Nyheder
Infinity Blade
Infinity Blade
Hurtigst sælgende App nogensinde
Der var store forventninger til Epic og Chair Entertainments iPhone-spil {Infinity Blade}, ikke mindst på grund af den smukke Citadel-grafikdemo, der blev udgivet forud for spillet for at vise teknologien bag.
Forventningerne har dog ikke været forgæves, for Appmondo kan fortælle at {Infinity Blade} er blevet den hurtigst sælgende App nogensinde.
Således havde 271.424 brugere spillet det efter blot fire dage på markedet, og det estimeres dermed at spillet har indtjent i omegnen af £950,000. Dette gør salget væsentlig hurtigere end hos den forrige førsteplads spillet {Cut the Rope}, der havde solgt for over $1 million på ti dage.
Hvis du vil læse hvad Lee syntes om {Infinity Blade}, kan du gøre det ved at læse hans anmeldelse lige her.
