JBL Quantum One

Over det seneste års tid er der langsomt kommet mere og mere fokus på den gode lyd, og ikke mindst objektorienteret surround i stedet for den traditionelle og kriminelt rædselsfulde virtuelle surround. Men eftersom at markedet for gaming-tilbehør er vokset, så har flere og flere fået øjnene op for markedet, inklusiv JBL, der nu engang er mest kendt for rigtige højttalere og almindelige hovedtelefoner.

JBL's våben i kampen om kunderne er deres QuantumSphere surroundteknologi med hovedsporing, og deres egen QuantumSound objektorienterede surroundlyd.

Men lad os først kigge på det, for der er nogle ting der er gjort, eh, anderledes, nogle ting der er gjort rigtigt, og noget der er helt på månen. Start med at læse manualen og installer softwaren. Følg instrukserne - nøje!

Det ligner... ja. Noget billigt plast med riller der er lavet for at se lidt Transformers-agtigt ud. RGB-lyset er gemt bag flere typer semi-gennemsigtig plast, og man har lidt svært ved at tro at det er et headset til så mange penge. Det er en solid type plast heldigvis, men stadig tydelig plast i et mærkeligt design. Jeg forstår godt at man gerne vil spare vægt og vælger plast, men det kunne altså have været gjort mere elegant. Vægten er dog stadig ganske høj, 369 gram.

Softwaren er noget af det mest ubehjælpelige jeg længe har prøvet, små pile der først kommer når man lader musen hvile over noget specifikt på en sort baggrund, der giver adgang til undermenuerne. Det er virkelig ikke særlig brugervenligt for at sige det pænt, og er åbenlyst lavet af, til og for folk der kender produktet særdeles godt.

Der er fastmonterede ørepuder i læder og memoryfoam, men disse er ikke udskiftelige. Her skulle man måske nok lige have spurgt et yngre publikum, eller bare nogen på kontoret der rent faktisk spiller computer om det nu også er en god ide.

Mikrofonen er i særdeles god kvalitet, og hele to stik. Det er en klassisk Boom-mikrofon, men ellers står der næsten intet om den, og det er synd, for den er så absolut i den bedre ende.

Surrounddelen står der stor set intet om på den danske hjemmeside, heller ikke headtracking-delen, og det er mærkeligt, for det er sådan set de to ting der er hele hovedpointen med at købe netop dette headset. Der er kalibreringsmikrofon med også, det virker meget professionelt, men er også lidt mærkeligt, da der skal køres testtoner i begge ører individuelt med en lille øreprop i. Der er tilslutning med 3.5mm og et USB-C der går til USB delen der igen går i computeren.

Lidt usædvanligt, eller måske i anerkendelse af at man har med et ret avanceret produkt at gøre, tilbød JBL en 1-til-1 Q&A-session med forskellige personer involveret med designe. Jeg valgte at snakke med Alfredo Fernandez Franco, der sidder som "Director of Engineering and R&D" hos Harman (der ejer JBL), ikke så meget fordi at han har en stærk tilknytning til Danmark og snakker dansk, men fordi at en ingeniør nok er den rette med de mange spørgsmål der trods alt var.

Det blev til en særdeles fornuftig, om end meget lang snak om udvikling af objektbaseret surround, særligt hvordan at det skal kunne have samme præcision som en fysisk placering i et rum med 64 højttalere, hvilket sjovt nok også er hvordan det er udviklet. Til min store overraskelse afslørede Fernandez også at forsinkelse, og ikke båndbredde, er det primære problem, hvilet er årsagen til at trådløse udgaver af JBL's Quantum Surround og hovedsporing faktisk ikke er helt urealistisk inden for en overskuelig fremtid, særligt da moderne PC'ere jo står for en del af dekodningen, om end der også er en del indbygget i selve headsettet, og der er dermed reelt uanede kræfter til rådighed. Men forsinkelse er det primære problem man har kæmpet med.

Jeg havde inden interviewet leget en del med bade QuantumSphere 360 surround, såvel som hovedsaporing, der til min store overraskelse rent faktisk virkede, og ret præcist endda. Omend at det ikke ligefrem er et udbredt scenarie at man flytter hovedet men ikke skærmen, fik jeg forklaret at det langt mere handlede om at identificere retning i flere plan.

