Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Machines

Machines

Machines er alt i alt et vældigt godt spil. Den tager mange ideer fra spil som Total Annihilation, og kombinere dem med unikke karaktertræk hos de forskellige enheder, og en lang række andre spændende features.

Scenen er sat i en fjern fremtid, hvor overbefolkning nu er mere end genstand for borgerlig bekymring, det er blevet den bitre sandhed! Vores lyst til at avancere er der stadig, og mennesket udvikler stadig teknologier der skal føre os ud i rummet. Desværre kan celle-baserede organismer ikke bruge disse transportmidler, så vi sender i stedet maskiner ud i rummet for at udforske det. Det er meningen at mennesket skal følge efter, men manglen på plads fører mennesket ud i en sidste stor krig... Gameover for mennesket, men ikke for maskinerne!!

De tropper du kontrollere i Machines er ikke overraskende.... maskiner. De består hovedsageligt af kampvogne og andre robotlignende genstande. Der er ingen overflod af enheder som i Total Annihilation, men der er dog alligevel nogen stykker når man tæller alle affarter af de forskellige enheder med. Og det er disse der er interessante, at udforske større og bedre versioner af dine maskiner bliver en hel sport.

Udvikling/forskning i spillet følger ikke den typiske struktur i genren. For at udvikle nye teknologier, skal spilleren bygge laboratorier, og der er forskellige laboratorier til civil og militær forskning. Det nye er at du er tvunget til at bygge laboratorienørder, som er svage enheder, og som skal have instrukser om hvad de præcis skal udvikle.

En af de rigtig gode features ved Machines er efter min mening dets mange varierende kameravinkler. Du kan se det hele fra oven af hvis du vil, fra en tredje persons vinkel, eller du kan gå ind i dine maskiner og se det hele indefra! Selv om det kan se ud fra at Machines har taget lidt fra "Battlezone eller Urban Assault", er det alligevel den sidste som jeg synes er mest interessant. Her bliver du pludselig istand til at køre ind i bygninger og finde små passager i landskabet som ikke var synlige før.

Ideen er god selv om det måske ikke Acclaim der fik den først. F.eks. bruges evnen til at komme ind i en fjendtlig bygning, tit til at udføre sabotage, og imens dette sker fortsætter kampen udenfor. Dette giver at meget mere intenst spil, hvor timing er altafgørende og forberedelse er vigtigere end noget andet.
Fjenden kan nemlig gøre alt det som du også kan, inklusiv at udføre "covert operations". Andre gode taktikker kan være at stjæle andres opfindelser, beslaglægge ressourcer, eller gemme sig i terrænet lige før et angreb.

Jeg nævnte før at evnen til at se spillet fra hvilken som helst vinkel var meget god, og til tider nyttig, og så skader det jo heller ikke at grafikken er utrolig flot. De kantede enheder benytter detaljerede animationer, og det samme gør bygningerne, der hele tiden er i bevægelse og producerer røg. Machines er 3D accelereret og benytter sig af Direct3D, så spilleren vil hele tiden blive præsenteret for nogle vældig flotte effekter.

Machines er alt i alt et vældigt godt spil. Den tager mange ideer fra spil som Total Annihilation, og kombinere dem med unikke karaktertræk hos de forskellige enheder (set i StarCraft), og en lang række andre spændende features. Men der vil selvfølgelig altid være en række detaljer som ikke lige passer nogle enkelte spillere, og dem er der helt sikkert også nogle af i Machines. Machines understøtter desuden også diverse multiplayer forbindelser, og vil sikkert blive spillet rundt om på landets netcafeer!!

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Spillet tager mange ideer fra spil som Total Annihilation, og kombinere dem med unikke karaktertræk hos de forskellige enheder
-
Meget af det er trodsalt set før.