Lemmings

En himmelsk dør åbner sig. En efter en falder nogle underlige væsner ned. Deres stemmer leder tankerne hen på smølfer, mens deres stride grønne hår og mørkeblå kåber giver associationer om en særligt bizar og excentrisk kult. Fuldstændig uden tanke på liv og lemmer går væsnerne i gang med at grave sig gennem klipper, bygge trapper, kravle op ad vægge og kaste sig ud fra klipper med kun en paraply som faldskærm. Endelig når de deres mål. En port hvilken væsnerne kaster sig gennem mens de jubler. Hvilken selvmordslysten kult kan dette dog være?

Det er naturligvis ikke en kult. Det er derimod lemmingerne, der endnu engang vandrer af sted mod den visse død. Selvom videnskaben fra tid til anden brokker sig, fortsætter spillenes lemminger med at udfordre den visse død. Hvorfor? Hvorfor dog ikke? Konceptet i Lemmings er uhyggeligt enkelt. Lemmingerne kommer ud af en dør, og disse skal guides hen til banens mål. Det kan i sig selv sagtens vise sig at være en mundfuld, i og med at banerne er spækket med dybe afgrunde, dødsfælder i forskellige grusomme afskygninger og andre forhindringer. Sværere bliver det, når banerne begynder at stille krav til lemmingernes overlevelse.

Det er måske let nok at finde en rute gennem banen, men hvis eksempelvis mindst 50 lemminger skal i mål, risikerer du at revidere hele ruten mindst en gang. Jeg har siddet og rystet min næve af maskinens lille skærm, når jeg har manglet bare én lemming for at kunne avancere til næste bane. Der er ikke noget at gøre ved det, ud over at prøve en anden strategi og håbe, at den er mere succesfuld.

Som om det ikke er nok har man kun begrænsede ressourcer at gøre godt med. Eksempelvis giver en bane måske fem lemminger, der kan grave, to der kan bygge broer og 20 der kan kravle. En ellers genial rute gennem banen kan derfor sagtens blive fuldstændigt skudt i smadder, fordi der lige mangler en lemming med en given færdighed.

Der er en lang række baner at give sig i kast med. Kendere af lemmingernes eskapader vil med garanti nikke genkendende til nogle af banerne. Der er to kategorier af baner, Classic og Special. Classic er gode, gamle baner, der tilbyder sig til jomfruer udi lemmingernes verden, såvel som garvede lemmingehyrder, der mangler et skud nostalgi. Special dækker over en række nye baner, der er mindst lige så udfordrende som de klassiske baner.

Selvom banernes layout i nogle tilfælde er deres gamle jeg, har grafikken fået en overhaling, så det passer til dagens standard. Baggrundene har forskellige temaer, fra idylliske bjerglandskaber til diabolske udsnit af helvede, og mens de måske ikke kan kaldes originale er de pæne, og i nogle tilfælde direkte charmerende. De ægyptiske lemminger i en af baggrundene var i hvert fald nok til, at jeg flækkede i et bredt smil.

På et eller andet tidspunkt er morskaben forbi. Banerne, både de klassiske og de nye, er klaret, måske endda et par gange. Man ser måske endda lemminger, der marcherer mod lavasøer når man prøver at sove. Det er her der dukker lidt af en genistreg op. I Lemmings er der en såkaldt level editor, hvilket på almindeligt dansk betyder, at man selv kan bygge nye baner. Det er en virkelig smart tilføjelse, og med PSP’ens mulighed for at bytte filer på kryds og tværs, kan man hurtigt finde andre spilleres kreationer og på den måde forlænge spillets holdbarhed ganske betydeligt. Personligt så jeg level editoren som en undskyldning for at sende utallige lemminger i døden, men det er muligt at bygge, og dermed dele, virkelig gennemtænkte og morsomme baner.

Grafik og lyd vil næppe forbløffe nogen. Der er et par hurtigt glemte melodier, og selvom grafikken er behagelig, er der ikke noget specielt her. Derimod skinner spillet som en perle, når det gælder spilglæde. Der er noget ekstremt vanedannende over de kære lemminger, og det er fornøjeligt at gelejde lemminger sikkert i mål. Selvom konceptet er gammelt, holder det helt sikkert den dag i dag. Og med muligheden for at downloade nye baner, både fra den officielle side, men også fra andre spillere, så vil Lemmings bestemt aldrig få lov til at samle meget støv på min hylde.