Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Madden NFL 2001

Madden NFL 2001

Dette spil bør stå på enhver Playstation 2 ejers spilhylde. Sej grafik, hårdt gameplay og lækre detaljer ud over det sædvanlige. Madden NFL 2001 er det ypperste i american football!

Det bedste PS2 spil hidtil!
Electronic Arts er blandt verdens bedste spiludviklere, og når det kommer til sport, er der ingen tvivl: EA Sports er kongen! Med Madden NFL 2001 har EA begået endnu et megahit, der bør stå på enhver Playstation 2 ejers spilhylde. Her er der tale om en noget nær perfekt spejling af real-life spillet til konsol, med alt hvad det indebærer af spil og stemning - Madden NFL 2001 er så forbandet godt, at fans af american football allerede nu bør stoppe læsningen, og kyle købekraniet ned i spilbiksen for at nappe deres fortjente kopi.

Tell me more
For det første skal det lige nævnes, at du kommer til at bruge lang tid på at sætte dig ind i spillet - det er ikke et nemt spil at gå til. Dermed ikke sagt, at det er dårligt på nogen måde, fordi amerikansk fodbold som sådan er et komplekst spil, med tonsvis af stats, regler og undtagelser, der i starten godt kan blæse dig om kuld, hvis du bare vil hygge dig foran TV´et med din Playstation 2. Madden NFL 2001 kræver, at du har tid, strategisk vilje og bare en lille smule held, for at du kan gøre dig nogen som helst forhåbninger om at føre et hold op igennem rækkerne i den amerikanske football superliga, NFL (National Football League). Det er netop spillets styrke, at det er lavet så detaljeret på alle områder, lige fra grafikken og animationerne, til statistikkerne til AI´en, der virkelig er i særklasse, sammenlignet med andre sportsspil.

Har du tid?
Alt efter hvor meget tid du har, kan du enten spille en Exhibition kamp (tager typisk imellem ¢-1 time) eller måske du har lyst til at melde dig til en ´Franchise´ hvor dit hold skal hele vejen igennem en hel sæson med Playoffs og Superbowl i den anden ende. Yep, EA Sports gør ingen undtagelser, og følger traditionen tro deres egne uskrevne regel om, at alle hold, spillere, logoer, dragter, stadions og statistikker er korrekte i henhold til de officielle data - og det er sgu´ bare så fedt, at kunne rollespille den verden, som man ellers kun får på nært hold igennem på TV og film. Yes!

Du får så mange tæsk!
Det gør ondt i et mandligt underliv at se sine spillere blive tacklet på banen. Ikke nok med at animationerne er perfekt gengivet ved motion-capture, så skriger og brøler dine spillere også, når de farer i flæsket på hinanden. Oh, den knaldende lyd af plastfiber hjelme, der hamrer imod hinanden ved Line Of Scrimmage ved hver down. Det er kuldegyseligt fedt! Og som jeg før nævnte, er spillerne og deres animationer virkeligt godt skruet sammen - hvilket kan bevises ved et nærmere eftersyn i det køligste replay-modul jeg nogensinde har prøvet i et spil.

Ikke nok med, at man for alvor får øjnene op for, at Dual Shock 2 controlleren til Playstation 2 er analog på samtlige knapper, så er det i replay muligt at afspille, zoome, rotere og styre kameraet som en drøm, alt imens du afspiller det sygeligste Bullet Pass igennem forsvaret kødmur til din Receiver. Boldens tur fra den kastende hånd til den gribende er fuldstændig uden "glitches", og når en mand griber bolden, siger det ikke bare "schwump!", og bolden er klinet til hans arm. Nej, her kan han godt risikere at Fumble bolden, misse den med en fingerspids, eller blive Stripped af en brutal modspiller. Der er altså total boldkontrol fra processorens side, bolden rejser fra punkt til punkt uden mærkelige spring.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Realistiske animationer og fysik. Cool grafik. Svedigt gameplay. Masser af lækre detaljer. Uendelig levetid!
-
Lydsiden burde være endnu mere spækket med den fede NFL stemning.

Madden NFL 2001