Mere interessant var det med mit eneste kritikpunkt, at størrelsen på det rum man oplever synes at være den samme, uanset om man i et spil var udenfor eller indendørs. Her forklarede Fernandez at det var et meget specifikt psykoakustisk fænomen som JBL arbejder på at løse, hjernen kan ganske enkelt ikke forstå at øjnene kan se en væg bagved skærmen i det rum man sidder i, men ørerne siger at man er udenfor, og at der ingen reflekterende vægge er. Det er et problem med al surround, og al ruminformation i lyden, men på trods af at jeg finder det irriterende, så glæder det mig også at JBL rent faktisk forsøger at finde en løsning.

Og det bringer mig tilbage til udgangspunktet, for selvom at det tager en ingeniør at forklare hvad det er, hvordan det er udviklet, og hvordan det fungerer, så er der ingen tvivl om at præcisionen i forhold til retningsbetemmelse af lyde er ganske uovertruffen, og jeg begriber ikke at man har valgt ikke at sælge dem mere på det. Så må man lave en underside hvor det hele er forklaret i dybden, og hvor halvdelen af læserne er sat af efter fem sætninger, men det her er en så vigtig del af produktets identitet, at det bør fylde meget mere i markedsføringen.

Rent lydmæssigt har det dog nogle konsekvenser, særligt diskanten bliver tynd og hård i lyden, men så er det godt at JBL Quantum One kommer med en masse presets navngivet efter esportsspillere jeg ikke kender, og der var heldigvis en af dem der havde samme præferencer som mig. Jeg blev endda næsten lovet at JBL ville forsøge at forbedre på den del, da det er et område man har investeret temmelig mange penge og mandskabstimer i, så mellem linjerne læste jeg helt klart at JBL vil gøre en seriøs indsats på gaminghovedtelefonmarkedet fremadrettet.

Og så tilbage til det mere jordnære. Der er nemlig en ting der har irriteret mig voldsomt under testen. Der kommer lejlighedsvist en mærkelig lyd, med fuldt overlæg, når man manuelt skruer op og ned på siden af hovedtelefonen, den er komplet unødvendig. Selv når JBL's egen driver er slået ihjel kommer det stadig. Hvis det ikke var fordi at den rå lydkvalitet var så god, så havde den lyd alene kostet en karakter.

Prisen er jeg lidt i tvivl om. 1.900 kroner virker ikke dyrt med henblik på at der er virkelig god surroundfornemmelse, og en fantastisk stereolyd, omvendt er næsten alle headsets over 1500 kroner efterhånden trådløse.

Quantum One skal dog roses for en god mellemtone, og en bund der kan levere nogle dybe hug hvor transienterne ikke bliver hængende alt for lang tid, men USB kommer bare aldrig til at kunne levere den samme transiensrespons som en god hovedtelefonforstærker. Den gennemnitlige gamer vil dog næppe ligge mærke til noget der mere er for HIFI-folket.

De dynamiske egenskaber er ganske imponerende, særligt når prisen trods alt er under 2000 kroner. Opløsningen er (desværre) også væsentligt bedre end hvad man er vant til. Faktisk er det ganske udmærket til musiklytning. Det havde jeg aldrig troet at jeg skulle sige om et headset med RGB.Den aktive støjreduktion skal i øvrigt have en stor stjerne for ikke at ødelægge lyden fuldstændigt, det er virkelig godt udført.

I modsætning til alle andre headsets jeg har hørt de sidste mange år, så er her et headset du rent faktisk kan bruge til seriøs musiklytning, metalstrenge på en guitar lyder af, ja metal, og der er anslagsenergi når Creedence Clearwater Revivals "Fortunate Son".

JBL Quantum One har nogle alvorlige børnesygdomme der skal rettes op på, udover en elendig brugerflade, og et grimt design med en stor ekstern klods, så er JBL's ideer omkring surround i spil fantastisk gode, og selve headsettet har en fantastisk lydkvalitet, men basale fejl som ingen meshpuder og en mærkelig ploplyd der fremkommer når man skruer op og ned, det koster hvad der snildt kunne have været et rent 10-tal og en pris for årets bedste lyd. Kom så JBL, redesign skidtet, I sidder med hvad der utvivlsomt er verdens bedstlydende gaming headsets, det er bare pakket ind i grimt design og et endnu grimmere brugerinterface til softwaren.