ISS 98
I den nyeste version i I.S.S serien har Konami åbnet op for godteposen.
Det er nok de færreste, der ikke husker sidste gang Konami sendte et fodboldspil på markedet. ISS 64 var for mit vedkomne et af sidste år helt store oplevelser, sammen med Goldeneye. Så jeg var sikker på, at jeg kun blive positivt overrasket da ISS 98, forleden lå på mit anmelder bord. Og ISS 98 kommer ikke et minut for tidligt, da mit ISS 64 cardridge, er ved at være godt slidt.
Det man umiddelbart ligger mærke til, er at produktet nu er officielt. Dvs. de rigtige navne, hold osv. Men desværre gælder det kun for den Japanske version, så her i Europa hedder Ronaldo stadig Reomaldo, Southgate har fået Soutgote påklisteret, osv.
Det skyldes sikkert at den officielle licens koster en halv bondegård. Men nok om det, bare spillet virkelig lever op til, mine mange andre forventninger, så kan jeg leve med Reomaldo og de andre drenge.
Der er ingen indviklet historie om drager, fjerne planeter eller gangsterbosser. Det er foldbold, uforfalsket fodbold, med alt hvad det indebærer. Der er selvfølgelig mulighed for at spille VM 98 kampene og selv komme til tops på podiet, men for mit vedkomne er det i to-spiller optionen, jeg befandt mig det meste af tiden.
Da spillet for første gang toner op på skærmen, og du har valgt hold, føles det lidt som ISS 64, ikke de helt store forandringer. Lidt glattere grafik, bedre motion-caption og en stadig irriterende kommentator. Men Konami har virkelig anstrengt sig, for at udbygge deres allerede gode formular. Der er 48 internationale hold at vælge mellem, ni forskellige stadiums, og en mulighed for at lave sine egne spillere. Og så har de lagt meget hårdt arbejde i de små detaljer. Og jeg er stor fan af små detaljer.
Det betyder at spillere nu, brokker sig meget til dommeren over kendelserne, nogle gange så meget, at en medspiller må stille sig imellem. Og går du i en virkelig hård tackling, falder modstaderen sammen, og lægen må tilkaldes. Han prøver så med kold-spray, og hvis det ikke hjælper, bliver spilleren bragt ud af banen. Det kalder jeg realisme!.
Men de nye moves og finesser er det ypperligeste. Hvor man stort set bare løb op til mål-manden alene, og så hamrede bolden i nettet tidligere, er ting som saksespark, forskellige hovedstød og indlæg, nu så udbyggede at der faktisk er gode chancer for at score et mål. En let berøring, en lillekattepote eller et lop til en spiller i feltet, er blevet let at lave, men svært at blive god til.
Og bruger du bare fem minutter på at gennemlæse manualen, finder du endnu flere tips og tricks. Såsom hæl-aflevering, skudfinter, dybdeafleveringer og et løft. Det er altså så tæt på fodbold du kommer, uden at tage støvler, shorts og en lille kugle at læder, med ud på grønsværen.
Men Konami stopper ikke der. Udskiftninger sker nu med det samme. Mange husker sikkert de utrolige lange ventetider, som til tider fik flere til at rive deres hår ud i store totter. De er væk, og spillet er i det hele taget meget hurtigere, så det føles glattere og mere realistisk. Og skulle uheldet være ude, således at du skal spille mod computeren, istedet for en ven, så kan den endelig give dig meget god modstand, uden at virke plat eller metodisk.
Dog er der nogle åbenlyse fejl ved ISS ´98, som også er i de fleste andre fodboldspil, som jeg har spillet. Når du tackler, trykker du du flere gange på knappen, for at være sikker på at du får bolden, men uden at være klar over at du allerede fik bolden ved første udfordring, betyder det at du afleverer den med det samme. Lige ind i benene på ham du lige har taget den fra. Og så kan du ellers starte forfra. Og så er der en stor fejl, som jeg ikke helt kan tilgive. I virkelighedens fodbold, er dødbolds-situationer meget farlige, og meget tit målgivene. Men i ISS ´98 er det hamrende svært at lave et spark mod mål, lige uden for straffefeltet. Du sparker enten over mål, eller lige ind i muren af modspillere. Så du ender med at aflevere den bagud, og starte et almindeligt angreb istedet, og det kan ikke helt være meningen.
Men det er for det meste småting. Heldigvis ikke noget der virkelig ødelægger den store oplevelse ISS ´98 er. Hvis du har ISS 64, sidder du måske og spørger dig selv om det virkelig er nødvendigt at investerer i 98´ versionen. Og det er det. Konami har valgt ikke at hælde ny vin på gamle flasker, men istedet at udbygge deres allerede legendariske foldboldspil. Og resultatet er et glat, flot og realistisk fodboldspil, der får selv den mest foldbold-hungrende Brønbyfan i knæ. Så savner du et spil til de mange lørdage sammen med vennerne, nu da Foldbold-lørdag er sløjfet, så kig efter ISS 98, næste gang du går på indkøb.
Gamereactor Danmark