Marvel

Capcom´s seneste 2D alternativ til en ellers fuldstændigt 3D befolket Beat æem up scene, blev stolt fremvist på Tokyo Game Show. Jeg må ærligt indrømme at jeg dengang ikke var ovenud interesseret i spillet. Firmaet har alt for længe prøvet at balancerer mellem de populære 2D udgivelser som sælger godt i Japan, og de få 3D spil som Europa tørster efter ... uden den store succes.

Deres seneste udgivelse er et mix af Capcom klassikere og velkendte Marvel superhelte. Alt er stadig håndtegnet, der er stadig masser af combo´er og nogle ret så lækre designs i både karakterer og baggrunde. Spillet udnytter stadig Tag-battle ideen til det yderste, og selvom muligheden for at trække venner med ind i kampen helt klart sætter Marvel et par knuder op på torvet, så er det ikke nok.

Visuelt er der intet i vejen med Marvel vs. Capcom. Det er tit sådan at 3D fighting spil har et problem når det kommer til karaktererne (pga. polygonerne) og spillet sætter da også alle andre i skammekrogen - for flot er det. Det originale arcade board CPSII er ikke engang halvt så stærkt som Sega´s Dreamcast, så det var naturligt at forvente sig en hel del, hvilket Sega og Capcom har indfriet.

Der er masser af nye kæmpere. Bl.a. kan du nu være Mega Man, Strider eller War Machine. De bringer allesammen nye ting til bordet, alle med nye combo´er og et hav af underfundige moves. Men et eller andet sted var det måske ikke lige det vi havde brug for, men derimod nok nærmere lidt kvalitets kontrol med gameplay´et.

Musikken er ret god. I hvert fald til denne type spil. Den sætter tempoet uden at være for pressende eller tilbagelænet. Dog er der hverken letgenkendelige temaer eller flotte soniske lydbilleder. Bare musik som passer til spillet.

Inkarnerede fans at 2D Beat æem ups vil til dels blive skuffet over spillet. Enhver seriøs Street Fighter spiller vil kunne fortælle dig at det handler om kontrol. Ikke om at banke løs på knapperne, men at afvente modstanderen og bruge de helt rigtige slag på det rigtige tidspunkt. Det system er meget beklageligt forsvundet i Marvel vs. Capcom. Her er snilde og uendelig meget talent, erstattet af fejlplacerede combo´er.

Alene er spillet en udemærket udfordring, men det er naturligvis i 2-player optionen, at det for alvor bliver sjovt (til tider). Her kan du med hjælp fra ekstra karakterer (som i Marvel Super Hero´s vs. Street Fighter) fremkalde dem og udfører fuldstændig vilde speciel moves og andet godt. Men det er netop også her spillet virkelig lider. For med så meget på skærmen på en gang, er det meget svært at finde ud af hvad der sker. Dette betyder at man mister overblikket og derved også den vigtige kontrol. Du finder utvivlsomt dig selv i samme situation igen og igen, hvor du bare tæsker løs på knapperne i håbet om at du vinder.