Kirby Mouse Attack

Kirby er måske Nintendos absolut mest nuttede karakter nogensinde. Han er lyserød, hjertensgod og har en svaghed for jordbær. Hvad er der at hade? Derfor kan man ikke andet end at se frem til ethvert spil med den lyserøde charmetrold.

I Kirby: Mouse Attack skal Kirby lige til at spise sin livret, en jordbærlagkage. Pludselig bliver kagen stjålet. Og det er faktisk plottet i spillet. Det er enkelt ret menneskeligt i grunden og det bedste af det hele er, at man ikke behøver anden undskyldning for at lege med Kirby. Allerede fra første bane har man fornemmelsen af at sidde i selskab med en god, gammel ven, der ikke har forandret sig særligt meget. Musikken er munter, letgenkendelig og fængende. Grafikken er ligeledes ægte Nintendo, hvilket vil sige knald på farverne, elskelige og alligevel let truende fjender og fantasifulde omgivelser. Det kunne næsten ikke være bedre.

Kirbys mest fremtrædende evne, nemlig at han kan suge fjender ind og overtage deres egenskaber, er naturligvis bibeholdt, og en smule forbedret. Muligvis er det her, at den største glæde ved Kirby ligger, for det er sjovt at eksperimentere med de forskellige evner.

Hvad der er interessant, er muligheden for selv at lave nye evner. Nogle gange falder Kirby over evner, der er indespærret i bobler. Disse bobler kan opsamles, hvorefter de ender i Kirbys mave, eller rettere sagt: De ender på den nederste skærm, hvor der er plads til fem bobler. Så snart man har to evner, kan man ved hjælp af stylusen blande de to evner sammen. Alt efter hvor længe man holder den ene evne over den anden, og hvor meget man bevæger stylusen, bliver den nye evne mere eller mindre sjælden.

Eftersom de evner man kan skabe er præcis de samme, som man kan samle op rundt omkring i spillet, er de ikke helt så sjove at eksperimentere med i længden. Dog skal det siges, at både Bombe- og Sværd-evnen er voldsom nyttig, hvis man kombinerer dem med Is, Elektricitet eller Ild. Så skal I se løjer og grønlangkål.

Rundt om på banerne er der store og små kister. De små kan man uden videre samle op, såfremt der er plads i Kirbys mave. De store derimod bliver forsvaret af musene, det såkaldte Squak Squad. Når de kommer frem, kan man enten flygte eller kæmpe. I kisterne gemmer der sig alt muligt lækkert. Der er mere helbred til Kirby, puslespilsbrikker, oplåsning af musik samt nye farver, hvis man skulle være træt af den lyserøde. Den sorte Kirby ser ret så sej ud. Det er i grunden ikke noget særligt spændende ekstramateriale, men det er sjovt nok at kunne kigge på, og det giver spillet lidt ekstra holdbarhed, at vende tilbage til tidligere baner for at finde den sidste kiste.

Det er nok det største problem ved Mouse Attack, nemlig holdbarheden. Nogle af kisternes placeringer kan godt nok kræve, at man spiller en bane et par gange, men udover det, giver Mouse Attack ikke den største udfordring. Er man en smule behændig og målbevidst, kan man gennemføre Mouse Attack 100 procent i løbet af et par timer.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at smile sødt ved tanken om Kirby: Mouse Attack. Det er en hurtigt overstået oplevelse, men man skal være en ganske hjertekold satan, hvis man ikke nyder de timer, man bruger i selskab med Kirby. Det er et nyt Kirbyspil, men foruden et par små finesser, spændende nyt, og føles derfor som et godt gammelt Kirbyspil, uden alt for meget tingeltangel. De nye evner alene gør næsten spillet et køb værd, hvis man er Kirby-fan.