K.Hawk: Survival Instinct

I Jowood’s K.Hawk styrer du heltinden Kitty Hawk, som er helikopterpilot. På en mission bliver helikopteren desværre skudt ned og du strander alene på en ø, der rummer en fjendtlig missilbase - og en del andre noget mere skumle ting. Dine overordnede nægter at gøre et redningsforsøg, før du har sat fjendens anti-aircraft system ud af funktion. Det er du så nødt til at gøre ene mand vel at mærke. Kun udstyret med en radar og nogle efter min mening grotesk store bryster starter du ud på den farlige mission.

Shhh....
K.Hawk, er et snigespil lidt a la Metal Gear Solid, så selv om der undervejs er forskellige våben at finde, så er skydedelen ikke det, der er lagt vægt på. Det gælder først og fremmest om at snige sig rundt og undgå de utallige patruljer, der er på øen og her får man gavn af den tidligere nævnte radar. Fjendtlige soldater er afbilledet på radaren både med deres synsfelt, men også med deres høreradius og du selv samt din støjomkreds er afbilledet. Det gør det naturligvis meget nemmere, at man kan se hvor langt fjenden kan se og hvor langt de kan høre. Dog er radaren ikke en helt pålidelig følgesvend, både fordi den ca. hvert ½ minut går i sort for at opdatere og fordi fjenderne nogle gange er lidt uforudsigelige og kan se længere end angivet på radaren. Begge dele er med til at gøre det hele lidt mere nervepirrende. Mht. larm er en anden lille fed detalje, at man larmer meget hvis man løber rundt og en stor del mindre hvis man kryber. Dejligt realistisk.

Gummiænder og andre kuriositeter
For at give historien en godt flow, er der nogle filmiske sekvenser mellem hver bane, hvor du f.eks. får en kort briefing af din overordnede, så du ved hvad denne banes mission er. Ud over disse mellem sekvenser er der også nogle små film inde i selve spillet, når du møder forskellige personer. Bl.a. er der en ret sjov scene med en videnskabsmand og en gummiand - så siger jeg ikke mere. For at gøre gameplayet lidt mere afvekslende er der også blevet inkluderet små afvekslinger fra snigeriet, du skal således på et tidspunkt jage en snigskytte rundt og få skudt hans energi - illustreret af en rød bar - ned før han får gjort det af med dig. Sidstnævnte opgave virker dog ret malplaceret i spillet da sekvensen forekommer temmelig arkadeagtig og egentlig ikke kan forsvares i et spil som dette.

Hvor er min hukommelse
Når det kommer til modstandere, så får man hurtigt et ret ambivalent forhold til deres AI. I første omgang forekommer den faktisk ret god, hvis de ser en, så skyder de og råber op, så alle i nærheden kommer styrtende. Hvis de får for megen skade så løber de væk og sætter en alarm i gang (hvis det er indenfor) så hele etagen alarmeres og larmer man for meget, selv hvis man sidder godt skjult bag f.eks en kasse, så vil de hurtigt finde frem til en. Alt det sagt så er det meget sørgerligt at se, at hvis man først har alarmeret nogle vagter, så gælder det bare om at løbe langt nok væk, så glemmer de kort efter alt om en og forsætter deres patrulje, ikke overbevisende realistisk!

Grafisk set, er K. Hawk flot uden at være ophidsende. Den egentligt ret flotte grafik ødelægges af trivielt design og nogle en gang i mellem lidt mærkelige teksturer. Der er dog også eksempler på den grafiske stemning, som burde have præget hele spillet. F.eks. er der en meget fed junglebane, der på trods af et enkelt eller to tilfælde af grimme textures, syder af stemning, som får det til at suse i maven når man sniger sig rundt blandt lianer og mærkelige planter.

Stemmen i mit hoved
Stemmeskuespillet er noget de har lagt ret stor vægt på i K.Hawk, i hvert fald i den tyske version hvor de der indtaler stemmer til bl.a. Julia Roberts, Jack Nicholson, Pierce Brosnan, Bruce Willis og Steve Buscemi på tyske synkroniserede film, har lagt stemme til personerne i K.Hawk - ja, du troede vel ikke at det var Pierce vel? I den engelske version er stemmeskuespillet dog knap så imponerende. Heltindens stemmeskuespil er sådan set fint nok, men man bliver ret hurtigt træt af sin overordnedes monotone stemme og af fjendernes stødvise samtaler. Resten af lydsiden er faktisk ret imponerende. I den før nævnte junglebane er der således en masse skumle junglelyde bl.a. den meget frustrerende, men samtidigt uhyggeligt realistiske lyd af myg, dette forøger stemningen til uanede højder og man sidder nærmest og slår vildt omkring sig for at slippe af med de små blodsugende snyltere.

Ikke for rødstrømper
Her på falderebet skal det lige understreges, at K.Hawk kræver tålmodighed i lange baner. Hvis man ikke har det skal man holde sig fra spillet. Man kan ikke storme igennem spillet i en vild blodrus og skyde vildt omkring sig, for ofte er 3-4 skud fra en fjendtlig soldat nok til at dræbe dig. Man skal kunne lide at sidde bag en kasse eller et træ og vente i lang tid, til man har afkodet fjendernes ruter for derefter lydløst at liste sig hen til den næste kasse eller træ. Hvis man får et kick ud af at skulle snige sig rundt uden at blive opdaget, så er det helt sikkert et spil man vil nyde. Her til sidst vil jeg gerne have lov til at komme med en lille fanatisk, militant feministisk klage over, at heltinder i aktionspil absolut skal have gigantiske bryster og absurd nedringede trøjer. Dette er så absolut også tilfældet i K. Hawk, faktisk får man lov til at styre heltinden mens hun kun er iført undertøj, så hvis man er til den slags, så er pengene i hvert fald godt givet ud.