Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Majesty

Majesty

Realtime strategi - genren har længe lidt under manglende fornyelse. Spillene har i bund og grund været baseret på det samme koncept. Derfor er det forfriskende dejligt, at et spil som Majesty har set dagens lys.

I paladset kan man se, hvad ens helte foretager sigRealtime strategi (RTS) - genren har længe lidt under manglende fornyelse. Alle spillene har i bund og grund været baseret på det samme koncept. Derfor er det forfriskende dejligt, at et spil som Majesty: The Fantasy Kingdom Sim fra Cyberlore Studios har set dagens lys. Spillet er en kombination af RTS samt simulator, som er utroligt sjovt og fængslende at give sig i kast med.

Spillet foregår i det eventyrlige middelalderland Ardania, hvor man som regent skal opbygge sit kongerige samt vedligeholde og udbygge det. Der er ialt 18 singleplayer missioner i spillet kaldet quests, uden nogen historie til at flette dem sammen, som ikke skal spilles i en bestemt orden. De er inddelt i forskellige sværhedsgrader, så man i de letteste kan få en fornemmelse for spillet og dets finesser, inden man går igang med de lidt sværere.

Effekterne er flotte Dusørjægerne
Man starter hvert quest med et palads, som giver adgang til at konstruere forskellige bygninger, hvorfra man kan rekruttere helte, som er afgørende for succes eller fiasko i Majesty. Disse opnår i kamp erfaring, som gør dem stærkere. Her kommer sim - elementet ind i billedet. Man har ikke direkte kontrol over ens helte. Man laver templer, vagthuse, guilds og kan herfra rekruttere helte. Hver af disse har deres helt egne personlige egenskaber og personligheder. Hver bygning fungerer som base for de respektive helte. For at få dem til arbejde for føden, benytter man udforsknings - og angrebsflag. Hvis man tildeler et flag en høj nok dusør, vil heltene myldre ud fra deres huse og gå på opdagelsestur, eller angribe monstre, omvandrende døde eller lede efter skattekister. Hvis de da ikke forsvinder ind på den nærliggende kro for at få en lille en, eller har lyst til at more sig lidt på den lokale markedsplads.

Er dusøren høj nok, efterkommer dine helte dit ønskeEt nyskabende spil
Dette demonstrer helt godt sim - elementet. Meget af det, som foregår, kører helt af sig selv. Man er fra tid til anden nødt til at pleje sit lille kongerige, hvis det ikke skal falde helt fra hinanden. Men hver lille person på skærmen vandrer rundt i sin egen lille verden. Dine riddere, troldmænd og paladdin´s vil fra tid til anden frekventere bl.a. våbensmedjen for at forsyne sig med nye våben eller et tempel for at fat i trylleformularer og andre trolddomskunster. De vil af sig selv gå på opdagelse eller angribe monstre, og du har ingen mulighed for direkte at have indflydelse på deres gøren og laden. Det er ret sjovt at se dem jokke rundt i kongeriget, men kan også være meget frustrerende, når man er under kraftigt angreb, og ens krigere i stedet for at gå til modangreb, bestemmer sig for at opøve deres skydefærdigheder på markedspladsen.
For at kunne lave bygninger, skal man have penge. Til dette formål bliver der fra paladset sendt skatteopkrævere ud, som går fra bygning til bygning for at kradse penge ind. Mange af bygningerne kan opgraderes, hvilket er nødvendigt, hvis slaget skal falde ud til ens fordel. Man skal dog passe på, da visse bygninger udelukker konstruktionen af andre. Så man er nødt til at afveje, hvilke helte man vil have adgang til på bekostning af andre.

Selv når man zoomer helt ud, er grafikken rigtig pænDet gode mod det onde
Der hvor Majesty bliver rigtig sjovt, er i multiplayer mod levende modstandere. Da jeg prøvede mit første spil online, gik det for alvor op for mig, hvor meget den enkelte helts personlighed betyder for slagets udgang. Du kan have nok så mange guldstykker og nok så mange helte i dit kongerige, men det hjælper ikke så meget, hvis heltene er af den type, som hellere jagter ussel mammon. Min modstanders kongerige var ikke ligefrem prangende, og han havde heller ikke så mange penge. Hans hær bestod til gengæld af loyale tropper. Og da mine paladdins, troldmænd og en masse andre helte skulle til at gå til angreb, placerede han ganske enkelt et angrebs-reward flag på en af mine bygninger, hvilket fik mine helte til at vende sig imod mig og angribe mine egne bygninger! Desperationen lyste ud af mine øjne, men det var for sent, og jeg endte med at tabe spillet. Dette bare for at illustrere, at det er UHYRE VIGTIGT at tænke over, hvilke helte man vælger at rekruttere.

Tracking-vinduet nederst til højre kan bl.a. bruges til at følge en bestemt helts gerningerEn klassiker er født
Majesty er rigtig godt! Selvom grafikken er den klassisk- isometriske 2D, ser spillet godt ud. Lydsporet skaber den perfekte stemning, og hele tiden kommer der kommentarer fra heltene, så som når en dværg siger: ôI need a bigger hammer!" eller den kedelige besked ôI join the wild spirits", når en helt går til de evige jagtmarker.
Gameplayet er virkelig en fornyelse, og både RTS-entusiaster samt rollespilsfanatikere burde kunne spendere rigtig mange timer i selskab med spillet. Dette spil er ganske enkelt brilliant og genialt i al sin enkelthed.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Nyskabende gameplay, god stemning, eminent underholdende.de
-
Den tænker jeg stadigvæk over...