Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Interstate '82

Interstate ¦82

I 1976 Stoppede Groove Champion og Taurus en bande lømler, The Creepers, fra at atombombe USA. 6 år senere i 1982 forsvinder Groove pludselig og Taurus, der har trukket sig tilbage som auto vigilante, iler atter til undsætning.

Vi er i et alternativt USA i 1976. Landet hærges af bilbander kaldet "Creepers". De har store planer om at futte en særdeles stor atombombe af. Heldigvis stoppes de i tide af de to auto vigilantes, Groove Champion og Taurus.
6 år senere i 1982 forsvinder Groove pludselig og Taurus, der har trukket sig tilbage som auto vigilante, iler til undsætning.

Vi ska´ ud i det blå

Fuld fart gennem gaderne i Las VegasInterstate´82 er fortsættelsen til et af de helt store PC hits gennem tiden, Interstate´76. Spillet var en forrygende omgang racer action hvor man kørte rundt i sin toptunede og tungt armerede amerikanerøser og rensede ud blandt nogle særdeles fæle bilbander.
Den heftige action, kombineret med en nervepirrende historie i særklasse, nogle virkelig gode og interessante hovedpersoner og en 70´er atmosfære så tyk som min mormors øllebrød, gjorde spillet til en succes, som kom bag på de fleste. Denne kombination fører Interstate´82 stolt videre og tilføjer desuden et par ekstra ting.

Der foregår mystiske ting på denne flybaseHandlingen er denne gang flyttet til 1982 og den flippede 70´er stemning med afro frisure, funk musik, og skjorteflipper på størrelse med vingefanget på et mellem stort passager fly, er nu skiftet ud med punk frisure, italiensk designer tøj med matchende sejler sko og smalle læderslips. Det er tydeligt at se at klassiske serier som Miami Vice, Knight Rider og Magnum har været kilden til inspiration. Bilerne, man har til rådighed, er også ret tidstypiske. Man kan derfor finder klassiske amerikanske mærker som Trans Am og DeLorean, men også Trabant og Porsche er at finde.

Kun med klip-klapper på

To af skurkene i færd med en mindre intelligent samtaleEn af de helt store nyskabelser i Interstate´82 er muligheden for at kunne forlade sin bil og det åbner straks op for nye muligheder. Hvis man i Interstate´76 løb tør for ammunition, havde punkteret det ene forhjul, og smadret gear kassen så var det bare ærgerligt. Hvis det samme sker i Interstate´82 så kan man let og elegant springe ud af bilen og se sig om efter en ny vogn. Det samme kan de mange fjender, hvis deres biler bliver alt for medtaget.
Hvis man vil gøre sig håb om at overleve mere end 5 minutter på landevejene i Interstate´82, så bliver man nød til at have nogle våben på bilen. Heldigvis er udvalget stort. Der er alle de gængse maskingeværer, miniguns, raketter og granatkastere samt de mere interessante våben som varmesøgende missiler, lasere, flammekastere, roterende savklinger og elektro spyd.
Som noget nyt kan man nu også udstyre sin vogn med "specials" såsom nitro flasker og diverse former for flares, der kan lokke varmestyrede missiler væk fra din bil.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fed historie, tyk 80Æer stemning, god underholdning, muligheden for at forlade bilen
-
Ringe AI, alt for meget arcade, InterstateÆ76 magien er væk.