Gamereactor

Gamereactor
Nyheder
Kane & Lynch 2: Dog Days

Kane & Lynch 2-multiplayer

Nye billeder og trailer

Danske IO Interactive har i dag udsendt en trailer og billeder, der viser en af multiplayer-spiltyperne i deres kommende {Kane & Lynch 2: Dog Days}, kaldet Fragile Alliance.

I Fragile Alliance skal op til otte spillere arbejde sammen om at begå et kup, og kæmpe sig vej gennem computerstyrede politifolk for at nå frem til flugtbilen med byttet i behold.

Men byttet deles lige mellem alle de spillere, der slipper væk. Døde spillere får intet, og derfor kan man hurtigt blive grådig, og begynde at skyde sine medspillere, for i stedet at beholde hele rovet selv. Gamereactor har for nylig været på besøg hos IOI for at prøve blandt andet Fragile Alliance, og kan berette at konceptet fungerer glimrende. Du kan læse mere om Kane & Lynch 2's multiplayer-dele i næste nummer af vores blad, der lander i butikkerne på mandag.