Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Maximo: Ghosts to Glory

Maximo: Ghosts to Glory

Ren nostalgi i en ny indpakning - Maximo lugter af grill og milkshake

Det er efterhånden noget tid siden, jeg fik at vide, at Capcom var undervejs med en titel, som løst var baseret på det klassiske Ghost’n’Goblins. Nostalgien vandt virkelig frem ved tanken om de mange gode timer, som blev brugt i selskab med min C64. Tider hvor jeg eksempelvis desperat hoppede rundt, og kastede med sølvbelagte patroner mod alskens ondskab. Originalt var det meningen, at Maximo skulle blive udgivet til Nintendo 64, men grundet det dårlige salg af maskinen blev ideen lagt i bero - indtil nu hvor ejere af en PS2 i stedet kan få glæde af det.

Indgangsvinklen til spillet er, at du indtager rollen som prins Maximo. Du er lige kommet tilbage fra en større heltedåd i udlandet, bare for at finde at din højre hånd Archilles har stjålet såvel kongerige som din smukke kæreste. Opildnet af dette kaster du dig straks ud i kamp mod den onde Archilles. Desværre går det galt, i en enkelt bevægelse bliver du dræbt og opslugt af dødsriget. Her venter Manden med leen, han er klar med et lille forretningsforslag. Årsagen er, at Archilles har fået åbnet en passage til dødsriget, og nu stjæler han sjæle herfra. Bliver dette ved, står Manden med leen jo pludselig uden arbejde - altså har I begge et mellemværende med Archilles. Efter noget overvejelse slår du en handel af med Døden, og eventyret kan begynde.

Faste bevægelsesmønstre
I nye actionspil skal modstanderne helst opføre sig pænt intelligent, samtidigt med at du stort set kan gemme spillet til hver en tid. Maximo er et forsøg på, at genoplive en genre som længe har været afgået med døden. Her er banerne meget mere utaknemmelige, du dør ekstremt ofte, og eneste måde at komme frem på, er at memorere modstanderes bevægelsesmønstre. Du ser din figur fra et 3. persons perspektiv, og skal manøvrere dig igennem en række lidt stereotype landskaber (såsom krypter, kirkegårde og underverdenen). De enkelte verdener er beboet af en række unikke monstre, som alle kommer væltende for at tage livet af dig. Derudover er der en række forskellige dødsfælder, som med faste intervaller spyer deres dødbringende ladninger mod dig.

Boomerangskjold
Til din hjælp har du dit sværd og skjold, samt muligheden for at samle rustninger op. Med dit sværd kan du foretage en række forskellige bevægelser, samt kombinationer ved at trykke forskellige knapper i en bestemt rækkefølge. Derudover kan du bruge dit skjold både til at blokere for slag, samt til at kaste mod dine fjender. Som en anden Mjølner vender skjoldet tilbage til dig, så du slipper for at gå og lede efter det.

Undervejs på din færd finder du en masse kister, som du kan åbne. Heri gemmer der sig forskellige godter, såsom mulighed for at gøre dit sværd mere dødbringende, eller penge som du kan bruge til at købe forskelligt udstyr

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Herligt gensyn med en glemt genre, fængende gameplay og god teknisk standard
-
Kan være meget frustrerende!

Maximo: Ghosts to Glory