Infernal

Jeg har altid troet, at Polen ikke lavede andet end pølser på samlebånd. Men jeg tog fejl. Polen laver også spil, og det er Metropolis Software et strålende eksempel på. Det polske udviklerhold er nemlig i gang med at lægge sidste hånd på det djævelske actionspil {Infernal}, der placerer spilleren i hovedrollen som Ryan Lennox, falleret engel og tidligere agent.

Men der venter ikke et liv som bistandsklient, når man træder i ex-englens sko; efter at lysets zelotiske tilbedere, EtherLight har givet Ryan en fyreseddel, ser selveste mørkets fyrste sit snit til at hyre den arbejdsløse agent. Og hvor fedt er det ikke lige at være hjemmedreng med ondskaben selv? Selvom Ryan er god til at skjule sin begejstring, så må han da være blevet lykkelig over at få foræret alverdens dæmoniske kræfter, som han kan benytte sig af, kvit og frit.

Mine eventyr begynder meget højt oppe i himlen. Dog ikke over skydækket, men lige under, i en skyskraber. En mystisk kvinde sidder overfor mig og taler om min fortid, og inden jeg ser mig om, bliver jeg angrebet af hundredvis af bevæbnede mænd. Inden angrebet modtog jeg et opkald fra mørkets alliance, Abyss, som lovede mig en stilling, hvis jeg altså overlevede det kommende scenarium.

De første par minutters spil er enormt skuffende. Efter at have plantet et par kugler i mine fjender, er jeg tvunget til at benytte håndgemæng, og når man ikke lige har fået nogen superkræfter endnu, bliver det en træg affære at banke sig igennem hundrede fjender i skyhøje omgivelser. Men det bliver heldigvis meget, meget bedre, når superkræfterne introduceres.

Superkræfterne, som man løbende får foræret med tilhørende instruktion, er virkelig underholdende at bruge. Ikke nok med at man kan teleportere sig rundt efter behov, man kan også suge liv og magiske resurser ud af fjendens livsløse korpuser, hvis man skulle have lyst til det. Er man rigtig snu, kan man opsnappe hemmelige spor ved hjælp af sit specielle syn, eller man kan lave kraftfulde angreb med både nævner, ben og skydevåben. Det er sjovt at benytte sig af disse kræfter, og de tilføjer en ordentlig dosis cayennepeber til de til tider lidt for standardiserede skydeteltsoplevelser. Dog skal man lige være opmærksom på, at hvis man opholder sig for lang tid i lyset, så forsvinder ens magiske resurser, og dermed muligheden for at benytte kræfterne. Derfor skal man så vidt muligt prøve på at holde sig i mørket - men det er vel logik for dæmonologer.

Jeg tabte virkelig kæben på bordet, da spillets smukke introsekvens viste sig. Metropolis Software har skabt et spil, der kører som en drøm på systemer, hvis sidste salgsdato for længst er udløbet. Ja, min computer har set bedre dage, og derfor var det en sand fornøjelse at stifte bekendtskab med et udviklerhold, der virkelig har forstået at arbejde med at optimere et produkt. Infernal kører som en drøm, selv med alle detaljer slået til, og det er på et tudsegammelt system. Sådan skal det gøres!

Da jeg spillede Infernal, blev jeg af og til en smule konfus. Visse af spillets baner er ulogisk opbygget, og jeg tog tit mig selv i at fare forvirret rundt, uden at vide, hvor jeg skulle gå hen og hvorfor. Jeg kan kun bede til guderne om, at de dygtige arkitekter når at udbedre disse fejl inden spillet slippes løs, for det ville være en skam at bringe ud til den brede offentlighed. Infernal er meget bedre end det.

Men tag ikke fejl, for det står overhovedet ikke slemt til for Infernal - tværtimod. Som det er nu, så har vi at gøre med et ekstremt velfungerende actionspil, med masser af fede superkræfter, våben og baner. Om Ryan Lennox går hen og bliver den nye {Max Payne}, er imidlertid svært at sige, men når spillet slippes løs på vore breddegrader, så vil I helt sikkert finde mig i den forreste ende af køen hos den lokale spilpusher; Infernal kan kun blive en succes.