MDK 2

MDK var et spil der fik gode anmeldelser, men solgte forsvindende lidt til Amigaen i sin tid. Denne gang har Bioware, der kendes for spil som Baldurs Gate, imidlertid begået et spil, der burde have chance for at sælge lidt bedre. Med 3 meget forskellige karakterer at spille, i et originalt og morsomt univers, byder MDK2 på god underholdning.

Historien
Historien er en kliche - verden er blevet overtaget af aliens og bla. bla. bla. Dog formår MDK at holde den ironiske distance og tegneserie stilen får faktisk historien til at være underholdende. Se blot de let surrealistiske personager du styrer i spillet:

M
Max er en hund! Men ikke din normale tæppetisser; mere noget i stil med en John Woo hund - gående på 2 ben har den 4 ben fri til at holde skydevåben. Hans levels er ren skydefest. Han går ind , våbnene bjæffer, Alle er døde. Og så bapper han på en cigar imens!

D
Dr. Hawkins, er den lettere klicheramte gale videnskabsmand. Han kan ikke hoppe, og er i det hele taget lidt af en tøsedreng. Til gengæld, er hans levels mere baseret på puzzles - og ikke så interessante som de 2 andre.

K
Kurt Hectic kender du fra det første spil. Efter hans heltedåd dengang, trak han sig tilbage og blev vicevært for Dr. Hawkins. Nu er han tilbage i sit specielle suit, og klar til kamp mod aliens der igen har erobret verden - suk. Kurt har den sejeste sniper-effekt, der kan zoome op til 75x og han er i det hele taget ret skæg at spille.

Desværre er fjenderne lidt smådumme, og deres taktik er mestendels til frontalangreb, og de kan ikke altid mærke at de bliver snipet i bøtten - de bliver ihvertfald stående. Til gengæld er Boss´erne i slutningen af hvert level både sjove og seje - en af dem brillerer med at stå iført sine solbriller og sige: "Who's your daddy?".

Banerne ret sejt lavet, og det kræver faktisk lidt hjerne at gå videre fra mange af dem (derfor nåede jeg vist ikke særligt langt). Og mange af dem starter med et lille minispil, hvor man skal undgå ting.

Grafik & lyd
Grafikken er flot og bærer præg af Biowares designtalent. Store rum, og en mørk atmosfære giver en god stemning. Når man så lægger alle effekterne oveni, har man en vellykket grafisk side. Lydsiden er ikke det helt store vilde, og er præget af nogle bugs.

Konklusion
MDK2 har ikke nogen multiplayerdel, og det er der vel ret beset også andre spil, der ville kunne gøre det mange gange bedre. Derimod er historien sjov, og karakterne man spiller er forskellige og ret cool.