Mad Riders

Jeg kunne godt tænke mig at flere udviklere brugte Techlands tilgang til problemløsning. Da udvikleren tilbage i 2010 udsendte deres første ATV-racingspil {Nail'd}, fik det en lunken modtagelse, og her på siden kvitterede Rasmus med et passende 6-tal. I stedet for blot at udsende en marginalt bedre efterfølger året efter, gik udvikleren dog langt mere radikalt til værks. Derfor er det nu blevet til en spirituel efterfølger, der godt nok stadig har en del fejl, men til dels opvejer dem med endnu flere arkade-lækkerier, masser af indhold og et skift til download-titel i stedet for fuldprisspil.

Der bruges ikke mange sekunder på forklaringer eller andet udenomssnak. I stedet bliver man få sekunder efter opstart bedt om at trykke klampen i bund - de sparsommelige ekstra informationer forklares mens løbet er i gang. Farten er høj, mudderet flyver mod kameraet og modstanderne overhales en efter en.

Banerne foregår alle på tropeøer og minder mere om snoende rutsjebaner end noget fra professionelle racerløb. Det betyder naturligvis også, at udvikleren har haft rigelig plads til at lege med deres udformning, hvilket har resulteret i at smutveje, krydsninger og enorme flyvehop er de krydderier, der hyppigst bruges til at holde opmærksomheden fanget.

Som man kunne forvente er det hele også underbygget med et turbo-system, der oplades ved at du foretager tricks som powerslides, rotationer og dets lige. Hvis lidt slinger i valsen ikke lige passer til kørestilen, kan man også vælge i stedet at indsamle de røde turbo-ikoner som er spredt over alle banerne, og faktisk ofte viser sig at pejle dig mod den hurtigste vej gennem den pågældende bane.

Den blanding af trick og turbo-system er efterhånden forventet af enhver arkade-racer, men {Mad Riders} tilføjer lidt ekstra ved løbende at udvide systemet. Efter at have vundet et par løb bliver der eksempel lige pludseligt tilføjet målzoner efter mange af flyvehoppene, som man kan satse på at ramme og på den måde inkassere mere turbo til tanken.

Senere overrasker Techland også ved at have lånt genvejs-systemet fra det spektakulære Split Second. Således kan man opsamle tre blå ikoner, der hver kan bruges til at åbne op for en særlig smutvej på den pågældende bane, eller aktivere specielle opladnings-zoner hvor der gives lidt ekstra turbo.

Man kunne forledes til at tro at skiftet fra fuldprisspil til download-titel havde betydet, at det meste af indholdet var blevet sparet væk, men sådan foregår det heldigvis ikke i {Mad Riders}. I stedet er der blevet fyldt på med mere en 40 forskellige baner, samt et par særlige udfordringer du godt kan forvente at skulle give et par forsøg for at gennemføre. Dog er der blevet snydt en lille bitte smule, for de fleste af banerne genbruger segmenter fra tidligere baner, således at det er svært at blive klog på præcist hvor mange komplet individuelle baner spillet egentlig indeholder.

Langtidsholdbarheden får også et ekstra spark i den rigtige retning gennem et erfaringspointssystem, hvormed man løbende åbner op for nye ATV's og udsmykning hertil. Desværre har udvikleren ikke helt formået at balancere systemet, og man vil hurtigt opleve at enkelte løb på det nærmeste ikke kan gennemføres, medmindre man har åbnet op for den rigtige ATV. Den slags betyder, at man må gentage tidligere løb alt for mange gange for at indtjene erfaringspoints, og det er naturligvis ikke særlig sjovt.

Skulle man i stedet ønske at race mod menneskelige spillere er det også muligt, og {Mad Riders} indeholder muligheden for at køre mod 11 af slagsen på samme tid. Race-muligheden siger sig selv, mens der i Arena skal jagtes mål i store åbne baner, og der i Perfectionist skal sættes omgangstider på en måde, der synes lånt fra Trackmania. Det fungerer alt sammen gnidningsløst og er ganske let at komme i gang med, men ingen af de tre forskellige muligheder er specielt sjove eller gør noget man ikke har set før.

Med alt dette indhold og solide rødder i arkade-genren er det ærgerligt, at Techland ikke har formået at balancere det hele bedre. Alt for ofte oplever man således, at man på et splitsekund og nærmest tilfældigt går fra at være nummer sjok til nummer et i feltet, og ligeledes også omvendt.

Andetsteds fyldes der endnu mere tilfældighed ind i oplevelsen, ved at banerne ganske simpelt bliver for rodede. Spillets ønske om konstant at foregå i en afsindig fart, men manglende villighed til at give en indikation om hvor det næste sving befinder sig, resulterer i at man alt for tit pludseligt kører ind i en væg, hvilket kun bliver mere og mere frustrerende når der skrues op for sværhedsgraden.

Der er ingen tvivl om at det er imponerende hvad Techland er villig til at give dig for 800 Microsoft Points, og lur mig om der ikke er mange andre udviklere der ikke ville have tænkt to sekunder over at udgive dette som et fuldprisspil. Desværre betyder masser af indhold ikke at det alt sammen er godt, og den polske udvikler bliver simpelthen nødt til næste gang at tænke lidt mere over sammensætningen, hvis spillet skal leve op til sit fulde potentiale.