Mafia II

Nå, hvor fedt er det så?
{Mafia II} er superfedt. Designmæssigt pikant og teknisk yderst kompetent. Det er ikke {Rage}. Det er ikke {Crysis 2}. Men det er en god portion federe end {Grand Theft Auto IV}, og betydeligt mere æstetisk tiltalende end {Just Cause 2}. Frem for alt er det den grafisk kvalitet som helhed, der imponerer når man spiller {Mafia II}. Alt fra de mindste butiksskilte til de største trafikkryds i Empire Bay føles perfekt udformet til at skabe en så troværdig og atmosfærisk spiloplevelse som muligt. Det føles som om byen lever, og som om man er på besøg i den.

Empire Bay er en smuk by med vartegn stjålet fra Chicago, New York og San Francisco, krydret med beskidt slum og fine rigmandskvarterer, der ville få selveste Don Draper til at slikke sig voldsomt om læberne. Når man træder ind i bryggeriet for at skyde en pistolglad stikker, er omgivelserne proppet med detaljer, skønt belyst og præcis lige som vellavede som i ethvert topmoderne tredjepersonsspil. Det giver {Mafia II} en særlig følelse, som hverken {Grand Theft Auto IV}, {Saints Row 2} eller {Just Cause 2} nogensinde formår. Når man befinder sig indendørs i {Mafia II}, er det som om omgivelserne lever. Som om man virkelig er indenfor, fordi Vito Scaletta er nødt til det, og fordi en stor del af hans liv tilbringes under tage. Det står i stærk kontrast til eksempelvis GTA IV, hvor indendørsmissionerne mest er et nødvendigt onde, plaget af teksturfattige polygonflader, for så hurtigt som muligt at kunne bevæge sig ud på Liberty Citys gader igen.

Når jeg og Vito kæmper os frem gennem det brændende bryggeri, er jeg så fascineret over hvor godt ildkampene fungerer, og over hvor vellavede de indendørs omgivelser er, at jeg slet ikke tænker på verdenen udenfor. Det samme gælder også, når jeg og kumpanen Joe Barbaro kaster os mellem dørstopler og containere på taget af byens luksushotel, snedigt udklædt som vagtmestre, bare med ladte Tommy Guns under den blå frakke. {Mafia II} har de bedste ildkampe i et sandkassespil nogensinde. Punktum.

Så styringen er altså god, siger du?
Ja du! Den er super god. Under installationen af beta-versionen spurgte spillet mig om jeg ville benytte en Xbox 360-controller, hvortil jeg svarede "Javel!", og tilsluttede en der lå og flød på en kollegas skrivebord. En god idé, eftersom styringen i {Mafia II} er skræddersyet til en sådan controller. At spille med mus og keyboard går selvfølgelig også godt, men fungerer efter min mening ikke helt så glat som med controlleren.

At køre bil fungerer... meget godt. Bilerne er langsomme (relativt, i hvert fald). De er tunge, svajende, kassede. Fysikken føles perfekt tilpasset knierkende 50'er-biler, inklusiv hoppende bladaffjedring og alt for store motorer. At løbe omkring og skyde fungerer som sagt endnu bedre. Man kaster sig elegant mod nærmeste dækning/genstand med et tryck på A-knappen (Xbox 360/PC), og aktiverer den skydende stilling ved at trykke på samme knap igen. Ingen finurligheder, ingen kontekst-afhængig vrøvle-knap til at hoppe fra dækning til dækning, ingen fancy ting. Kun velfungerende og smidig tredjepersonsmekanik, der bestemt smager af mere.

Kan {Mafia II} toppe {Grand Theft Auto IV}?
Tvivlsomt. GTA IV var, er og forbliver et mesterværk. For selvom Rockstars gangster-epos langt fra var perfekt rent spilmæssigt (irriterende fejl og et unødigt klodset cover-system plettede blandt andet oplevelsen), var det majestætisk struktureret, og tog begrebet spatiale spiløjeblikke til nye højder. Liberty City var en smeltedigel af total brillians, og uanset om Nico var på plads eller ej, skete der hele tiden uplanlagte, ikke-scriptede ting, der fik byen til at føles mere levende end i noget andet spil. {Mafia II} har meget tilfælles med {Grand Theft Auto IV} allerede fem timer inde i eventyret. Det er smart fundet på, historien er spændende og vanedannende. Det er frit, skarpt, voldsomt, varieret og enormt flot. Mere linært end GTA IV, men fokuseret på en stram fortælling og indviklet og mangefaceteret historie, ligesom de største gangsterfilm.

Hvad er bedst ved beta-versionen?
Alt i alt er atmosfæren det bedste. Jeg elsker 50'ernes arkitektur, musik, mode, frisurer, og føler mig næsten udvalgt til at cruise rundt i en stjålet Buick med Frank Sinatra på anlægget, mens folk udenfor retter deres Dandy-hatte og deres lækre pomade-fritser. {Mafia II} bliver en tidsmaskine for min del, og når der så samtidigt bydes på Rat Pack-flirter, snigmord, gangsterpenge og en historie om ærlighed, pålidelighed, stolthed og forræderi - ja, så smelter denne gamle Mad Men-fanatiker som smør i solskin.

Anmeldelsen af {Mafia II} kan du læse i det kommende august-nummer af Gamereactor, eller her på siden fire dage inden spillet udkommer. Nedenfor finder du 30 eksklusive billeder fra {Mafia II}, taget i 1920x1080p med 4x anti-alias fra PC-versionen.