iPad-feature: De 100 bedste fra 2012
Lee har fundet de 100 bedste iPad-spil fra 2012. Læs med her.
Den seneste udgave af Gamereactors iPad-magasin er ude nu. Det er helt gratis at hente. Vi er gået amok og har fyldt nummeret udelukkende med iOS/iPad/iPhone-indhold.
Vil du se hvilke 100 spil, der var de bedste i 2012, læse om nogle af de bedste mobiltitler fra 2013 eller de skæveste af slagsen sammen med anmeldelser af de nyeste titler så hent magasinet!
Du kan også læse vores top 100 for 2012 herunder, hvis du endnu ikke har en iPad.
100
Bladeslinger Ep. 1
Du enten hader eller elsker styringen i dette spil. Hader du den, bør du måske alligevel give det en ekstra chance. For der gemmer sig et godt action-spil med noget af den flotteste grafik du kan finde på iOS her. Historien skal også nok fange fans af steampunk-universer.

99
AaaaaAAaaaAAAaaAAAAaAAAAA!!! (Force = Mass x Acceleration)
Selvom PC-spillet er fra 2009, så holder oplevelsen sig overraskende frisk. Så gå amok med frit fald, grafitti og heftige farver.

98
Adventure Bar Story
Der er altid en inn-keeper i dine rollespil ikke? Men har du tænkt over hvordan de klarer at holde sig forsynet og drive forretningen? Du får svaret her når du forsøger at passe din bar i en verden fyldt med helte og monstre. Godt rollespil, herligt anderledes managment-spil.

97
Avengers Initiative
Superhelte-spillet var på ingen måde et mesterværk, men det viste at Unity let kan matche Epics labre Unreal-motor når det kommer til grafik. Her fik du en Infinity Blade-klon med Hulk (og senere Captain America). Kan du ikke få nok af IB, er dette et godt valg.

96
Air Mail
Det er næsten som et gensyn med Nintendos klassiske Pilotwings, første gang man tænder for Air Mail. Azurblå himmel, grønne palmetræer, tegneserieagtige omgivelser og masser af farver. Som postbud skal du flyve, lave tricks og levere pakker. Hyggeligt og vellavet.

95
Sonic Jump
Det er et stykke tid siden, at vi har set en nye udgave af genren der blev populariseret af Doodle Jump i iOS-systemets unge dage. Men Sega leverer deres bud, med alles favorit-pindsvin Sonic. Masser af genkendelige lokationer og et solidt gameplay gør denne til et fornuftigt køb til fans af genren.

94
10000000
Det er næsten som at spille en sær udgave af dungeon crawler x møder Bejeweled. Med andre ord: du matcher farver som altid, men samtidig skal du holde øje med ressourcer og mikromanage så mange ting i jagten på den perfekte score. Vanvittigt vanedannende.

93
Coco Loco
Din kærlighed til sving-og-skyd-puzzles, vil bestemme hvor den her hører til på listen. Der er dog ingen tvivl om, at Chillingo leverer en farverig, velfungerende og supercharmerende konkurrent til Angry Birds når der skal kæmpes om chokolade i skumfidusland.

92
Nom Nation
Her får du et platformspil med fokus på mad. Hurtighed opnår du ved kaffe og sukker, kræfterne ved at spise grøntsager og kød, mens du naturligvis bliver tungere hvis menuen står på burgere. Pixeleret platformsglæde af høj kvalitet kombineret med kostinfo.

91
Wild Blood
Hvad får du, hvis du mikser God of War med Ridderne af det Runde Bord? Svaret er noget i retning af Gamelofts hack'n'slash-eventyr baseret på Unreal-motoren. Flot, varieret og endda med multiplayer-kampe.

90
Yesterday
Her får du en stemningsfyldt thriller med mekanikker som vi kender det fra klassiske adventure-spil. Mørke og stilistiske tegneseriebilleder danner rammer om masser af hjernevridende puzzles, mens personerne er troværdige og spændende at følge.

