Married Life

Men hvordan skal han fortælle det til sin hustru? I stedet for at lade sig skille beslutter han sig simpelthen for at forgifte hende.

Det hele går dog mere eller mindre galt for ham, da han fortæller om sin plan til hans bedste ven Richard. Og for at det ikke skal være nok forelsker Richard sig også i den unge Kay. Det er i sig selv et meget anderledes twist, i forhold til de kærlighedsdramaer vi er blevet vant til, og i det hele taget er Married Life en meget anderledes fortælling.

Dialogerne er konstant i fokus. Historien tager sig god tid og minder i sit pace om serier som Jeeves and Wooster, selv om det naturligvis er to forskellige genrer. Men det generelle feel er det samme. Skuespillerne er ualmindeligt godt castet. Og specielt Pierce Brosnan er virkelig i sit ES, som den smarte playboy, Richard, med alvorlig angst for alt hvad der hedder følelser.

Det hele fortælles også ud fra hans synspunkt, hvilket i sig selv er et glimrende træk. Han er unik i hans tilgang til livet, og alligevel er han den person der klart er nemmest at sætte sig ind i.

Rachel McAdams spiller den unge, smukke og lidt betuttede Kay, som på en eller anden måde mindede mig om de film jeg havde set med Marylin Monroe. Hun en finurlig visualisering af 40'ernes "perfekte kvinde". Jeg har personligt aldrig været den store fan af Chris Cooper men han spiller Harry på en helt fremragende måde. Vi får et billede af en mand som er så besat af at blive elsket at han drives ud på vanviddets rand, og et godt stykke ud over.

Selv om dette er et drama er humoren ikke glemt. Flere scener spilles så gennemført at skuespillerne at deres følelser og måde at håndtere disse på, bliver både komisk og tankevækkende på samme tid. Jeg havde ikke forventet ret meget af Married Life. Min nervøsitet bestod i at filmen blot ville blive endnu en pladderromantisk svada, som skal sælge til alle de midaldrende kvinder, der i hemmelighed storsavler over Pierce Brosnan. I stedet bliver jeg præsenteret for en film for feinschmeckere.

Dette her er ikke Casa Blanca, men den låner meget fra datidens klassikere - og tusind tak for det. Married Life skal ses hvis man tør se en film om kærlighed og ikke mindst alle de underlige ting vi mennesker bilder os ind vi har brug for. Hver scene oser af ro og tid. Ligesom personerne der portrætteres ønsker man ikke at bryde grænser, men blot at servere en anderledes fortælling og sætte lidt tanker i gang.

En lille sjov sidenote kunne være at man bestemt ikke skal se denne film hvis man er i gang med et rygestop. Jeg tror jeg talte 4 eller maks 5 scener i filmen hvor der ikke er mindst en person der ryger.

Dette er en film der skal nydes, og som du børs se med din kæreste når I har god tid.