Just Friends

Chris Brander (Ryan Reynolds) er håbløst forelsket i sin skolekammerat Jamie Palomino (Amy Smart). Han synger tarvelige soul-travere foran spejlet, kommer med 100 gode grunde til, at hun er helt fantastisk og har endelig taget sig sammen til at fortælle hende, at han elsker hende - han har i hvert fald skrevet det i hendes årbog. Problemet er bare, at Chris for længst er kommet ind i venne-zonen. Han ses ikke længere som en potentiel kæreste, så da årbogen ved en fejl havner i hænderne på byens sportsidiot og bliver brugt som oplæsningsbog ved en fest, lider Chris det ultimative nederlag.

Ti år senere møder vi igen Chris Brander. Adskillige kilo lettere og nu som en af byens hotteste PR-fyre i musikbranchen, kan han få hvem han vil have. Da han sættes til at babysitte den kropumulige tyggegummi-stjerne Samantha James (Anna Feris), bringer det ham på kollisionskurs med hans gamle fødeby og en masse mindre behagelige minder. Her går det selvfølgelig op for Chris, at mens han kan få hvem han vil have, så er det i virkeligheden kun barndomskæresten Jamie han vil have, og over de næste 70 minutter, står den så på en typisk omgang Ryan Reynolds-komedie med alt fra slåskampe over ødelæggelsen af statens største juledekoration og til et smadret tandsæt.

Just Friends er på ingen måde noget ud over det sædvanlige. Romantiske komedier kan du fylde madrasser med, og var det ikke for en usandsynlig veloplagt Reynolds, så havde filmen næppe holdt distancen. Ryan spiller den obligatoriske røv ud af bukserne og er ekstrem charmerede og morsom som den engang tykke Chris Brander, der nu vil gøre alt for at få fat i sin gamle flamme. Forholdet mellem ham og hans lillebror Mike, spillet helt ud til fingerspidserne af Chris Marquette (The Girl Next Door), fungerer strålende, og selv når filmen skal skifte scene fra ekstrem useriøst gøgleri til et romantisk øjeblik mellem Jamie og Chris, fungerer den.

At Just Friends ikke når højere på det humoristiske barometer, skyldes det faktum, at der absolut ingen overraskelser er. Filmen følger den velkendte skabelon ned til sidste punktum. Fra det første øjeblik, du første gang ser dejklumpen Chris, til den sidste scene, hvor han møder op ved hendes hoveddør, ved du præcis, hvad der sker. Men fordi det er Ryan, og fordi hans komiske talent er så stort, så får han på en eller anden måde alligevel reddet Just Friends fra den rene middelmådighed.