongerige, Gallowmere.

Medievil er et spil der for et par år tilbage (før alt skulle være 3D) ville gå under betegnelsen et "arcade Adventure", det ville i praksis betyde en blanding af de to genrer, platform og eventyr (arcade og adventure, get it), hvilket igen ville betyde en masse hoppen, nedkæmpning af fjender og et eller andet element af puzzleløsning. Dette er lige præcis hvad spillet Medievil af SCEE er, på nær at det jo er i 3D, så hvad for en type spil det helt præcis er, må være op til ens eget temperament at afgøre. Sony Computer Entertainment Europe er et forholdsvist nyt team og har derfor valgt at lade sig inspirere af en del spil, og film. Medievil minder derfor som en blanding af følgende titler Crash Bandicoot, Legacy of Kain, Tomb Raider 1-?, Zelda 3 og Ghouls `n`Ghosts. Dette er blevet blandet sammen med filmene, A knightmare before christmas og Addams family. Og til sidst er der så tilsat en hel del "Monty Pythonsk/Engelsk" humor i spillet.

Medievils verden består af omkring 20 rimeligt varierede baner, der gradvist bliver tilgængelige på kortet over Gallowmere efterhånden som man kommer længere ind i spillet. Ligesom i Crash Bandicott har man mulighed for at gemme spillet, og samtidig genspille de enkelte baner, lige så mange gange man har lyst, når man bare har været banen igennem en gang, hvilket er meget praktisk hvis man har overset et eller andet første gang. På hver af de 20 baner gemmer der sig et gyldent bæger, som kun kan tages når man har fyldt det op med fjendernes livskraft. Det fyldte bæger giver så adgang til Hall of Heroes, hvilket er en meget central del af spillet, det er nemlig her man får nye våben og en lille sludder med tidligere helte fra Gallowmere. Uden disse tidligere heltes hjælp i form af våben, ekstra liv og en masse sludder, ville oddsne for succes være temmelig dårlige.

Hvis man vælger at kalde Medievil for et 3D arcade adventure har man egentlig en meget præcis beskrivelse af spillet. For hver bane i spillet gælder det om at udrydde, så mange fjender, så ens bæger bliver fyldt, andre baner skal man bare koncentrere sig om at komme så hurtigt igennem som muligt. Sir Dan starter spillet bevæbnet med sig selv, og kan derudover hoppe, parere, løbe og snakke. Naturligvis holder det ikke i længden, så jo længere man kommer ind i spillet, jo flere våben og "evner" får man. Det er også muligt at købe ammunition for penge, som ligger mere eller mindre skjult, på banerne. For at man ikke bare skal cruise igennem banerne på 2 sekunder, har SCEE placeret låste døre og andre forhindringer i vejen for en, og de skal så enten åbnes, fjernes eller benyttes. Både for dørene og andre forhindringers løsning, gælder det som regel om at finde et eller andet objekt, et eller andet sted på banen, som regel i form af runer og diverse dingenoter.

De fleste baner er meget aktion orienterede, men der findes undtagelser. En sådan markant undtagelse er banen The Asylum Grounds. Denne bane er (heldigvis/desværre) baseret på gåde løsning, og kunne nemt gå hen og blive en flaskehals i spillet, hvis den ikke var placeret vor den er, fordi at svarene på gåderne i sig selv er nemme at finde, men at løse dem i praksis (især gåde nr.2 og 3) kan vise sig at være lettere problematisk hvilket jeg måtte sande.

Grafikmæssigt er Medievil afgjort et klassespil, både "in-game og den prerenderede" grafik er af høj klasse. Sir Dan er meget kompetent og livligt animeret, det samme gælder i øvrigt også for alle de andre skabninger han møder på sin rejse. Banerne er grafisk set utrolig varierede og meget gennemførte, med en masse små touches hist og her, som de Addams Family inspirerede skelet hænder der huserer på kirkegården. Alle de små finesser underbygger konstant illusionen om at være i en "verden". Derudover er det lykkedes SCEE næsten at eliminere de berygtede polygon glitches, Playstationen ellers så ofte lider af. De prerenderede sekvenser er indholdsmæssigt godt bygget op, og binder både historien og banerne godt sammen, og er ligeledes af en fremragende teknisk kvalitet.
Lyden i Medievil er fuldstændig ligeså god som grafikken. Musikken er teknisk meget god og desuden meget stemningsfuld, og hører til i den klassiske genre, det eneste man kan sætte fingrene på, er at numrene ikke er særlig lange og derfor kan blive lidt ensformige i længden. Lydeffekterne er generelt gode, og underbygger de enkelte baners tema ganske glimrende. Talen i Medievil er også helt suverænt udført, både når det gælder dialogen, skuespillet og teknikken. Måske det bedste eksempel på tale Playstationen kan tilbyde.

Det er ikke muligt at indstille sværhedsgraden, så den er ens for alle (let/medium). Medievil understøtter Force Feedback joypad`et, så hvis besidder et sådant et, kan man altså både styre analogt, og få lidt massage med i købet. Options(skærmen) leverer stort set alt hvad man kan forlange, ændring af lyd, musik, tale, effekter, lyskildens styrke, skærmbilledets position på skærmen. Man kan også ændre tast/styre konfigurationen, bortset fra en enkelt position, man kan gud hjælpe (nogen af ) os, ikke sætte hoppetasten til knap X, hvilket kan betyde store motorik vanskeligheder for nogen, men øvelse gør jo som bekendt mester.

Generelt må konklusionen af Medievil være et ligeved og næsten. Medievil er ikke noget mesterværk, det er heller ikke specielt originalt, eller specielt revolutionerende og heller ikke ligefrem verdens længste spil. Alligevel formår det at underholde og charmere en, samtidig holder det en fanget så længe det varer (ca.10 timer ren spilletid, Final Fantasy tager i sammenligning ca.35-40 timer ren spilletid), samtidig formår det på trods af sine mange "inspirationskilder" at have sin helt egen identitet, og det er da noget af en præstation i et marked domineret af mere eller mindre identitetsløse kopier af andre kopier.