89
Dead Trigger
Er du fans af CoD Zombies, så er Dead Trigger ikke et helt dårligt bud på underholdning til de skydegale. På den nyeste hardware er der masser af lækre effekter og spillet er godt til de korte pauser, hvor der lige skal skydes.

88
The Dark Knight Rises
Noget Batman: Arkham City er det ikke, men mindre kan også gøre det. Du får en stor åben sandkasse og mulighed for at lege med masser af velkendte bat-gadgets når skurkene står i køb for at blive tæsket.

87
Punch Quest
Tag en tredjedel tæsk, en portion løberier og en masse retro-kærlighed, og så ender du sådan cirka op med Punch Quest. Løb så langt du kan, mens du tæsker fjender, finder skatte og hopper som en gal. Simpelt men herligt.

86
Project 83113
Bland bullet-hell med platformspil og du nærmer dig fornemmelsen af Project Belle. Der skal dashes, hoppes og slides mens kuglerne flyver. Dette er en lille farverig perle fra Fabrication Games og NCSoft, også selvom styringen i få tilfælde kan volde besvær.

85
Raid Leader
Kan man koge World of Warcrafts raids ned til et simpelt line-drawing strategispil? Svaret er naturligvis nej, og så alligevel måske. I bedste Battle Heart-stil skal du styre dit hold af DPS, healere og tanks, når bosserne skal nedlægges. Det er en herlig anderledes måde at tage på uforpligtende raid-tur.

84
Street Fighter X Tekken
Crossover-fighteren tager et hav af de kendte figurer fra Capcom og Namcos kampspilsserier og leverer dem til iOS. Knapperne kan flyttes og justeres som det passer dig, og der er endda mulighed for online-kampe. Man kommer dog ikke udenom at kampspil bør spilles med controller, alligevel er dette et godt bud på kamp.

83
The Last Express
Ville du ønske at the Walking Dead var længere? Savner du endnu en fantastisk historie, der fænger og river dig ind i verdenen? Så er der en god chance for at The Last Express udfylder hullet indtil anden sæson af Tell Tale Games mesterværk. Vellavet adventure-spil, fantastisk historie.

82
Fifa 13
Er du til fodboldspil og ejer du et iOS-apparat, så er der ingen vej uden om dette års FIFA til formatet. God styring, nationale ligaer og både off- og online-kampe er hvad der bydes på. Du får forbavsende mange af de aspekter, der ellers er forbeholdt konsolspillerne. Imponerende.

81
Star Marine: Infinite Ammo
Det er let at føle sig hensat til firsernes sidescrollende arcade-underholdning, når man som rumsoldat skyder på alt og alle. Desværre er denne titel en af de få på listen der ikke er universal, men da hopperiet og skyderiet er svært tilfredsstillende ender den alligevel med på listen.

80
Sky Gamblers: Storm Raiders
Da vi første gang så billederne, var vi sikre på at det var bullshots. Men hvor tog vi fejl. WWII-flyspillet er ganske enkelt hamrende flot. Heldigvis er det også sjovt at spille, og uanset om du vil spille solo eller mod andre online, er der nok at give sig til.

79
Wacky Dragons
Endless Runners er der nok af. Det kræver derfor en smule ekstra at fange vores opmærksomhed. Pixeleaps bud leverer flotte håndtegnede figurer og baggrunde krydret med et rigtigt afslappende soundtrack, og det er let at læne sig tilbage og nyde turen mod highscoren.

78
Mikey Shorts
Med Mikey får du hele pakken: retro-platform, moderne mekanikker, knaldhårde udfordrings-baner og en fornøjelig historiedel. Det er let et af de mest velfungerende platformspil på formatet. Og stadig et af de mest oversete.

77
Reckless Racing 2
Top-down-racing er noget der kan vække minder hos nostalgiske arcade-freaks. Og ikke siden Death Rally har der været så fornøjelig et af slagsen. Det er supersolid arcade-ræs med flot grafik.

