Lair

Inden du sætter dig for godt til rette, kan du så ikke lige hente en kugleramme? Jeg vil lige prøve noget. Prøv at tælle alle de spil, du lige kan komme på, hvor du enten er en drage, eller kontrollerer en drage. Jeg kan lige huske {{Reign of Fire}}, {{Spyro}}-serien og... Det var vidst det. Der er sikkert et par spil til, jeg har glemt. (Panzer Dragoon red.) Hvad med dig? Hvad er du kommet frem til? Det var ikke mange! Og er det ikke en forbandet skam, at der ikke er flere spil med drager? Det synes jeg også. Derfor kan man vel heller ikke gøre andet end at juble over Factor 5s drage-'em-up {{Lair}}, vel?

Med PlayStation 3s grafiske hestekræfter, burde det ikke være så forfærdelig vanskeligt, at lave et spil, der ser spiseligt ud, og med Sixaxis-kontrollerens bevægelsessensorer, burde det være muligt at kontrollere dragerne på en tækkelig måde. Spillet ser da i det store hele også ganske glimrende ud. Dragerne er frygtindgydende og ligner skællede, ildspyende og brutale dræbermaskiner. Præcis som sådan nogle drager nu er, hvis altså vi glemmer Puff og dragen Elliott.

Der er også en fin kontrast mellem det civiliserede samfund og det angribende folk af småbarbarer. Men derfra og til at kalde grafikken for himmelråbende flot, er der er immervæk et stykke. Eksplosionerne, fast inventar, når dragerne er i stand til at udspy dybrøde ildkugler, ser lidt fesne ud, og det ser en kende malplaceret ud, når noget eksploderer på en meget pludselig måde. Desuden er der nogle besynderlige fejl hist og her, der ikke just hæver helhedsindtrykket. Lækker er lydsiden derimod. Soundtracket er bragende flot og passer sublimt til spillets sceneri. Dertil kommer en mere anonym omgang stemmeskuespil, der ikke er så voldsomt spændende. Det er måske på grund af historien, der på trods af krumspring og forsøg på at peppe det hele op, ikke vil gå over i historien som den mest fremragende fortælling fortalt på spil. Derimod burde styringen og gameplayet have gjort sig fortjent til en eller anden plads i historien, dog ikke for det bedre.

Lad os for god ordens skyld lægge ud med styringen. Man styrer ganske enkelt dragen ved hjælp af bevægelsessensoren. Vip Sixaxis-kontrolleren til højre, og dragen drejer til højre. Så enkelt er det. Eller rettere sagt, så enkelt burde det være. Men når der er en svag forsinkelse mellem rykket i kontrolleren og bevægelsen på skærmen, er det svært at være helt tilfreds. Det er ikke meget, men nok til at det irriterer i længden. Det samme gælder bevægelser, der ikke bliver opfattet korrekt eller ligefrem ignoreret. Jeg har ingen anelse, om det er spillet eller joypaddet, der skal klandres, men det er bestemt ikke hverken sjovt eller interessant at spille.

Det værste er dog, at man pinedød er tvunget til at bruge bevægelsessensoren, da de analoge styrepinde ikke er understøttet. {{Warhawk}}, der må siges at være nogenlunde samme genre, tilbød i det mindste, at man kunne bruge styrepindende, hvis man ikke brød sig om bevægelseskontrollen. Det samme kan siges angående beslutningen om at lade X-knappen kontrollere dragens hastighed. Det er forfærdelig trælst, at skulle hamre på knappen konstant for at få dragen til at flyve. Man skulle tro, at der var en mere enkel og effektiv måde at gøre det på.

Gameplayet er i sig selv voldsomt enkelt. Fjendtlige styrker skal jages og tilintetgøres. Fjenderne findes i forskellige afskygninger, og ikke alle sammen er særlig spændende. Designmæssigt er de pæne, bevares, men de er ikke spændende at kæmpe mod. Første gang man kæmper mod soldater på jorden er det sjovt nok, fordi man kan spise dem, men charmen er ganske kortvarig. Det bedste er kampene mod andre drager, og selv disse forplumres af spillets leddeløse opfattelse af bevægelser. Der en svag fornemmelse af terningekast over kampene. Ja, det kan give bonus at gøre det her, men det kan lige så godt vise sig, ikke at have effekt.

Interfacet er heller ikke alt for gennemtænkt, især fordi det er så svært at orientere sig på dragen. Selvom nogle fjender til tider er vigtigere at få ombragt end andre, kan man ikke lige sætte dem som mål på en enkel måde. Endvidere er det ikke altid til at se forskel på de forskellige fjender, hvilket bare komplicerer sagerne.

Lair er altså tydeligvis en noget blandet fornøjelse. Grafisk er det okay, musisk fantastisk og gameplaymæssigt en anelse knækket og ødelagt. Det absolut værste er dog, at styringen ikke fungerer 100 procent, og det ville have spoleret selv det bedste spil. Factor 5 skal bydes velkommen som udvikler af spil til PlayStation 3, men man kan håbe, at deres eventuelle næste udspil bliver en kende bedre.