Martin Solveig – Suite
Endnu en franskmand sender et housealbum på gaden. Martin Solveig lyder måske ganske lækkert på en pariserklub svøbt i rød velour, men på hjemmeanlægget bliver det aldrig mere end et lydtapet.
Franske Martin Solveig er åbenbart noget af et wunderkind. I hvert fald hvis man skal tro den 27-åriges pressebiografi. Knap så imponerende er det, hvis man bare lytter til musikken. Uden at kalde på superlativerne, er Suite dog en af den slags udgivelser, som har svært ved ikke at passe ind til enhver lejlighed. God til den hippe middag for dine snart 30’er venner i mediebranchen, god til en cocktail og god til den urbane grillaften. Ok, måske er der masser af lejligheder som Suite ikke passer til, men så længe det starter med hip eller urban, skulle du være på sikker jord.
12 skæringer, alle i den lettere ende af det elektronisk lydlandskab, med "Rocking Music" som det absolut bedste, det er hvad du får. En del af numrene er godt afrikaniserede, og giver en god analog modvægt til det ellers forholdsvis kolde digitale bord Solveig disker op med. Dette er musik, der danser let på overfladen. Det trænger aldrig ind under huden, bliver aldrig nærværende, men det befinder sig godt hvor det er, uden nogensinde at få betydning for andre dele af kroppen end fødderne.
At Martin Solveig muligvis er en yderst talentfuld og intelligent fyr, skal ikke være undertegnedes opgave at underkende, men Suite viser ikke flere sider af personen Martin Solveig, end der kan være på et frimærke. Herregud, det kan da også være nok. Ensidede oplevelser er ikke nødvendigvis dårlige, men det er svært at hidse sig helt op over et album, der lyder som den perfekte partner til et Bodum-sæt og et cafébord. Er det virkelig alt du vil, Martin?
Gamereactor Danmark