76
The World Ends with You: Solo Remix
Fantastisk historie, gode overraskelser og fornuftige mekanikker. Japansk emo-popkultur i overflod, variation og masser af gode rollespilselementer. Det er stadig et bedre spil på Nintendos håndholdte, men kan du leve med en skærm og en lidt drilsk styring, så bør den være i samlingen.

75
Puzzle Saga
Elskede du Might & Magic: Clash of Heroes, og vil du gerne have et alternativ der minder om, så kig med her. Puzzle Saga leverer sjove og hektiske kampe med fokus på at matche farver og rækker.

74
Crow
Det her er nok det tætteste du kommer på et indie-spil, der lever op til det vi ofte forbinder med den slags. Kunstneriske aspirationer, stemningsfyldte verdener og en anderledes oplevelse. Når du flyver rundt som kraven i en dyster verden er det let at lade sig rive med. Fremragende.

73
Mutant Mudds
Det forrygende Nintendo 3DS-spil indtager iOS. Forbavsende nok virker det stadig overbevisende selv uden 3D-dybden fra Nintendos håndholdte. Styringen er fin og har du ikke adgang til en 3DS, kan du passende nyde det her.

72
Hero Academy
Med et simpelt isometrisk udsyn af en lige så simpel bane, var vores forventninger ikke enorme. Men Hero Academy er dragende godt strategi og sjovt at spille mod andre. At man endda kan kæmpe mod Mac og PC-ejere er bare toppen af kransekagen.

71
Penny Arcade On The Rain-Slick Precipice of Darkness 3
Ganske vist følger man historien fra de tidligere spil, men du behøver ikke kende til dem. Stilen er retro, formen ny, og det virker ganske godt, Savner du rollespil fra dengang 16-bit, Final Fantasy og Grandia var det vildeste finder du det her.

70
Chaos Rings II
Historien er til tider noget forbandet vrøvl, du skal også forvente at det kan være et lineært grind, men alligevel gør Square Enix så meget rigtigt med dette turbaserede rollespil. Savner du en stor episk japansk rollespilsfortælling med laber grafik, finder du den her.

69
Trigger Fist
Her får du FPS-shooteren destilleret ned til et minimum. Som med de klassiske Doom-spil skal man ikke bekymre sig om Y-aksen. Med andre ord er spillet tiltænkt de skydegale spillere der endnu ikke er helt trygge ved for kompliceret touch-styring. Er dette ikke nok til at overbevise dig, så kan vi tilføje at du kan spille med en ged på ryggen!

68
Respawnables
Hvis du tænker: hold da op det ligner Team Fortress, er du ikke helt galt på den. Zyngas gratisspil er farverige action-skyderier med både sjov i singleplayer og multiplayer. De vil gerne have dine penge, men det kan nydes uden at ty til kreditkortet.

67
SQUIDS Wild West
Lige dele pool, rollespil og Angry Birds. Den aparte blanding bliver kun endnu mere underlig af at du styrer et hold havvæsener i en western-verden. Det er turbaseret strategi med så meget charme og så mange velfungerende ideer, at man kun kan overgive sig.

66
Outwitters
Gratis. Vellavet strategi. Online asynkron multiplayer. Charmerende grafik. Gode mekanikker. Der er nærmest ingen undskyldning for ikke at give dette farverige strategispil en prøvetur. Chancen er god for at du ender med at bruge adskillelige timer i kampe med venner og fremmede.

65
King Cashing: Slots Adventure
Det herlige ved iOS-platformen er de mange sære genreblandinger der eksperimenteres med. Her får du rollespil, kampe, opgraderinger og enarmet tyveknægt i en velfungerende pakke. Herlig retro-grafik og gode mekanikker gør sit til at blandingen virker.

64
Beat Sneak Bandit
Forestil dig Solid Snake. tilsæt nu er stor dosis surrealisme og pang-farver. Fyr op for musikken, og så har du Beat Sneak Bandit. Du sniger dig som navnet antyder rundt på de mange baner, men alt sker til rytme, så vil du overleve gælder det om at danse med. En herlig anderledes stealth-rytme-oplevelse.

