Killzone 3 med Move

Vores praktikant er bidt af en gal skydespilsfan, og har testet Killzone 3-betaen med sin Move-controller. Læs om hans oplevelser her.

Som de fleste opdaterede personer inden for spilindustrien ved, så udkommer Killzone 3 den 22. februar, og dertil er vi så heldige at der medfølger en multiplayer-beta.

Jeg har hidtil været i tvivl om hvorvidt mit køb af en "Playstation Move starterpack" var pengene værd. Jeg har dog ikke haft mulighed eller lyst til at afprøve det ordentligt endnu. Så da jeg fandt ud af at Killzone 3-betaen havde Move-funktionalitet, blev den downloadet hurtigt.

Første gang jeg sætter bevægelsescontrolleren i hånden, føles det ustyrligt. Jeg ved ikke hvorfor, men det forbavser mig at mit sigtekorn er løst. Det skal føres ud i kanten af skærmen for at bevæge kameraet, hvilket jeg føler er meget uintuitivt. Dårligt tegn. Det resulterer i at jeg dårligt nok kan nå at få øje på de skrækindjagende Helghasts før jeg bliver severet på et sølvfad for gribbene.

Det er derfor et meget frustrerende førstehåndsindtryk jeg får. Jeg slukker min move-controller, og tænker på om det mon er for sent at sætte skidtet i Den Blå Avis.

Senere samme dag beslutter jeg mig for at give Move en chance til. Det var jo nok bare det forkerte tidspunkt. Denne gang gør jeg mig det helt sikkert at move-controlleren er kalibreret som den skal, og at følsomheden hverken er for høj eller lav. Jeg håber det hjælper, da jeg er ved at miste modet med Move.

Det hele er klar til den store test: Jeg sidder i en komfortabel sækkestol i den ideelle belysning. Jeg vælger den simple spiltype, Guerrilla Warfare (Team Deathmatch), og sætter så den ene map som er inkluderet i betaen, Frozen Dam, igang. Ingen undskyldninger nu.

Da jeg spawner sammen med resten af mit hold, spurter jeg uden problemer med mine holdkammerater op til et af de punkter, hvor de rivaliserende hold mødes i krigszonen. Men i stedet for at fortsætte spurten standser jeg. Langsomt styrer jeg nu min mand ind i en zone, hvor jeg forventer fjender, mens jeg afventer at nogen skyder.

En af fordelene ved at bruge Move for mig, er at det føles mere responsivt, og når jeg først ser en fjende er mit sigtekorn på ham i løbet af ingen tid. Herefter kan jeg dog godt have lidt problemer med at holde sigtekornet over fjenden. Jeg hører skud, ser en fjende i vinduet, men har ikke hvad der skal til for at sætte en kugle i panden på ham, inden han gør det på mig.

Da denne process har gentaget sig et par gange, holder jeg en kort pause. Jeg indser pludselig at jeg har gennemgået denne process før: For et år siden, da jeg besluttede mig for at købe Battlefield: Bad Company 2 til min Xbox 360. Dengang jeg besluttede det skulle være slut med irriterende lag og virus!

Jeg var vant til udelukkende at spille på keyboard og mus, men jeg tænkte at en controller nok ville føles mere naturlig, når jeg først havde vænnet mig til det. I starten føltes det frustrerende, præcis som med Move, men med tiden blev det bedre, og før jeg vidste af det var jeg lige god med en controller som med kombinationen af mus og keyboard.

Det bliver heldigvis også efterhånden lettere og lettere at bruge Move. Jeg lader være med at spurte rundt i åbne områder, og placerer mig i stedet taktisk, så jeg altid er et skridt foran.

Efterhånden som jeg bliver bedre, og langsomt kravler op af leaderboardsene, ender jeg med at opnå en milepæl inden for mit forhold til Playstation Move: Jeg kan hamle op med de andre spillere. Noget siger mig at jeg snart kan opnå samme score med en Move som med en Dualshock.

Jeg har tænkt over hvordan bevægels-controllere er det umiddelbart mest intuitive valg af controller, og at man i fremtiden, når disse controllere er bedre implementeret i softwaren, vil foretrække at spille de fleste hvis ikke alle spil med diverse Playstation Move 2, Kinect 2 og Wii++-controllere.

Når jeg sammenligner processerne i mit hoved, tror jeg rent faktisk at jeg har vænnet mig hurtigere til at spille med Move, end til at spille med diverse standardcontrollere.

Forskellige faktorer, så som at jeg dengang var mere uerfaren inden for spil generelt, spiller selvfølgelig også ind. Men pointen er, at jeg tror at bevægelsescontrollere har en lys fremtid. Jeg er under en total omvæltning i mit forhold til dem.

Hvis PlayStation Move ikke skal ende med at blive dømt til at være en ligegyldig gimmick som samler støv på vores hylder, og kun lige kommer frem når vi har lyst til at spille PS udgaven af Wii Sports kræver det noget af os som spillere.

Vi skal se på Move som en alternativ controller, som skal have lige så lang tid i vores hænder som en dualshock, hvis vi vil have den til at være lige så effektiv som en standardcontroller. Hvis vi gør det, kan den nemlig blive standard- eller mainstream-controlleren. Så effektiv er den.

Kommenter teksten og denne t-shirt kan blive din. Vi trækker vinderen på fredag.