Jane’s Attack Squadron

Vejret er fint, og solen skinner skarpt ind i cockpittet på den britiske Spitfire. Morgenpatruljeringen plejer at gå smertefrit, men som et lyn fra en klar himmel springer skuddene ud af intetheden og gennemhuller haleroret. Med absolut ingen manøvredygtighed laves en farefuld rulning til højre og en eskadrille af tyske kampfly kommer til syne.

Med høj fart styrter den havarerede Spitfire af sted mod basen og sikkerheden. Tyskerne ligger sig i angrebsstilling bag ved den så godt som færdige Spitfire, og lige før aftrækkeren trykkes i bund, forsvinder de to yderste fly i en sky af ild. Reddet på stregen! For ikke så lang tid siden var flyspillet IL2 Sturmovik (IL2S) på plakaten, nu er konkurrenten på vingerne i form af Jane’s Attack Squadron (JAS) og klar til at feje det ellers roste krigsflyspil af banen, eller hvad? Vi tjekker olien og tester katapultsædet.

Tilbage i tiden
Jane’s Attack Squadron udspiller sig i tidsperioden omkring 1942, som det tilfældigvis også gælder for IL2 Sturmovik. Som spiller kan man vælge at tage missioner for enten det amerikanske, det tyske eller det engelske luftvåben. Kampagnedelen er også til stede og udspiller sig blandt andet inden for det tyske luftvåben "Der Luftwaffe". Et ekstra plus ville have været at kunne bruge russiske fly ligesom i IL2S, men det er måske at håbe for meget. Sortimentet af fly er pænt og breder sig over fly fra både England, Tyskland og Amerika og inkluderer både bombere og jagerfly. Hvem vil for eksempel ikke gerne tage en heftig dogfight i den amerikanske Mustang eller englændernes Spitfire, for slet ikke at tale om tyskernes værdige modstander Emil.

Styringen er forholdsvis let at gå til efter tilstrækkelig øvelse, men ikke helt så intuitiv som i for eksempel konkurrenten IL2S. Et joystick er et must at have ved hånden, og hvis dette ikke er tilfældet er det hårde tider, man kan se frem til. Også forskellen på flyene er stor med hensyn til styring. En flyvetur i en af de hurtigere typer får straks en af de tunge bombere til at føles som en lastbil med tre anhængere. Apropos bombere så er det i JAS muligt at sætte flyet på autopilot og drøne ud i maskingeværs reden og nakke nogle fjender. Bombningen er skam også manuel, og hvornår man smider bomberne er selvfølgeligt uhyre vigtigt. Et kritikpunkt er tutorial delen, der ikke fungerer optimalt, da selve instrueringen foregår, før man overhovedet har sat sig op i flyet og kan af uforklarlige årsager ikke blive gentaget, når man først sidder foran rorpinden og spillet kører. Ydermere er der ingen nærmere specifikke instruktioner i at dreje og flyve og andre grundlæggende øvelser, hvilket taber nybegyndere til flyspil på gulvet med det samme.

Sort røg i spandevis
Grafikken er i sig selv i orden, men den ligner dog meget IL2S til forveksling. Flotte effekter, som eksplosioner i luften forårsaget af antiluftskyts, røgen fra motoren der vælter ud og skærmer udsynet fra cockpittet er også meget livagtige og giver en god stemning. Musikken er den klassiske amerikanske jazzmusik med gang i den og til de særlige lejligheder endnu en klassiker, nemlig "tatatataata..." og så videre. Lydeffekterne er udmærkede, men virker nogen gange som et rytmisk maskingeværssammenspil på plasticinstrumenter.

Midt i krydsilden
Krydsilden mellem JAS og IL2S er hård, og ingen af de to konkurrenter giver op uden kamp. Begge spil foregår inden for samme tidsperiode, men har den lille forskel i alliancerne og dermed også flyene. Indtil videre ser det umiddelbart ud til at IL2S holder fast i sin plads, men det er egentlig en smagssag, hvilket spil man vil købe. Grafikken er næsten identisk, og gameplayet er det samme. Forskellen på den russiske del i IL2S og den klassiske alliance af englændere og amerikanere i JAS er hvad der gør udslaget. Hvis man synes bedre om russiske fly er IL2 den tænderne bør sættes i, men ellers er det en forholdsvis ligevægtig kamp.