63
Saturday Morning RPG
Kan du huske M.A.S.K., Transformers og et hav af andre masseproducerede tegnefilm, der drønede henover tv-skærmene i firserne? Savner du dem? Så finder du et hypernostalgisk og rigtigt sjovt rollespil her. Det er som at være barn igen. Bare sjovere.

62
Dodonpachi Maximum
Cave kan det der med bullet hell-shoters der fylder hele skærmen og driver selv de bedst kordinerede spillere til vanvid. Her får du på mange måder en opsamler med det bedste udvikleren kan præstere tunet til din iOS-enhed.

61
Anomaly Korea
Anomaly-serien tager tower defense-genren og vender den på hovedet. Det er dit job at overleve tårnenes angreb. Det sker med en fabelagtig flot grafik og et helt igennem labert og stemningsfyldt soundtrack. At du samtidig får en historie og god strategi er bare lækkert.

60
Dungeon Village Adventure
Kairosoft kan det der med at lave vanedannende managment-spil. Denne gang gælder det om at lokke så mange seje eventyrere til din lille by som muligt. Det er et vanvittigt dybt managment-spil, som du får i denne udgave og guf for alle rollespilsfans.

59
DARIUSBURST SP
Savner du din PSP? Savner du duften af grillbar og old-school skydespil? Vil du gerne have det serveret igen med blødende flot 3D-grafik? Så er svaret her. Dariusburst er lækkert, vellavet og fyldt med fede bosser.

58
Puppy Sanctuary
Der findes et hav af Bejeweled-kloner, men få tilbyder så meget som Kitten og Puppy Sanctuary. Da vi elsker hunde, blev sidstnævnte vinderen. Når du ikke matcher farver passer du nemlig dine kæledyr og køber nyt legetøj til dem.

57
Final Fantasy Dimensions
Elsker du strategiske rollespil fra dengang hvor Mega Drive var det hotteste, og elsker du Final Fantasy-serien? Så er dine bønner hørt. Nye opdateringer siden udgivelsen har samtidig fikset problemer med styringen. Japansk rollespilsglæde for old-school-fans.

56
Battle of the Bulge
Synes du, at der mangler seriøse historiske strategispil på iOS? Så tag et kig her. Det kan godt ske, at du i begyndelsen føler dig som hensat til RISK, men der går ikke lang tid, før du virkelig skal tænke dig om. Her får du dyb strategi (med lokal multiplayer også) og veldesignet strategi, der passer perfekt til din iPad.

55
Devil's Attorney
Turbaserede kampe og et spiloplæg der leverer retssager i en ny tegneserieagtig form. Erstat HP med Credibility og du har en ide om måden dette udspilles. Hvis du vil have firserstemning kombineret med god humor og restsager, finder du det her. Og så har den måske verdens bedste intro. Tror du os ikke? Så ses vi i retten!

54
Funky Smugglers
Ideen her er ganske bizar. På mange måder er dette et reaktionsspil i stil med Fruit Ninja, præmisset er dog et ganske andet. Du skal som tolder holder øje med skumle passagerer og andre detaljer på din Xray skærm, og så naturligvis slå til, når noget er galt.

53
Star Warfare
Hvad får du, hvis du krydser Starship Troopers med noget meget farverigt. Gør det gratis, men lokker med IAP? Svaret er nok den hektiske multiplayer-shooter Star Warfare, hvor du sammen med en ven (eller fremmede online) nakker gigantiske insekter. Det fungerer og lokker konstant til lige-et-spil-mere. I 2013 har folkene bag også leveret en Borderlands-klon, der gør Borderlands Legends til skamme.

52
Slingshot Racing
Det her er sært. Om ikke andet hvis man forventer et traditionelt bilspil. Din bil ræser gennem Steampunk-miljøer for fuld fart. Den eneste måde at dreje på, er ved at skyde en gribekrog ud mod omgivelserne. Du kan endda spille flere på samme skærm. Det er galt, ultra-hårdt og fantastisk tilfredsstillende.

