Killzone 2

"Thump, thump, thump!", lyder det, mens de frygtindgydende soldater bevæger sig nærmest mekanisk gennem landskabet. De orange øjne føles som om de gennemborer alt i landskabet, inklusive mig, selvom jeg sidder gemt godt bag ved tv-skærmen. Aftrækkeren trykkes i bund, og selvom geværet arbejder på højtryk, er personen der sidder med joypaddet hurtig omringet, og afsluttes med en geværkolbe til ansigtet.

Helghast-soldaterne, den karakteristiske fjende fra det første {Killzone}, er tilbage og tydeligvis langt bedre rustet til krig end sidst vi kæmpede mod dem. Efter at geværkolben har gjort det af med en af de to fremmødte personer fra udvikleren Guerrilla, fortæller de, hvad der forsagede situationen, de lige havde været i.

Den kunstige intelligens er først og fremmest blevet meget bedre, og som det forventes af spil i skydespils-genren i dag, arbejder fjenden aktivt sammen og flanker dig, hvis du bliver siddende det samme sted for længe. Det er måske knapt et nyt tiltag for genren, men har man før kæmpet mod Helghast-soldaterne, ved man også, at de førhen var forudsigelige og alt for nemt kunne narres, hvilket tog frygten ud af konfrontationerne.

Den forbedrede intelligens er dog kun et af de våben, Helghast-armeerne denne gang råder over. En anden og mindst ligeså essentiel tilføjelse, er, at fjenderne på alle tidspunkter har adgang til alle de samme færdigheder som spilleren. Der vil ikke være en eneste bevægelse eller teknik, som en fjende ikke vil kunne bruge mod dig, hvis de i situationen mener, at det vil gavne dem, og det skulle give langt heftigere kampe.

Som modsvar til den forbedrede intelligens, mulighederne og altid overvældende antal af fjender, har du til gengæld soldaterkammerater, som på alle tidspunkter vil hjælpe dig, og selv om skulle de ryge i gulvet, kan du altid genoplive dem. Yderligere har Guerrilla hevet Lean and Pick-systemet fra PSP-udgaven af Killzone ind, hvormed du fra førsteperson kan gemme dig bag tilbageværende dele af landskabet, for derefter at dukke op og strategisk skyde på en fjende ad gangen.

Resultatet er ildkampe, der oftest foregår i store landskaber, der dog på nær et enormt antal Helghast-soldater, virker en smule tomme. En af de bedste scener, vi så, var et bart område, hvor kun et par kratere kunne bruges som dække, mens to enorme lastbiler en kilometer fremme, åbnede deres lad, hvorfra noget nær 20 Helghast-soldater på en gang strømmede ud. De minimale strategiske muligheder i scenen, tvang spilleren ind i en offensiv ildkamp, hvor kun reflekserne og et konstant fokus på ammunitionsbeholdningen, var vigtigt.

En anden scene var en forladt lagerhal, hvor helvede brød løs, da to trupper Helghast- soldater fik øje på os, og hurtigt fordelte sig i det labyrintiske system af stablede kasser og hylder. Efter de bedste pladser var fundet, begyndte de aktivt at forcere os frem, ved at tvinge os ud fra vores position ved brugen af granater, hvilket virkede imponerende godt.

Med demonstrationen af den sidste bane, blev der også gjort et stort nummer ud af at forklare, at man nu endelig havde inkluderet muligheden for at hoppe, og hvordan dette kunne give nye strategiske muligheder. Som inkarneret fan af genren virkede det naturligvis en smule underligt, da det at kunne hoppe, er aldeles standard i denne slags spil i dag.

Sony var desværre stadig enormt restriktive med, hvad de havde lyst til at vise af det kommende skydespil, men nogle enkelte tanker sad helt fast efter demonstrationen. Grafikken er flot, rigtigt flot, men også fyldt med grå farver i en sådan grad, at landskaberne har det med engang imellem at flyde sammen. Til gengæld bliver der budt på nogle helt fantastiske partikeleffekter, der specielt efter heftige ildkampe betyder, at støv fylder luften, hvilket hiver stemningen helt i top.

Tydeligt var det også, at Guerrilla på ingen måde ønsker at genopfinde genren, men i stedet holder sig til de mest basale principper. Killzone handler i den grad om at skyde og blive skudt på, ikke at løse missioner med flere facetter eller muligheder, hvilket der ikke er noget galt med. Alligevel virkede det under hele demonstrationen som om, at udvikleren næsten var gået lidt for forsigtigt til værks, og de fleste af tilføjelserne i forhold til de tidligere Killzone-spil var tilføjelser, som i dag kræves af genren for at virke nutidig.

Vi håber dog på, at Guerrilla har mange flere overraskelser i posen, og at det vi har set, kun er det første spæde kig på et overvældende skydespil af format. Derfor glæder os til næste gang Sony har lyst til at vise os mere fra Killzone, og er overbeviste om at den hollandske udvikler har gang i et solidt projekt.