Looper

Gennem filmhistorien har tidsrejser primært haft to hensigter: Enten som et komisk kultursammenstød mellem nutidens og fortidens personer, eller som et filosofisk legerum der kickstarter hjernecellerne. Lægger instruktøren billetten på sidstnævnte formål, er kunsten at skabe lommefilosofiske film som stadig kan sælge masser af biografbilletter. Sådan behager man både snobbede kritikere og filmselskabets aktionærer.

Det kan lade sig gøre. I nutiden har særligt Christopher Nolan tromlet asfalten for en filmbølge, som brager af skudsalver og samtidig debatterer menneskets identitet. Den enigmatiske trend spilles videre af det spirende talent Rian Johnson, som både har skrevet og instrueret Looper, bedst betegnet som en filmisk smoothie af Twelve Monkeys, The Terminator og Inception.

Og apropos Inception. Nok er Leonardo DiCaprio en gennemtrængende personlighed, men det var særligt birollen i form af Joseph Gordon-Levitt og hans disciplinerede charmør man husker. Et ungt og energisk ansigt, sat overfor den gamle, gryntende veteran Bruce Willis, i et tidsrejsespil, som nok kræver et par gensyn før alle brikkerne falder på plads.

Det kan man berettiget gøre, nu hvor Looper lander på Blu-ray. Det er ikke den sædvanlige nutid og fremtid, men en dobbelt fremtid Looper tager afsæt i. Kalenderen skriver 2044 og den unge lykkejæger, Joe, er rekrutteret til et broget erhverv kaldet loopers. Han likviderer mænd, sendt tilbage i tiden fra fremtidens kriminelle organisationer, fordi fremtidens retsmedicinske teknologi gør det umuligt at gemme et lig ad vejen. Det kan man dog sagtens i 2044s opløste samfund.

Oprydningen krediteres med sølv og backstage pass til natklubberne, men en gang imellem skal sløjfen bindes sammen. Looperens gamle selv fra fremtiden sendes tilbage og bliver likvideret af sit unge jeg. Det kaldes tidlig pensionering, og den unge eks-looper kan leve resten af dagene med guld og garanti om sin overlevelse - indtil han sendes tilbage til sin dødsdom. Garantien sørger universets love for: Den unge looper kan ikke dø, når den gamle lever.

Og sådan skete det, at unge Joe en dag står med kanonen i hånden og pludselig stirrer sig selv i øjnene. Men likvideringen slår fejl, den gamle looper undslipper med det mål at nakke fremtidens mystiske gangsterboss, The Rainmaker, mens han endnu er i børnestadiet. Samtidig er den unge looper på flugt for kontraktbrud med mafiaen, og må finde sandheden bag balladen i sit personlige kalendersystem.

Trods alle kronologiske krumspring, parallelle historier og kryptiske tidslommer, så er Looper først og fremmest en historie om etik. Hvor langt vil man gå for sin personlige lykke? Der står en moralsk svingdør mellem de to udgaver af samme mand, for ingen af dem er drevet af gode intentioner. Nærmere egocentriske boksekampe på to forskellige niveauer: Den unge Joe tror på lykken i fremtiden, den gamle Joe vil genskabe sin lykke i fortiden, og prisen for tabte sjæle er for dem underordnet.

Markante stjerner og et lækkert produktionsapparat samles i en indadvendt realisme som grænser sig til indie-filmens mathed. Rian Johnson frakender sig den teknologiske fascination, for trods sci-fi-kortet foregår historien mest i rester af fortidens kultur og udkantens bølgende kornmarker. Han dyrker plottets skarpe intelligens, og Looper har et smart udtænkt påfund, men når den episke mavepuster udebliver, er det fordi tidsrejsen undervejs lefler meget for irrelevante detaljer og gør den tolvte time i urværket noget tung.

Hvad der omvendt giver Looper en brillant gensynsværdi, er Johnsons sans for gåder, teorier og hints, som pirrer publikums logiske halvdel af hjernen. Og så er den, i modsætning til nutidens øvrige filmrepertoire, et originalt stykke manuskriptarbejde. Måske, måske ikke, er Looper en fremtidig filmklassiker. Det vil eftertiden vise.

Ekstramateriale:
Looper er en filmtype som har masser af potentiale for diskussionsmateriale, men udgivelsens bonusmateriale indfrier kun halvt. En kunstnerisk bearbejdet udgave af filmens trailer er interessant men underforklaret. En serie om filmens særprægede lyddesign er tilpas nørdet til faktisk at være interessant. En dokumentar om tidsrejser i generel forstand er interessant men også meget kortfattet. Resten af ekstramaterialet består af de kommercielt dyrkede feauturettes om filmens tilblivelse, produceret som promovering til tv, samt en række slettede scener.