51
Great Big War Game
Det er som at gå tilbage til de gode gamle dage, når man tænder op for Great Big War Game. Her er det farvestrålende figurer i bedste Advance Wars-stil, krydret med hyggelig humor og velfungerende turbaserede kampe.

50
League of Evil 2
League of Evil er et af de få iOS-spil, der har formået at levere en solid styring på en af de værste touch-genrer: platformspillet. Efterfølgeren pifter den grafiske side op, men det er stadig med følelsen af Meat Boy, at man dør igen og igen. Herligt.

49
Mad Skills BMX
Man fanges straks af de flotte figurer og den gode tegnefilmsagtige stemning. Præmisset er simpelt: ræs mod din konkurrent og nå først i mål. Et tryk på den ene halvdel af skærmen får din figur til at trampe i pedalerne og stryg på den anden del styrer din figurs hop og tricks. Effektivt og sjovt.

48
Alien Breed
Det klassiske Amiga-spil er tilbage. Her skal der nakkes aliens i et hav af baner. Du får både den klassiske udgave og en ny udgave med forbedret grafik. Fans af klassikeren kan roligt indkøbe.

47
ORC: Vengeance
Kan man leve med touch-to-move fremfor virtual pad, så er dette et godt bud på et spil, der stiller ens tørst efter Diablo-lignende dungeon-crawling. Flot grafik, hæderlig historie og god stemning.

46
Into the Dead
Bedst som vi troede at vi havde fået nok af endless runners kom Into The Dead. Glem alt om nuttede figurer og glade farver. Her er det udøde, grynt og tågede skove, der er med til at sætte rammen om din løbetur. Et stemningsfyldt og anderledes bud på genren.

45
Happy Street
Forestil dig at vi blander Tiny Towers og Animal Crossing så er du godt på vej til at have en ide om hvad Happy Street byder på. Modsat mange andre free 2 play-titler er der næsten altid noget at give sig til uden at skulle betale. Lækkert.

44
Coaster Crazy
Hvem skulle tro, at det kunne være så sjovt og galt at bygge rutsjebaner og teste dem? Mulighederne er enorme, stilen herlig og selvom det er freemium, er der masser af spiltid gemt uden at man behøver betale. Hent det.

43
Super Hexagon
Ikke helt perfekt på iPad, men med en iPhone i hånden får du et hektisk og vanedannende arcade-spil, hvor du skal være glad, hvis du overlever i et minut. Pulserende neonfarver, lækker musik og old-school så det basker. Jo tak.

42
Need For Speed Most Wanted
Med EAs nyeste Need for Speed-titel får du ikke en stor åben verden som vi kender det fra konsollerne og pc. Til gengæld får du masser af baner og biler og noget nær den flotteste grafik du kan håbe på i et mobilt bilspil.

41
Swordigo
Hvis du gerne vil mindes de gode gamle dage med konsoller, og dengang Zelda for en kort periode var et sidescrollende eventyr, så finder du det her. Gode kampe, rollespilselementer, hemmeligheder og en stor verden at bevæge sig rundt i.

40
Organ Trail: Director's Cut
Rejs gennem et zombiefyldt USA, forsøg at overleve til destinationen med så mange af dine makkere som muligt, og nyd ekstrem retro-grafik og chillet guitar-musik i en historie der er overraskende fængende og med masser af strategiske valg undervejs.

39
Knights of Pen & Paper
Hvordan ville alverdens turbaserede rollespil se ud, hvis de foregik i din kælder, med terninger og kværulerende venner? Sådan cirka sådan her. Det er som at spille rollespil med pen og papir, bare på den lille skærm med masse af pixeleret og nostalgisk spilleglæde.

38
Apocalypse Max
Elsker du de klassiske Metal Slug og vil du gerne have et arcade-spil, hvor styringen fungerer på iOS? Så finder du det her. Din figur sigter selv, til gengæld kan du både skyde og snitte dine fjender i stykker på et hav af varierede baner.

