Humble Voxatron Bundle
Du bestemmer selv prisen igen
Vi har før fortalt om det snedige Humble Indie Bundle-tiltag, hvor flere indie-udviklere slår sig sammen, sætter deres spil til salg i samlede pakker og lader køberen bestemme prisen, samt hvordan de betalte penge skal fordeles.
Tiltagets nyeste udgave består denne gang kun af et spil, men til gengæld et spil som her gør sin debut. {Voxatron} er et lækkert udseende actionspil som har hentet en smule af sin inspiration fra Zelda og andre klassikere. På unik vis er det dog lavet i lækker pixeleret voxel-grafik, hvilket giver det et helt særligt useende.
Som altid kan du selv bestemme hvor meget eller lidt du har lyst til at betale for det, og samtidigt selv afgøre hvorvidt dine penge skal gå til udvikleren og/eller nogle af alle de velgørende formål som også er inkluderet.
Find tilbudet på HumleBundle-siden og tjek traileren lige her.