Hardware
Hvid Touch Diamond
HTC har haft en pæn succes med deres Touch Diamond herhjemme, og vælger nu at sende en opdateret funktion på gaden. Der er dog tale om ændringer i småtingsafdelingen, og kun et farveskift på den ydre skal er at finde på listen over ændringer/forbedringer.
"Modtagelsen af Touch Diamond, som vi sendte på markedet for få måneder siden har været overvældende. Det viser, at danskerne er klar til mobiler som både er brugervenlige, teknologisk avancerede, og giver ejeren mulighed for signalere personlighed. Og netop, når Touch Diamond er et produkt til individualisten, er det naturligt for os at tilbyde et valg og supplere den klassiske sorte Diamond med et hvidt alternativ," siger Peter Frølund, nordisk direktør for HTC.
Den hvide Touch Diamond er at finde i butikkerne i oktober. Prisen er den samme.