37
The Room
Det kan godt være at Moleneux forsøgte at pirre vores nysgerrighed med Curiosity, men det er intet mod denne gennemtænkte puzzler. Touch bruges godt og man drages hurtigt ind i historien om den mystiske kasse. Spillet er netop blevet udvidet med en prolog.

36
Shardlands
Hvis de fantastiske farverige omgivelser krydret med den utroligt lækre musik ikke fanger dig, så er der en god chance for at du alligevel bliver draget ind i eventyret. Smarte puzzle-elementer, enorme labyrintiske grotter og lækker touch-to-move-styring fuldender pakken.

35
Eternity Warriors 2
Der er noget svært dragende over at rydde den ene grotte efter den anden for horder af fjender, mens man ser erfaringspoint rulle ind og loot-bunken bygge sig op. Eternity Warriors 2 lader dig og en ven tæske løs. Kan du holde dig fra fristelsen af at indkøbe potions for rigtige penge, kan du roligt gå på eventyr her. Ganske gratis.

34
Super Crate Box
Pixeleret platforms-action destilleret ned til det mest basale. En skærm, tons af våben og endnu flere fjender. Det er et simpelt high-score-spil, men helt perfekt til de korte pauser.

33
Angry Birds Star Wars
De sure fugle hænger os ud af halsen, og da de endda tillod sig at tilføje Star Wars til formularen så vi rødt. Det var der dog ingen grund til, for det velkendte hiv-og-ram-spil leverer blandingen med sådan en charme at vi må overgive os. Med elementer fra både Angry Birds og Angry Birds Space er dette en af de mest solide fysik-puzzlers.

32
Waking Mars
Der er faldet masser af roser mod Waking Mars, og vi kan sagtens forstå det. Når man går på opdagelse i de mange grotter, finder nye livsformer og bruger dem til at komme endnu dybere, er det svært tilfredsstillende.

31
Ghost Trick: Phantom Detective
Det ganske anderledes eventyr udkom tilbage i 2011 til Nintendo DS. Capcoms unikke og ganske snedige detektivhistorie fra det hinsides var tæt på en genistreg til alle elskere af hovedbrud. På iOS gentager de successen, og du kan roligt hente, hvis du vil på puzzle-eventyr.

30
Where's My Water
Det er ikke kun den nuttede grafik, der sikrer denne titel en plads på listen. Touch-skærmen er nemlig udnyttet perfekt til både touch og multi-touch. Når du graver jorden fri, så vandet kan løbe, er det intuitivt og sjov. Lækkert hovedbrud med herlige figurer. Der er siden kommet et hav af forskellige udgaver, men originalen er et godt startsted.

29
Magic The Gathering
Du kender sikkert allerede samlekortene, og måske har du endda spillet PC-spillet. Kortspil er dog særdeles velegnede til touch-skærm, og det hele føles ganske enkelt rigtigt. At der samtidig er mulighed for både at spille alene og multiplayer gør det bare helt perfekt.

28
Max Payne Mobile
Der er noget sært tilfredsstillende ved pludselig at kunne spille klassiske PC-spil på en lille håndholdt enhed. Grafikken er måske efter dagens standarder ikke det kønneste, men du får stadig et af tidernes bedste noir-eventyr serveret her.

27
Horn
Phospor Games der tidligere stod bag Dark Meadow-eventyret leverer en måske ikke perfekt, men til gengæld underholdene fortælling fra en anderledes eventyrverden. Der skal kæmpes mod fjender i bedste Infinity Blade-stil og savner du et farvestrålende action-eventyr er dette et godt bud.

26
Fieldrunners 2
Sentinel-serien, Kingdom Rush og Tower Defense er alle fantastiske TD-spil, det første der for alvor imponerede var dog Fieldrunners. Med efterfølgeren får du alt det der gjorde den første populær og masser af nye mekanikker. Sublimt.

