Gamereactor

Gamereactor
Le Peuple De L'Herbe - Cube

Le Peuple De L'Herbe - Cube

Le Peuple De L’Herbe serverer endnu en gang god gedigen afslapning til lyttebøfferne. Jannik har slappet godt af.

Le Peuple De L’Herbe er ren og skær afslappet glæde med lyd på. Nymoderne easy listening lige til stensil kanden, og mens nogle vil mene den slags musik er ligeså ineteressant som at lede efter børneorm på en vuggestue, er andre af en helt anden overbevisning. Det er nemlig muligt at finde enorm værdi i Le Peuple De L’Herbe, hvis man bare leder grundigt nok.

"Cube" åbner med albummets klart svageste skæring, det irriterende søndagsjazzede "Main Title Theme from <<Le Cube>>". Dette track var for undertegnede nok til at cd skiven var lige ved at blive trampet i stykker, men tålmoden holdt, og heldigvis for det. Vi er nemlig i virkeligheden ikke særlig langt fra navne som Kruder og & Doffmeister, og denne nærmest legende lethed hvorpå diverse beats skrues sammen, er umulig ikke at nyde. Af og til blandes lidt rap ind over de fuldfede tracks, men Coma fungerer egentlig bedst når Le Peuple De L’Herbe lader tromerne, de vage synth lyde og støvede samples tale. Cube er endda i stan til at indeholde en trompetsolo, uden verden styter sammen af den grund.

"Cube" er absolut ikke musik der flytter grænser, men derimod ren afslapning for trætte ører. Det er let at lytte til, men svært at holde rigtigt af, her er de førnævnte Kruder & Dorffmeister stadig et par skridt foran.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10