Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Jagged Alliance 2

Jagged Alliance 2

Jagged Alliance 2 er et turbaseret squad game, hvor du styrer en eller flere mænd rundt på et kort, i realtime når der er fredeligt, og turbaseret i kampsituationer. Og det funker bare, mener vores anmelder.

Oversigtskortet, hvor du styrer det hele...Et sted i Sydamerika lever nogle mennesker i et rent helvede. Efter Kong Enrico Chivaldoris død (af tvivlsomme årsager) styres det lille land Arulco med hård hånd af hans efterladte Dronning Deirdranna Reitman. Enhver lille del af Arulco holdes i hendes jerngreb, alle skoler er lukkede og sundhedssektoren er ikke eksisterende... Arulco er ikke længe det fredelige lille monarki det engang var... det er nu et diktatur i slør af et monarkistisk styre. Men et sted i en lille landsby næres der et spinkelt håb. En lille gruppe oprørere kæmper for at vinde Arulco tilbage... noget der virker uoverkommeligt, hvis der ikke kommer hjælp udefra.
Du er lederen af en lille gruppe lejesoldater. Du har ingen fast besætning. men du hyrer dine soldater ud fra et bureau på internettet.
En dag ligger der en email til dig fra en mand, der kalder sig selv for. Der står at han vil hyre dig til et job i Arulco og han beder om at møde dig på en lille cafe i Prag, hvor han vil tage pengene til opgaven med. Du følger din dømmekraft og tager til Prag for at møde Enrico.
Jagged Alliance 2 er fortsættelsen til de 4 år gamle klassikere Jagged Alliance og Jagged Alliance: Deadly Games. Stilen er lagt som et turbaseret squad game, hvor du styrer en eller flere mænd rundt på et kort, i realtime når der er fredeligt og turbaseret i kampsituationer.

I sci-fi mode sker der underlige ting...Og hvad går det så ud på?
Jagged Alliance 2´s plot er det sædvanlige når man snakker Sydamerika... Fredeligt land lever under gavmild hersker. Gavmild hersker dør. Ond person ser sit snit og bliver ond hersker. Ond hersker hersker ondt og så videre. Intet nyt under solen her. Men selvfølgelig er der flere detaljer end det, der er bare lidt for mange intriger til at der er plads til at forklare dem alle her. Der er derudover også en masse subplots i selve spillet, bl.a. skal man hente mad til rebellerne, hjælpe et turistægtepar ud af en krigszone og meget andet... Der er nok til at holde en beskæftiget i lang tid...
Uden for actionsskærmen styrer man hele spillet via et oversigtskort over Arulco der viser både fjender, venner, byer, genstande, miner og alt det der... det giver et godt overblik, og lader dig følge med i fjendens færden...
Derudover har man også en lille laptop, som man kan søge rundt på nettet med, og besøge diverse websites, som omhandler f.eks. forsikring, våbenhandel og meget mere.

Mine mænd er på vej ned i en mine... læg mærke til våbnet...Psykopatisk profil?
En af de første breve der ligger i din mailbox er fra I.M.P. (Institute for Mercenary Profiling). De beder dig om at komme hen på deres website og svare på nogle spørgsmål hvor de så udfra danner en psyklogisk profil af dig... alt dette for kun 3000$ (Ja, Spam-mail er også et brugt begreb i Jagged Alliance 2). Der er dog en dybere mening med dette. I profilen skal du svare på 16 spørgsmål, som så former et billede af dig selv... derudover skal du bl.a. også sætte et billede og en stemme på dig selv... og vupti... så har du en lejesoldat (dig selv), der er rimelig god og gratis i drift... Rimelig sej detalje...
Men man skal passe på hvad man vælger... Man risikerer at lave en psykopat, der allerhelst vil løbe rundt med fingeren på aftrækkeren hele tiden.

Et af de mindre sobre steder i Arulco... den lokale pornobiks...Herold: Deltids Bankmand/Commandosoldat...
Men Jagged Alliance 2 er andet end bare krig hele tiden... Du skal nemlig også holde styr på økonomien... Lejesoldater har det med at kræve en absurd høj løn jo bedre de er, og de kantinepenge fjenden har på sig er ikke nok til at dække dine udgifter... derfor skal du på oversigtskortet tjekke hvor der er miner og så indtage dem... og så lige få fat nogen folk til at arbejde i dem.... Du skal også huske at træne folkene i byen til at beskytte deres område fra dronningens mænd...
Derudover kan du selvfølgelig også købe våben og udstyr via internettet.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Er du til turbaserede spil, hvor du skal styre et lille hold rundt er dette lige noget for dig...
-
Men køb det kun hvis du er absolut fan af genren.