Lukker IW efter næste map pack?
Analytiker mener det er sandsynligt
Det ser sort ud for Infinity Ward. Med mængden af nøglepersoner, der har forladt udvikleren, samt de to søgsmål fra tidligere chefer og ansatte mod ejeren Activision, hænger selskabets fremtid i en tynd tråd, vurderer en analytiker.
Mike Hickey fra Janco Partners siger, at "løbende medarbejderflugt fra Infinity Ward har skabt en væsentlig usikkerhed om {Call of Duty: Modern Warfare}-serien".
Faktisk forventer Hickey at dagene er talte for udviklerstudiet: "Vi forventer at Infinity Ward essentielt bliver nedlagt efter udgivelsen af den næste pakke med baner, hvorefter den videre udvikling af {Modern Warfare 3} vil blive fordelt mellem to studier, der ikke har historiske bånd til serien".
Hickey vurderer at Modern Warfare 3 udkommer i fjerde kvartal 2011, og vil indbringe Activision $738 millioner (over kr. 4 miliarder). Han er en konkret mand, tilsyneladende.