25
Heroes of Order & Chaos
Kan MOBA-genren overføres til touch? Selvfølgelig kan den det. Om ikke andet hvis du spørger Gameloft. Med assets løftet direkte fra deres succesfulde MMO Order and Chaos Online og mekanikker, der minder mistænkeligt meget om League of Legends, er man let underholdt i dette free 2 play-spil.

24
Arranger
Zelda, blandet med musikspil, tilført shoot-em-up-mekanikker og en omgang Pong. Superpixeleret charme og chiptune-musik, der er som sendt fra himlen. Sådan cirka lyder blandingen i det meget anderledes rollespil. Meget anderledes eventyr og en helt speciel oplevelse til alle der elsker retro-nostalgi.

23
Pitfall
Da vi første gang hørte at Activision havde lavet det klassiske 2D-spil om til en endless runner i 3D krummede vi tæer. Det var der dog ingen grund til. Essensen af eventyret er her stadig og de farvestrålende baner har let ved at drage en ind i løbeturen.

22
Grand Theft Auto III
Det var ikke perfekt, men alligevel gjorde Rockstar så mange ting rigtigt i denne udgave, at vi godt kunne leve med mængden af virtuelle knapper. Det er stadig en klassiker, kun overgået af den næste på listen.

21
Grand Theft Auto: Vice City
Havde du for nogle år siden fortalt os at vi en dag ville sidde med Vice City på mobilen, ville vi have grinet overbærende. Ikke desto mindre er det, hvad du får her. Endda i den nye jubilæumsudgave. Fantastisk sandkasse og suverænt soundtrack.

20
Ravensword 2
Skyrim til din lomme? Ikke helt, men Crescent Moon Games' nyeste rollespil imponerer alligevel med en stor åben 3D-verden og en fin historie, der rykkede grænserne for hvad vi kunne forvente af iOS-formatet. Udvikleren har allerede leveret flere gratis opdateringer til spillet, så det bliver kun bedre.

19
Triple Town
Match-tre-konceptet når nye højder med Triple Town. Her skal du matche og opbygge stadig stærkere figurer i jagten på high-scoren. Simpel strategi, men utroligt vanedannende. Savner du endnu en hjernevrider, bør du kigge i retning af den lille puzzle-by.

18
Lili
Lili er en sær snegl. Her skal du samle blomster på en knap så øde ø. Faktisk viser det sig ganske hurtigt at blomsterne skal samles fra hovedet af levende trævæsener. Godt eventyr, fantastisk stemning, strålende flotte farver og en nuttet humor der ganske sikkert vil tiltale fans af Link og Lara Croft.

17
Crazy Taxi
En arcade-maskine og en Dreamcast på iOS? Det er sådan set hvad Sega leverer her. At spillet så for alvor fungerer fortræffeligt til de mindre pauser, mens du venter på bussen, er bare perfekt. Ren spilleglæde og og hyper-nostalgi til lommen.

16
N.O.V.A. 3: Near Orbit Vanguard Alliance
Om du vælger Modern Combat eller N.O.V.A. afhænger mest af alt af humøret du er i, for med begge spil får du en fin singleplayer-kampagne og nogle fortræffelige online-kampe. N.O.V.A. er dog Gamelofts svar på Halo, så elsker du sci-fi er dette valget.

15
Frederic: Resurrection of Music
Der findes et hav af musikspil, men ingen gør det så anderledes som Frederic: Resurrection of Music. Her får du Chopins klassiske musik omsat til alt fra techno til reggae endda med en farverig og morsom historie. Det er charmerende, anderledes og herligt.

14
Zombies Run!
Dette er muligvis et af de mest anderledes iOS-spil. Du får en overbevisende lydbog med fortællingen om en zombie-fyldt verden, du får et mindre Sim City-spil og du får en trænings-app. Her er der ikke noget med at dovne i sofaen. Loot skal findes i den virkelige verden mens du løber eller går.

