Hardware
Klar MP3-lyd
Godt nok er det smart med et komprimerende medie som MP3, så man ikke skal fylde sin stue med CD'er og plader. Men nogle gange kunne man godt ønske sig, at lyden var mere fyldig.
Det har Creative fundet en løsning på gennem en mindre adapter kaldet Xmod. Det er en videreudvikling af deres roste lydkort, X-Fi og ligner egentlig en forvokset volumekontrol.
Den skal tilsluttes mellem høretelefoner eller højtalere og en pc eller en form for MP3-afspiller. Det er ikke nødvendigt med nogen installation af drivere eller andet. Bare tilslut den og lyden skulle eftersigende blive betydeligt bedre.
Den koster 649 kroner.