Legion

Der findes mange film der gør brug af katolicismens syn på verden som baggrund for en historie, en slags catholicsploitation om man vil. Indenfor denne niche er der blevet produceret fremragende (Kevin Smith-komedien Dogma) og usle (tegneseriefilmatiseringen Constantine) stykker underholdning. Hvor på ranglisten for denne interessante niche kan vi placere actionfilmen Legion?

I en faldefærdig diner i den amerikanske ørken er en gruppe meget forskellige mennesker samlet. Dineren ejes af den vrisne gamle Bob, der driver den sammen med hans søn Jeep og den højgravide kvinde Charlie. Efter de mister al kontakt med omverdenen og en mystisk sky nærmer sig, går det op for alle involverede, at de er strandet. Med et dukker den mystiske Michael op, bevæbnet til tænderne og med en plan for at redde barnet inde i Charlie, som er menneskehedens sidste håb i krigen mod englene.

Jeg har intet imod katolicismen eller religion i sig selv. Men i kontekst af at skulle fortælle en historie der forhåbentlig vil forundre og gribe et publikum, har jeg svært ved at greje at man skal godtage et meget bestemt syn på verden for overhovedet at kunne nyde historien. I sidste ende beskriver Legion en krig mellem engle og mennesker hvor en vred, alvidende Gud har sat sig for at udrydde sit eget skaberværk for at starte forfra igen.

Det er en historie jeg ikke kan tage det mindste alvorligt og for mig personligt virker det som en masse moralsk pladder om det moderne menneskes moralske forfald. At en af scenerne er et klart og tydeligt statement imod abort gør ikke situationen meget bedre.

Hvis vi nu ser bort fra det kontroversielle plot, vil jeg ikke lægge skjul på at Legion er en fin actionfilm. Der affyres en masse tonstunge våben og de forskellige monstre som de sidste mennesker skal besejre er special effects-perler.

Som seer føler man med karaktererne når de pludselig står over for noget meget uvant og livstruende som de ved er sendt fra en højere magt. At se Doug Jones, en af verdens dygtigste dukkeførere og levende legende, i arbejde er som altid en kæmpe fornøjelse.

Desværre forsvinder den tunge action i filmens sidste halve time og erstattes af en stor scene mellem englene Gabriel og Michael, der er en pinsel at sidde igennem. Her får man virkelig øje på hvor dårligt manuskriptet er og hvor langt hele projektet er fra faktisk at have en pointe eller mening, hvor meget det så end ønsker det.

På trods af min meget hårde kritik i starten af anmeldelsen nød jeg langt størstedelen af Legion. Men lige da jeg er klar til at se flere eksploderende menneskekroppe, og filmen er ved at nå sit klimaks, overtages oplevelsen af en prædiken der kunne være skrevet af en 13-årig. Det er et kæmpe hak i tuden på seeren og den karakter jeg har valgt at give filmen.

Ekstra-materiale:
Heldigvis er det inkluderede ekstra-materiale på skiven meget langt fra en teologisk undersøgelse af temaet. Her fokuseres der på de mange special-effects og udførelsen af actionscenerne.

Der er små dokumentarer om alle aspekter af filmens udførelse og især at kunne se hvordan de forskellige special-effects hænger sammen er meget interessant. Som det nu er blevet den nye standard følger et picture-in-picture kommentarspor med, der går helt ned i detaljen og fortæller historien bag de forskellige beslutninger i filmens skabelse.

Når det enorme arbejde bag de henholdsvis analoge og digitale effekter afsløres og man får lov til at høre Doug Jones' arbejde med at udvikle sine bevægelser, er det svært ikke at tage hatten af for holdet bag Legion.