13
Mass effect: Infiltrator
Ved udgivelsen af Mass Effect: Infiltrator var vi ikke imponerede over andet end grafikken. Siden dengang er styringen dog blevet forbedret og der er blevet tilføjet endnu en kampagnedel, der mest af alt leder tankerne hen på det fortræffelige Dead Space.

12
Wargames WOPR
Kan du huske den klassiske film om en knægt, der hacker en forsvarscomputer og indleder et spil, der kan udslette verden? Du får fortællingen serveret her, som en line-drawing match-puzzler. Fed chipmusik, god variation og masser af strategi gør dette til den perfekte tidsrøver.

11
Puzzle Craft
Kan du sige vanedannende? Kan du sige vanedannende igen? Sådan. Det er følelsen man sidder med, når der skal indkøbes power-ups og matches figurer, mens man forsøger at opbygge det perfekte kongerige. Supernuttet og hyggeligt.

10
Plague Inc.
Morbid humor krydses med velfungerende strategi, når hele verden helst skal udryddes af bizarre sygdomme. Udvikleren har siden udgivelsen tilføjet stadig flere detaljer til det labre strategi-spil og det er let et af de bedste af slagsen på iOS. Dræb verden og smil imens.

9
Kingdom Rush
Tower defense-genren har sjældent set bedre ud end med de ultra-kære og voldelige magikere samt barbarer, som vi finder her. I 2012 kom det endelig til iPhone, mens iPad-udgaven fik helte og meget andet. Der er masser af udfordringer og et hav af måder man kan customize ens forsvar. Herligt, sjovt og gennemarbejdet,

8
Bastion
Vi havde ikke forventet at det kunne lade sig gøre, men Super Giant Games har presset hele Bastion (inklusiv udvidelserne) ned på de små mobiler og tablets fra Apple. Et af sidste års bedste spil til de store formater og atter en succes her. Ikke mindst fordi man selv kan vælge mellem touch eller virtual pad, når der skal spilles.

7
Arc Squadron
Det er næsten som at genopleve Starfox bare uden Fox McCloud på slæb. Fokus er på highscores og opgraderinger, og grafikken er let noget af det flotteste på iOS. Og så skader det naturligvis ikke, at det er rigtigt sjovt.

6
Subway Surfers
I guder hvor er Subway Surfers vanedannende. Her får du endnu en endless runner, hvor du som grafittivandal skal stikke af fra politiet, mens toge skal forceres og power-ups samles. Sjovt, hektisk og lækkert skruet sammen.

5
Clash of Clans
Her får du et eksempel på hvor godt et free 2 play-spil kan skrues sammen. Når du opbygger dine byer, sender dine hære i kamp og bare nyder at se dit rige vokse, er det en sand fornøjelse. Der er nærmest ikke en strategisk genre der ikke er dækket her, man får ganske enkelt lidt af det hele. Forvent at blive hooked.

4
Rayman Jungle Run
Ubisoft har gjort det umulige. På næsten magisk vis har de ramt den følelse af platformhopperier man som fan af genren elsker. Udelukkende ved brug af to knapper. Musikken og grafikken er løftet direkte fra konsol-udgaverne og det er kort sagt imponerende... og sjovt.

3
Modern Combat 4: Zero Hour
Sådan skal et skydespil laves. Gameloft viser hvorfor de stadig er kongen af FPS-genren på de mobile platforme. God singleplayer, massiv multiplayer og et hav af indstillingsmuligheder gør dette til det perfekte skydespil på farten.

2
Hunters 2
Elsker du Xcom, så kig med her. Rodeo Games har fanget essensen af det klassiske strategispil og mikser det op med følelsen af Space Hulk. Perfekt turbaseret strategi med loot, daglige udfordringer og en solid singleplayer-kampagne.

1
Walking Dead: The Game
Telltale Games formår endelig at levere et godt adventure-spil på de mobile platforme. Fantastisk historie og en stemning der let topper dette års største udgivelser uanset format. Elsker du zombier, tv-serien eller en god fortælling finder du det her. Er netop blevet udvidet med mellemafsnittet 400 Days, mens vi venter på sæson to.
